Jeg Seebach-fortolker

forleden dag i en artikel i Berlingske, hvor den nye sang "Uanset" dissekeres fra flere vinkler:

Jeg starter med at ringe til Weekendavisens litteraturanmelder Lars Bukdahl for at finde ud af, om Seebachs tekstunivers på »Uanset« rummer nogle skjulte litterære kvaliteter.
»For mig at se tilhører »Uanset« en særlig dansk genre, som jeg vil kalde bondeanger-sangen,« forklarer Bukdahl.
»Genrens to hovedværker er vel Gasolin’s »Kvinde Min« og Thomas Helmigs »Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På«. Det er sange, hvor sangeren forsøger at overbevise sin kæreste om, at hun ikke skal gå så meget op i de rygter, hun hører om ham. For der er altså kun hende.«
»Af de tre sange er Rasmus Seebachs nok den, der smooth talker mest i forhold til overhovedet at indrømme at have gjort noget som helst. Hele sangen er jo ét langt tale-nussende forsøg på at få hende gjort umistænksom.«
Så vi kommer i virkeligheden ikke særlig tæt på her?
»Nej, vi kommer slet ingen steder hen. »Om jeg er med dig eller ude med drengene, det er kun os to,« synger han. Det er hele tiden sådan noget underlig dobbeltsnak, hvor han casanova-mumler sig igennem teksten uden rigtig at indrømme noget.«
Udover et par enkelte fikse sammentrækninger og rim i første vers, er Bukdahl ikke er synderligt imponeret over det litterære niveau. Alligevel kan han godt få øje på sangens appel.
»Selvom det ikke er så kunstnerisk forløst, så rammer teksten måske meget præcist noget af det, der ville komme ud af munden på de fleste af os, hvis vi skulle dæmpe en måske berettiget jalousi hos en partner. Det har da en bred appel, tænker jeg. Ligesom de to andre sange. Det er bondeangeren forklædt som aggressiv kærlighedsbesyngelse. Der er noget alment i det. Man får lidt dårlig smag over det performative i det, men jeg kan godt forstå appellen.«

-->

* Uanset (Rasmus Seebach)

Jalou-sig mig hvorfor vi

Altid ender i

Det samme skænderi

Hver eneste gang at vi i byen I byen, yeah

Du sender mig et blik

Og pludselig slår det klik

Hvad sker der for dit trip?

Jeg har jo sagt jeg ikke er typen

Der kysser på de andre i byen

Har du glemt at jeg er den samme

Du mødte dengang

Var det ikke en del af charmen

At der var gang i byen?

Du ved jo der er gang i byen, yeah Jeg ved snakken går

Hvem, hvad og hvornår?

 Lad ikke de andre komme mellem dig og mig

For du ved jo godt at jeg er din

Og det er uanset

Hvordan de end vender og drejer det

Uanset

Og skulle det ske en nat du tvivler lidt

Så lover jeg du ved når vi er alene

At du er den eneste

Uanset

Hvordan du end vender og drejer det

Om jeg er med dig eller ude med drengene

Det er os to

Det er os to, yeah

Dine veninder siger de så

Hun kom for tæt på

Og det kunne godt misforstås

Men baby, det er os to

Jeg tænker på os to, yeah

Jeg ved snakken går

Hvem, hvad og hvornår?

Lad ikke de andre komme mellem dig og mig

For du ved jo godt at jeg er din

Og det er uanset

Hvordan de end vender og drejer det

Uanset

Og skulle det ske en nat du tvivler lidt

Så lover jeg du ved når vi er alene

At du er den eneste

Uanset

Tror du ikke jeg ved jeg har gjort det godt?

At jeg nok har været lidt heldig her, yeah yeah

Tror du selv jeg har lyst til at fucke det op?

