Viser opslag med etiketten Village Voice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Village Voice. Vis alle opslag

onsdag den 3. marts 2010

Blindt kuriøsere

Jeg bliver så aldeles ufunderet vred på kloge J. Hobermans patroniserende anmeldelse af Tim Burtons Alice in Wonderland i The Village Voice http://www.villagevoice.com/2010-03-02/film/tim-burton-s-alice-in-wonderland/ den eneste anmeldelse der er til at finde i dag onsdag, og i morgen har filmen premiere, og første forestilling starter ret akkurat som mit fly lifter off fra Kastrup, og hvor urimeligt er det lige, sådan som jeg har glædet mig til den filmatisering af ikke bare verdens bedste børnebog, som kålormen siger i Cykelmyggen Egon, men verdens bedste bog overhovedet, og man kan sagtens gennemskue, at der er ret meget, hr. Hoberman er glad for i filmen, bl.a. Johnny Depps gale hattemager og Helena Bonham Carters røde dronning, han vil bare ikke rigtig være ved det, og så er patronisering sådan et effektivt røgslør, men han skulle skamme sig, skulle han, når en anden ikke får chancen for at se filmen ved selvsyn før næste-næste mandag, for den går nok ikke i Shanghai Kino.