Overskriftalternativ

I stedet for

Litteraturens gøgler 

som overskriften fantasiløst lød på Politiken fødselsdagsportræt af Jens B

kunne der have stået 

Litteraturens øgler opgejlet
helt uden hoveddørsnøgler 

Gøgleren snøfter

Underligt at blive angrebet af et voldsomt, nådesløst anfald af melankoli efter at have holdt foredrag for Filosofisk Forum på Grundtvigs Højskole om "Lykke og ulykke i litteraturen" og kraftigt klovnende - jeg sammenlignede (hele foredraget igennem) mig selv med Morten Grunwalds spøg og skæmt-sælger i Slå først, Frede (?) og de filosofiske kursister (+ filosof emeritus Peter Kemp)  med Poul Bundgaards vrantne spion på togsædet overfor - heppet på lykken og udskammet kanons mobning af lykke til fordel for ulykke, teksteksempler: Tom Kristensen vs. Jens August Schade, Henrik Nordbrandt vs. Viggo Madsen, Søren Ulrik Thomsen vs. Jørgen Leth og Per Højholt; jeg morede mig kongeligt på alskens tungsinds bekostning og måske morede jeg mig simpelthen for godt, højt at le, dybt at græde, men den slags hybris-figurer tror jeg akkurat ikke på, måske var det bare vejret, solskin, der hele tiden truede med at blive til regn, men aldrig leverede, og så måtte jeg selv vande høns. I don't know. det var ret sjovt, og så blev det temmelig trist, det er usikkert og vist.  

Fladpandet gøglerliv og slaveeksistens i Kejser Miks skygge

Og jeg tror af gode grunde, at Bukdahl elsker Poul Borum. Det er det fladpandede. Der skal være én, der går ind og er fladpandet. Det er dansk humor. Det, jeg først og fremmest ser i det, er humor. Jeg ser humoren, jeg bliver sgu ikke såret. Bukdahl er udtryk for det samme, og sådan en skal der også være -

Han er vel også en slags gøgler.

Han er nemlig gøgler og derfor har jeg også svært ved at have noget imod ham. Han er en gøgler, og der skal jo være en slave, der står og hvisker ind i dit øre: "memento mori". Han er gøgler, og det går ud over de etablerede. Og dem hører jeg jo til, det er jeg jo ikke ked af.

- fra interview med Ib Michael ved Bo Hakon Jørgensen og Astrid Merete Kirkegaard i Synsvinkler 42, 2010, hvor jeg selv bidrager med en seriøst gøglende artikel/rectified readymade om "Nullisterne for nærværende". Jf. i øvrigt min gamle artikel om Ib Michael som selverklæret "rundhoved", "Søn af romanen", i Kritik 119, 1996.