Beijing-le-jangle 3 & Finland-finte

Afsted med mig: Søndag morgen tyve minutter i syv i Beijing, hvilket vil sige tyve minutter i midnat i København, og sådan er det hele vejen, Kina er altid foran – med dobbelt så lang fortid.

Beijing Boogie Woogie: Jeg vandrede Beijing rundt i går, bortset fra at det kan man jo ikke, jeg vandrede sikkert, hvad der i København svarer til Kgs. Nytorv, rundt, fra de smalle, nysselige gyder, hutongerne, hvor mit hotel ligger, til kommunismens og markedsøkonomiens ondt imposante paladser. Og jeg vandrede over den flade, flade Himmelske Freds Plads – ikke nogen rar himmel som dér er faldet ned på jorden som en stenet pandekage - og gennem Den Forbudte Bys hysteriske dukketeaterkulisse og sagde WOW på amerikansk rigtig og OPrigtig mange gange. Men en egentlig spadsereharmoni indfandt sig først, da jeg trådte ud på den smalle sti, der leder væk fra Jadeøen; her gik kineserne i omhyggelig slowmotion deres eftermiddagstur, og der gjorde jeg snart også.

KIPLING: Som sidste punkt på fodrejsen købte jeg en rygsæk til de fem kilo bøger, jeg i Shanghai Lufthavn, hvor det ikke gjorde nogen forskel, opdagede, at min kuffert vejede for meget. Og det er ikke løgn, at den er af mærket KIPLING.

Kildebeskyttelse: Jeg spiste mutters alene i en restaurant lige ved siden af hotellet, der på engelsk hed Source, med alt for mange småbitte tjenere, som en japansk familie, lallet gamling, yngre, nervøs kone, forkælet datter, ledt bossede rundt, som var det en scene i Tintin-hæftet Den blå lotus, som godt nok foregår i Shanghai, men alligevel. Desto kraftigere roste jeg igen og igen den udsøgte kinesiske mad, men det blev tjenerne lige så forskrækkede over.

Muzakken siger ping: Det er fire timer senere, jeg sidder i Beijing Lufthavn, og muzakken, lige nu en fløjte-version af noget Simon & Garfunkel, går blidt til marv og ben, rundt om mig snakker ældrebyrden skånsk og finsk og spiser rugbrødmadder med ost, mine to stykker håndbagage bugner med rådvilde køb for mine sidste kinesiske penge, en mini-terracotta-kriger, en dvd-boks med Alfred Hitchcocks tv-serie (kun ca. 150 kr.!), Anthon Berg-chokolade-flasker, og udenfor sner det guddøeme, selvom solen strålede varmt i går, sådan er (også) det kinesiske forår, og selvom det kunne have set godt ud med sne på forbudte by, må man jo sige, at det er en venlig meteorologisk sekvens, som Kina i det hele taget har været helt utrolig venlig, og kineserne og expats’ene og Danmarks og Nordens repræsentanter i det hele taget har været helt utroligt venlige, jeg bukker og takker og kommer snart igen, der er jo også den mur! KH

Finsk kidnapping: Klokken er 4:30 I HELSINKI FOR HELVEDE, Hotel Cumulus hedder hotellet, som om det er med i en roman af Ole Sarvig fra 1955, vi sad seks en halv time i flyet i Beijing og var grounded pga. snevejr, jeg holdt hurtigt op med at læse i mine klassiske kinesiske digte, for de havde kun godt eller i det mindste poetisk at sige om snevejr, det havde jeg ikke, i stedet så jeg en dårlig, Oscar-belønnet film, The Blind Side, om en Texas-dame (en expat, der ikke er taget nogen steder), der tager sig en sort football-spiller som sin personlige teddybjørn, mens spaniolerinden ved siden af mig så den gode, ikke-Oscar-belønnede film Up in the air, om at leve sit liv på business class, og den finske og skånske ældrebyrde (der usynligt stadig omringer mig nu her på Hotel Cumulus) bitchede til hinanden og personalet, og i spejlet bag min computer ligner JEG finsk og skånsk ældrebryde: sammenkrøllet melankolsk, og da vi landede i Helsinki omsider, var det aften, og når det er aften i Finland, så sker der ikke mere, så er det sket, så kører en bus dig gennem snedriverne til Hotel Cumulus, hvor du bespises med finsk gryderet og vågner op med et sæt klokken 17 miniutter over 3 og ikke ved dine levende råd og ser to episoder af Alfred Hitchcock Presents, også fra 1955, de definerede 1955, Alfred Hitchcock og Ole Sarvig, om en husholderske der måske er morder og en lurendrejer der måske selv bliver luret, for hvad skal du ellers foretage dig i Helsinki klokken 17 minutter over 3 om morgenen, og om ti minutter er klokken 5, og så er der finsk morgenmad i Hotel Cumulus, og jeg glæder mig sådan.

Home: Øst, øst, hjemme lyst!