Gid danske praktikere af (fiktiviseret) readymade/-montage-digtning var lige så kreative og grundige og udspekulerede som Milena Pankowa, hvis ekstensive dokumentfalsknerier Poul Pilgaard Johnsen dissekerer til den store Cavlingpris i WA i dag, her bare et enkelt eksempel, og sikken fantastisk og grum genre: Dyreforsøgs-dagbog!:
(...) en komplet fotokopi af en såkaldt dyrebog fra Justitsministeriets Dyreforsøgsudvalg, som forskere skal udfylde i detaljer med oplysninger om dyr, som forskeren har brugt til forsøg. »Denne af 50 folierede sider bestående, gennemdragne og med udvalgets segl forsynede journal autoriseres herved i medfør af lov nr. 220 af 18. maj 1977 om dyreforsøg til brug for ...,« hedder det således officiøst på bogens første side med en blank, stiplet linie nedenunder til forskerens navn. I dette tilfælde Milena Penkowa. En gang om året afleveres bogen til gennemgang hos dyreforsøgstilsynet, der kontrollerer, at forskeren har tilladelse til alle de angivne dyr og forsøgene, der er foretaget med dem, hvorefter bogen officielt underskrives af dyreforsøgsudvalgets formand. I den kopi af bogen, som Penkowa sender til bedømmelsesudvalget, er der angivet langt over 1.000 anvendte dyr til forsøg, men bedømmerne hæfter sig ved, at bogen mærkeligt nok ikke er officielt underskrevet, som den ellers skal være.
(...) Om den fotokopierede dyrebog forklarer hun indledningsvis, at hun fører tre slags lister: En regulær og autoriseret dyreforsøgsprotokol med hendes egne forsøgsdyr i København, en komplet og meget detaljeret database over alle dyr og forsøgsresultater i såvel København som Barcelona samt endelig en tredje bog - »dyreforsøgs-dagbog« - hvori hun mindre detaljeret har listet dyr fra både her og der. »Denne til bedømmerne tilsendte dyreforsøgs-dagbog føres (tilfældigvis) i en af de bøger, som Dyreforsøgstilsynet har fået produceret. Dvs. den har Dyreforsøgstilsynets sædvanlige udformning, MEN dette er uden betydning lige i denne her sammenhæng. Den kunne lige så godt have været ført i en helt almindelig bog. Det er rent tilfældigt (og uheldigt), at jeg i sin tid begyndte at føre dyreforsøgs-dagbogen i en af de bøger, som Dyreforsøgstilsynet har fået produceret,« skriver hun.
Viser opslag med etiketten real fakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten real fakes. Vis alle opslag
fredag den 4. februar 2011
mandag den 8. marts 2010
Shanghai-hat 3
Night time is the right time: Det forbliver mærkeligt, som byen gråner ned, når det bliver dag, højhusene som smuldrende grantræer i den finske skov, finske Riitta kalder sit hjem, og lyser op, når det bliver aften, som et forbandet juletræ (i Fanny og Alexander måske, hvis vi skal blive i den nordiske metaforik, men det skal vi vel for fanden ikke); det er ikke længere Shanghai, der ligner Blade Runner, det er Blade Runner, der ligner Shanghai, nej, det er Shanghai, der stadig tydeligere ligner Shanghai.
Bring on the chinese: De eneste kinesere, vi har mødt foreløbig, er piccoloer, tjenere, taxachauffører, butiksekspedienter – + en enkelt porcelænsfin, ældre kineserinde ved den litterære morgenmad – så det bliver velgørende at komme til Nanjing Universitetet i dag og møde kinesiske professorer og kinesiske studerende og tale med dem i øjenhøjde - indtil vi får virkelig ondt i ryggen.
Expats United: I stedet møder vi, udover vores omsorgsfulde organisatorer, Anna, Rebecca, Martin, expats: herboende (i Kina og med kineserne uintegrerede: de ville ikke kunne (men heller ikke skulle) bestå nogen kinesiskheds-test) udlændinge, det er dem, der arrangerer litteraturfestival og dem, der er publikum til festivalen, og det var søde og interesserede danske expats, jeg i går aftes fortalte om yndlingsaversioner (meget få) og -perversioner (en god bunke, heriblandt Pejks M’s dugfriske Drømmebog) i det særeste rumkapselagtige mødelokale i det endnu mere luxuriøse Howard Johnson Business Hotel
More og less fake: Sammen med den frivillige ”elf” Jocelyn, amerikansk expat gift med en business-finne, var Riitta og jeg i går eftermiddags ude ved et såkaldt Fake Market, hvor vi opdagede, at der er grader af falskhed, eller rettere: et hierarki af falskhed. Falske varer kan være af mere eller mindre god kvalitet, og Jocelyn vidste nøjagtig hvilke boder, der solgte de bedste falske varer, ”real fakes” som ekspedienten stolt proklamerede om sine Marc Jacobs-tasker – og så er der i topboderne altid lige en håndfuld ægte ægte, virkelige virkelige varer, ”fallen off a truck”, der er rigtig (men ikke rigtig rigtig) dyre.
Fra dagens Shanghai Daily: (et tema om kinesiske navne): ”Quian Leijin works in a bank in Zhebgzhou, Henan Province. His friends say he was made for this profession. his full name literally means “the accumulation for a thousand gold pieces.””
Bring on the chinese: De eneste kinesere, vi har mødt foreløbig, er piccoloer, tjenere, taxachauffører, butiksekspedienter – + en enkelt porcelænsfin, ældre kineserinde ved den litterære morgenmad – så det bliver velgørende at komme til Nanjing Universitetet i dag og møde kinesiske professorer og kinesiske studerende og tale med dem i øjenhøjde - indtil vi får virkelig ondt i ryggen.
Expats United: I stedet møder vi, udover vores omsorgsfulde organisatorer, Anna, Rebecca, Martin, expats: herboende (i Kina og med kineserne uintegrerede: de ville ikke kunne (men heller ikke skulle) bestå nogen kinesiskheds-test) udlændinge, det er dem, der arrangerer litteraturfestival og dem, der er publikum til festivalen, og det var søde og interesserede danske expats, jeg i går aftes fortalte om yndlingsaversioner (meget få) og -perversioner (en god bunke, heriblandt Pejks M’s dugfriske Drømmebog) i det særeste rumkapselagtige mødelokale i det endnu mere luxuriøse Howard Johnson Business Hotel
More og less fake: Sammen med den frivillige ”elf” Jocelyn, amerikansk expat gift med en business-finne, var Riitta og jeg i går eftermiddags ude ved et såkaldt Fake Market, hvor vi opdagede, at der er grader af falskhed, eller rettere: et hierarki af falskhed. Falske varer kan være af mere eller mindre god kvalitet, og Jocelyn vidste nøjagtig hvilke boder, der solgte de bedste falske varer, ”real fakes” som ekspedienten stolt proklamerede om sine Marc Jacobs-tasker – og så er der i topboderne altid lige en håndfuld ægte ægte, virkelige virkelige varer, ”fallen off a truck”, der er rigtig (men ikke rigtig rigtig) dyre.
Fra dagens Shanghai Daily: (et tema om kinesiske navne): ”Quian Leijin works in a bank in Zhebgzhou, Henan Province. His friends say he was made for this profession. his full name literally means “the accumulation for a thousand gold pieces.””
Abonner på:
Opslag (Atom)