Når alt hvad jeg har drømt om er lige præcis det du er

Hvis du render rundt og tvivler lidt

Hvis du render rundt og tvivler lidt

Du kan stole på mig både dag og nat

Hvis du render rundt og tvivler lidt

Hvis du render rundt og tvivler lidt

Skal du vide At jeg er din

Og det er uanset

Hvordan du end vender og drejer det

Uanset

Og skulle det ske en nat du tvivler lidt

Så lover jeg du ved når vi er alene

At du er den eneste

Uanset

For du ved jo godt at jeg er din

Og det er uanset

Hvordan de end vender og drejer det

Forstår du, det er uanset

Og skulle det ske en nat du tvivler lidt

Så lover jeg du ved når vi er alene

At du er den eneste

Uanset Hvordan Uanset

For fanden

Uanset hvordan man vender og drejer det

Uanset, uanset 

Det uanset hvordan 

Uanset

Anti-skulderkulde dagen derpå

messepassage
vandrer mod hinanden
ledsagerledsagede
blikke låses
showdown
tøvende smil (mit)
aggressivt smil (hans)
- Hej, Lars
klap på min bryst
- Hej, Carsten
hånd på hans hånd
vi er videre



(jeg bl.a mod mobil-optagelse til aftenens Deadline, hvor CJ insisterer på, at jeg aldrig har syntes om noget, han har skrevet, og hvis jeg siger, at jeg har, taler jeg mod bedre vidende - rigtig er det, at jeg aldrig har brudt mig om noget skønlitterært, han har skrevet, men jeg er klart beundrer af både hans gamle kritik og nye polemik, og hvis jeg ikke har sagt det før, har jeg sagt det nu!) 

Debutdebat: Ingen debutdebit (KME osv.)

Professor Anne Marie Mai og forfatter Stine Pilgaard og Litteratursiden-redaktør Lise Vandborg og jeg diskuterede debutanter på en Litteratursidens lille BogForum scene i går (tidligere havde jeg interviewet de modtagere af debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat (det første kvarter uden vand) Caspar Eric og Ina Munch Christensen på Bellascenen og Ina afrundede smukt seancen med følgende overskrift for hendes og Caspars generation: Angst og Dankort), og vi var bare åndssvagt overstrømmende glade over de fede debutant-tider, vi lever i lige nu, og som en hallucination, men det var rigtig nokt, så fik jeg, lige før vi gik i gang og jeg blev spurgt til mit dictum om, at man debuterer som som læser  hver gang, man læsere en fremragende debutant, øje på den første debutant, jeg anmelder-overrumpledes af, tilbage i 1989, Karen Marie Edelfeldt, der ligesom jeg var 26 år ældre og stod få meter væk klædt helt i lilla og var fortabt i en bog, så jeg syntes ikke, jeg kunne kalde hende ud, da jeg eksemplificerede debut-overrumplinger og nævnte i stedet Lars Frost, 2000, og Yahya Hassan, 2013. Et digt dér i Tysh, som samlingen paradoksalt og profetisk hed, slutter autoritativt:

fremtid løfter hånd
lægger lys til morgenfruer i en krydret
brand
så tal dog
henad morgen forstår jeg
at midt i blodorgiet
klækkedes sommerfugle snigende og sjældne
ud af den fremmedes hjerte

- tre yderligere bøger kun, har Edelfeldt udgivet, mens hun har uddannet sig til hypnotisør og fødselscoach, den seneste, Sollyset i åbne hænder, som jeg var halvt begejstret for, halvt beskæmmet over, kom efter 10 års pause i 2005 - på noget, der hedder Forfatterviden.dk. har jeg fundet følgende statement:

Derfor skriver jeg:

At skrive digte hænger nøje sammen med fravalg af ord. Den yderste konsekvens er helt at udelade dem i det offentlige rum. Og det gør jeg i lange perioder for at skåne min plads og mit hjerte.

Jeg skriver, fordi det er vidunderligt at mærke skaberkraften i forhold til den verden, jeg lever i... Når jeg aktivt vælger den skønneste udgave af alting og dermed højner kvaliteten af virkeligheden. Skabelsen består i at fintune virkeligheden og udøve min indflydelse via ordvalget til at skabe det, der er den reneste skønhed, som jeg kan få frem. Jeg tager aktivt stilling til virkelighedskonstruktionen på den mest frugtbare og sensuelle måde. Derved er processen i sig selv omgivet af skønhed, ordene bliver skønne og sammenhængen mellem dem bliver til en endnu større skønhed. Det er denne fornemmelse af på en og samme tid at være og nære skønheden/sandheden, der gør at jeg skriver, når jeg altså skriver. Dette aspekt af digterkunsten - at højne og fremelske - lader sig nemlig langtfra begrænse til det skrevne ord.

Karen Marie Edelfeldt, januar 2014
 

Fortsæt begyndelsen yderligere og yderligtgående snarligst!

Fra Den kolde skulders anatomi

(BogForum-empiri)

Den kolde skulder chokopvarmet

Skulderejeren overraskes af pludselig opdukken i synsfelt lynhurtigt fulgt af blikkontakt og nik, som han (det er næsten altid en han) tvangsmæssigt svarer med et nik, som straks og skamfuldt fortrydes med hård bortskulen

Den kolder skulder som radiator

Skulderejeren ophæver i en snæver social sammenhæng, fx en provinsoplæsning, hvor både skulderejeren og skulderofferet optræder, skulderkulden, som af de øvrige tilstedeværende snildt kunne opfattes som civilisatorisk pinlig og primitiv, og hilser og konverserer formelt, inden han (det er næsten altid en han) sætter sig på en stol meget langt væk; ved næste sammenstød, modsat det første uplanlagt, fx i messe-baglokale, genoptages skulderkulden for fuld frysning

3 bloggeranbefalinger (foto (af mig): dig)

(fra enquete på dr.dk)

Udenlandsk skønlitteratur: 'Kvinden i toget' af Paula Hawkins

- Kvinden i toget er årets nok mest omtalte bog og verdens hurtigst sælgende debut – og den lever helt op til dens rygte.
Det er en skræmmende realistisk og spændende bog i den populære Domestic Noir-genre, der for alvor blev genopdaget med Gillian Flynns roman fra 2013, “Kvinden der forsvandt”.
Anbefalet af Mette Camilla Melgaard, journalist og blogger på KulturXpressen.dk.

Digte: 'Ming' af Bjørn Rasmussen

Ming er en samling bekendelsesdigte om en angstfyldt hverdag med en sød kæreste og hyppige besøg, med taxa, hos en hallucineret, afdød far - henkastet ømt og intenst galsindigt og totalt, absolut originalt
Anbefalet af Lars Bukdahl, litteraturanmelder digter og redaktør for Hvedekorn.
(OG BLOGGER PÅ BLOGDAHL, SE SELV! LB)

Biografi: 'En alvorlig historie om glæden ved livet' af Henning Mankell

- Mankell har begejstret mange teatergængere og millioner af læsere verden over. Derudover var han en stor forkæmper for de svage overalt i verden.
Selvbiografien handler om glæden ved livet i forbindelse med hans kræftsygdom. Og at Mankell desværre døde få dage efter udgivelsen, sætter blot biografien øverst på must-read listen.
Anbefalet af Stina Holdt, blogger på Bognørden.

Elementær hjertekonsekvens

Kunne vi ikke i det mindste blive enige om,
Lasse Horne Kjældgaard og Politiken,
angående anmeldelsen af Carsten Jensens Den første sten i dagens avis,
at hvis mindst 1 væsentlig anke formuleres
mod bogen, der anmeldes, så kan den
i det mindste ikke få
6 hjerter:

"På den måde bliver teknologiens dehumanisering her erstattet af litteraturens menneskeliggørelse og af den helt grundlæggende udfordring, det er at sætte sig i den andens sted. »Tænk på dem som mennesker, hvis skæbne I er forbundne med«, lyder Khaibers instruktion om talebanerne.
Den eneste, det ikke rigtig gælder for, er den omtalte marionetfører, der trækker i alle trådene. Han forbliver næsten tom, uden klart motiv, uden biografisk baggrund, nærmest som en djævel – »et flimmer af identiteter, et spøgelse i cyberspace«, som Khaiber omtaler ham.
Det er både en styrke og en svaghed ved romanen, men det ændrer ikke på, at Carsten Jensen har skrevet den hidtil bedste danske bog om Afghanistankrigen – spændende og vigtig på samme tid."

- alt those relativeringer: styrke & svaghed, ændrer ikke på, bedste danske bog om Afghanistan-krigen (ikke voldsomt stor gruppe af bøger jo, spændende & vigtig ...

Simultandissen - MT VS. NF (OM BL.A. VS)

Niels Frank tages med navns nævnelse eftertrykkeligt og ekspansivt under behandling i den første lange del af Mikkel Thykiers sorte mursten FANULO CREPA. Niels Frank anonymiserer ikke sig selv, som MT har for vane, men han kan godt, jf. hele digtsamlingen Små guder, finde på at anonymisere dem, han skriver om, og sjovt nok kan portrættet af "Erotikeren" i Niels Franks Tristhedens historie, der var under udgivelse samtidig med FANULO CREPA, set gennem farvede briller godt ligne et portræt (grænsende til karrikatur) af Mikkel Thykier. Jævnfør denne passage fra FANULO CREPA (VS er Villy Sørensen, NF er NF):

"Den underliggende præmis for NF's kritik (af VS LB) er, at seksualiteten betragtes som sandheden om en person og et værk, eller måske ikke som sandheden, men i hvert fald som en nøgle eller kode til, hvem en person er, og hvad et værk er, så hvem og hvad bliver nærved umulige at skelne fra hinanden. Men der kan også høres en anden stemme, som vil til orde midt i VS' tavshed om sin seksualitet. At lade den komme til orde er nok ikke noget, han ville have bedt om, men for mig er det ikke et spørgsmål om VS' seksualitet eller et spørgsmål til den. Det er ikke et spørgsmål om at føre den tilbage til stilheden, det er ikke det, der er mit ærinde. for mig er det et spørgsmål om at lade hans tavshed gøre plads for en muligvis mere diskret, men også mere rummelig værdsættelse af kønnenes liv og lege, en værdsættelse, hvor en summen i fingerspidserne ikke er mindre overvældende end blodet, der skyder ud i et lem."

Jævnfør den passage med denne passage i erotikerportrættet "Hvis du vidste" i Tristhedens historie (hvor NF næsten får skrevet sig op eller hen i en egentlig, åndeløs identifikation)

"Det er en ceremoni eller et ritual, en messe spækket med uforståelige tegn og hypnotiske gerninger. Som en danser følger erotikeren mønstre og figurer han samtidig selv skaber, han dyrker det yndefulde, det yppige, det underskønne, det indtagende, det kære, og det giver ham et sus at komme tæt på det, hans krop bliver helt ustyrligt stemt, som ét stort sitrende organ. I det erotiske spil åbner sig et rum, et ganske afgrænset rum, fx mellem øjet der ser, og hånden, der bevæger sig, , eller mellem øjet og armhulens grotte, og det rum bliver lynhurtigt fyldt med elektrisk ladning, der løber strøm fra øje til armhule til øje, en fortsat gnidning, som får temperaturen til at stige i rummet. Der opstår en spejleffekt, erotikeren er med på en kigger, men ser også sig selv stirre, han overværer, følger med øjnene, observerer, men han blik er nabo til slemmere ting at lure på, at overvåge, at udspionere. Kort sagt: han glor. Og mens han glor, oplever han, at han er vidne til noget, han ikke burde se, at spejlet lokker ham. Han falder for nogle enkle former, en hånds strygende bevægelse, hårets stritten, som om det higede efter sollys, men det formerne indikerer er yderst komplekst, fuldt af lakuner og hemmeligheder, nøjagtig som en længsel."

Blade og b l a d e og BLADE

Jeg stod i aftes inden oplæsningen henne ved Hvedekorns arkivskuffe, og forlagschefen meddelte mig fra den anden ende af lokalet, at der var en bunke blade til mig. Jeg tænkte straks på efterårsblade, som vi havde vadet igennem en hel masse af i Charlottenlund få timer før, men det var selvfølgelig eksemplarer af BLADET, Hvedekorn, han talte om, som nemlig var ankommet fra trykkeriet samme dag og som på en del af forsiden, pige nr. 2nærmere bestemt  (se blogpost nedenfor), og på RYGGEN (den vildeste ryg i samtlige de næsten 8 år, jeg og Christian Vind har være redaktører) er akkurat krast efterårsgult. Og så forærede oplæser og bidragyder Gitte Broeng mig det fikse, håndsyede katalog til den af hende kuraterede udstilling Korrespondance i Galleri Imgae i Aarhus med bidrag af Amalie Smith (der midt mellem min blogpost om hendes stjernedryspris og denne post er fyldt 30, TILLYKKE!), Audun Mortensen, Ann Cotten, Victoria Durnak og Christian Yde Frostholm og et omslag ved sidstnævnte CYF med 4 BLADE i en åben bog; CYF's bidrag indeni handler sørme også om BLADE og det læste jeg på vej hjem fra oplæsningen. "Dagbog af mine blade" er titlen, de er angiveligt (!?) og vildt forhåbentligt et uddrag af et større værk, Urban Botanics, der skal udkomme i år (!?), endnu et byvandrende værk åbenbart, nu naturcentreret , her de sidste 4 tekster:

"Den urbane botaniker er for synlig til at kunne kaldes flanør. Han bevæger sig for langsomt og for nærsynet, og hans undersøgelser er for iøjnefaldende. selv de gale glor efter ham.

Nu finder jeg vej tilbage ved hjælp af træerne. Træerne som jeg kender, og træerne jeg endnu ikke har lært at kende: Pladsen med appelsinerne, avenuen med poplerne, lyskrydset med det, som ikke kan være en løn, men har dens vingede frugter.

Bladene ser efter mig, da jeg går ned i metroen. der ligger et helt frisk et fra en poppel på en hvid serviet på et trin.

Uden blade er træet mere præcist"



- CYF-foto fra udstillingsstedet

BLADR MIG BLØD OG BLID I BOLDEN!

Endnu 1 nr.

udkommer i dag, Hvedekorn 3, 2015 (oplæsning kl. 20:00 hos Rosinante&Co., Købmagergade 62) indeholdende blandt andet debutdigte ved (aftenoplæser) Mikkel Rahbek, født 1995, og fx dette:

-->

III

om vinteren er søen frossen

hvis det er koldt

og det er det sjældent for tiden,

tiden, for tiden

er jeg her

og om lidt bliver det grønt

men for tiden, tiden

er Tornerose vågnet fra sin søvn

Spørger:

hvad er det hun føler

Svarer:

tiden, det er varmt

for tiden.

- Torneroser på René Schmidts perfekte cover

Bogstavelig pileflet

Mikkel Thykiers maxi-bog består af det reviderede .katalog. (se blogpost nedenfor) + 3 flet-poetiske  (= to digte flettet ind i hinanden med det yderste af sidste- og og førstelinjerne henholdsvis) værker, de to på den ene led og det tredje på den anden led:

(3. værk er ikke før (bortset fra momentant på nettet) trykte LYSPUNKTER)

1. og 2. værk har tilsammen titlen SKYGGERNE ER KUN FLYGTIGE/ OG SOLEN ET SPIND I SKYERNE; inde i bøgerne betitles værkerne på titelsider forkortet (eller med kælenavne) som SKYGGERNE & OG SOLEN.  1. værk er let korrigeret identisk med Thykiers debutbog Skyggerne er kun flygtige, Borgen, 199, 2, værk er identisk med det anonyme værk Struktur. 16 objekter/ forarbejder/ til Peter Louis-Jensen, udgivet som udfoldelige løsblade (med tegnede forsider) af Basilisk i 2003, hvor de enkelte (grupper af) tekster var titelløse; nu bærer de følgende titler "TO STORE SELVPORTRÆTTER", (4 flet-digte), "BLOMSTERKRANSBREV (6 flet-digte), "FRA EN PILEFLETTERS VÆRKSTED (6 flet-digte - JA, FLET & FLET!)), "TIL DEN PORTRÆTTEREDE" (2 fletdigte), "I GRAVHØJEN" (1 flet-digt). Digtene i 1. værk var også i 1. udgave daterede ("9.3 - 16.3..95 / "18.6. - 9.7.95"), det er digtene i 2. værk for første gang, så vi nu har "vished" om, at de er skrevet i direkte forlængelse af 1. værk:  23.2..96 - 24.5.96 / 15.11.95 - 15.4.96 / 3.5.96 - 5.8.96 / 10.5.96 - 16.6.97. Der er også ekstensive litteraturlister, inkl. både bøger og plader, til digtgrupperne i 2. værk. Note til digtgruppe 2:

""fra en pilefletters værksted" er skrevet til en serie dyreskulpturer, udført i pilekviste, tørrede græsser og andre naturmaterialer, signeret Marianne Seidenfaden."

Titel og note forklarer en hidtil uomtalt, mystisk bestanddel af den (for mig i hvert fald) legendariske pakke (afsendt fra Norge med mig som af sender til en addød fluxus-kunstner i USA), jeg afhentede på Vesterbrogades Posthus i 2001 - som tillige inkluderede en håndlavet udgave af Værk 2 på store, gennemsigtige ark betitlet OG SOLEN (med forkortede/anderledes digt-gruppe-titler: ""2 store...", "blomtserkrans ...", "til...",  "om et ...", "grav", nemlig en mappe med påskriften "MARIANNE SEIDENFADEN / PILEFLET" indeholdende 15 store postkort forestillende pileflet-objekter, heraf flere med dyremotiv, blandt andre visse af disse (gen)fundet på MS' hjemmeside - hun er nemlig virkelig nok):



- her er splittet op det første Pileflet-fletdigt:

"hvordan bedømmes, om et hus er beboet? hvordan ses det, om der skrælles kartofler i køkkenet, om
der ved samme hane drikkes vand og vaskes hænder? den vindskæve kælderdør gemt i skyggen dér bag
afskallede, grå skodder, hvor er nøglen til den? i din lomme, eller tabt på gulvet, er den glemt
blandt hestedækkener og spande, kasser og lydbånd, skjult i en kommodeskuffe, der ellers er tom?
den rislen ovenpå som fra en valnød ned over ryghvirvlerne, skyldes den undvigende, grå pelse og
poter på gulvet, eller hundehår der drysser på tæpperne? eller er du dets ejendom?

det omringes i strejf, i søgen, ved berøring drysser kalk fra muren, men i vinduerne anes kun havens træer, eg, ask, kastanje
ens ansigt i en nuance som bly blandet med spyt og en hvid knagen fra øjnene, efterhånden som ruden dupper en krans om panden
og så, lidt spåner blæser af høvlebænken, og var dét et pust af tanke, fejende jord over flisegulvet som en dunst af geranie?
dér, en blafren i tegningerne på væggen, som bladrede fingrene, dér i Østen rørte ved sirligt opsatte besætninger af chenille
i dem, der er en ranglen i de tørrede urter sat på krogen over dørkarmen, et pling fra klaveret i det tilstødende værelse, og
fingeraftryk på pilekvistene, flaskerne med mineralvand, tændstikæsken og knibtangen, men er tingene aftryk i eller af vilje?

Nogle Mereter som objekter

Nogle andre objekter signeret Meret

Oppenheim - end det på forsiden af mit .katalog. (og oversatte Mikkel Thykier ikke også noget Meret Openheim til Banana Split eller Den Blå Port engang - jeg hader, at alle mine gl. tidsskrifter er i flyttekasser (eller BRÆNDT)):

Katalog som snevejr

Ah, tilbage til Thykier-nørderi (har holdt pause nogle år):  

Mikkel Thykiers koloenorme bog Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, anmeldt i WA Bøger i går  indeholder foruden diverse gamle og nye flet-digt-værker en revideret udgave af B16-hæftet og mikro-hovedværkett .katalog., 2001, som jeg nu ejer i 3 1/2 udgaver:

1 1/2.
En håndrettet udgave af det lillebitte (16 sider korte jo) B16-hæfte, med ny forside og særtitel (WORDS WRAPPED IN POISONOUS LETTERS (BECOMES TRANSPARENT)/ (Illustration: reb(?)skulptur (kan ikke fremgoogles))/ MERET OPPENHEIM/ 1970/&/ (Mikkel Thykier-signatur/ 2001/ 2/4). Små tusch-rettelser inde i hæftet (fx 'mærket' til 'mørket', 'blik til 'liv'), og en sirligt skrevet efterskrift på bagsiden:
"LARS: LAV SELV EN 2. BOG.
  Basiliskens udvalg af udsigter, underbelysninger og urolige blade fra en notesbog. En neger i snevejr er vist forsvundet. Muligvis m.fl. Hvem ved? Basilisken ved. (det ser ud til at der er flere mærkværdige detaljer, som sikkert skyldes fejllæsning v. indskrivning: Jamen, hurra, så blev det et andet hæfte end hvis det var mig, der bestemte. Du har sikkert fået officiel version, så m. let og sent korrekturlæsning ud fra hukommelsen.)"

2.
Kopi på At-papir af håndskrevet manuskript i nævnte notesbog med spiralryg, betitlet og genrebetegnet på første side: "udsigter og underbelysninger og urolige blade"/ .katalog.

3.
Den tospaltede, langlinjede version i Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, betitlet/genrebetegnet: UDSIGTER, UNDERBELYSNINGER OG UROLIGE BLADE/ katalog

Forskelle jeg har opdaget/gennemskuet:
Version 1 1/2 følger sekvensen af tekster i version 2. Følgende 4 tekster, på en side for sig selv, fra version 2 mangler i version 1 1/2:

"Mildt papir"
"boghylden blomstrer"
"en neger i snevejr"
"blind som himlen"

- hvortil kommer den i efterskriften til version 1 1/2 nævnte håndfuld små afskrifts-fejl

Version 3 har mange ændringer på sekvensen af tekster (og inddeler den, sekvensen, med asterisker i afsnit) i version 3 (og 1 1/2) og flere små ændringer i ordlyden. Denne tekst fra Version 1 1/2 og Version 2 (hvor den står på en side for sig selv) mangler i Version 3 (måske fordi det er motto for hele det kommende essayistiske forfatterskab!?):

"generthed som en slags tyngdekraft"

Denne tekst fra den i Version 1 /12 manglende tekstklynge fra Version 2 mangler i Version 3 (hvor klyngen er centralt anbragt som sidste afsnit før blomster-citaterne):

"en neger i snevejr

Førsteflyttemand

søger gloriepudsende anden-,-tredje-, fjerde, femteflyttemænd:

Det er fedt nok at være first mover på (GODE) eksklusive og skæve og umulige bøger, men DEREFTER skal andre jo helst tage over, og husk, anmelderkolleger, i behøver ikke tage jeres litteraturredaktøres manglende viden og overblik ad notam, I kan og skal løbe ham over ende, med andre ord: Jeg forventer i de kommende måndender INDTIL FLERE anmeldelser af:

Bo Reinholdt: Almester, Spring (WA-anmeldt forrige uge)

Sigrún Gudbrandsdóttir: Sisimka, Toves (galleri som forlag, fremgik ikke af min som anmeldelse forklædte sci-fi-Blæksprutte i går)

Mikkel Thykier: Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, Antipyrine (som jeg ved Tue Andersen Nexø har modtaget et eksemplar, så den anmeldelse er forhåbentlig uundgåelig! - WA-anmeldt i gåt)

(titler som jeg endnu ikke moveret mig på, og hvor andre ergo, eftersom INGEN har moveret sig, kan komme først:

Knud Steffen Nielsen: Derfor står jeg frem nu. Werkstatt

Christian Schmidt Rasmussen: Ængstelsen, egen kopimaksine

Bue P. Peitersen: omnomnom, eget forlag

Monia Sander: Dominique, Korridor)

Kom i gang, eller I er ikke gangsters!