Duellerende hitlister over sublimeste esoterik

Escho-forlægger og forbilledelig ildsjæl Anders Jørgen Mogensen skriver i aneledning af sit idols fødselsdag:

Anders Jørgen Mogensen

January 24 at 8:48pm

I dag er det Bo Reinholdts 70 års fødselsdag. Jeg siger HURRA. Men ellers er der ikke så mange der siger noget. Fyens stifttidende bringer et lille (og ganske fint) portræt, men ellers er der larmende tavshed fra alle andre medier.
Jeg fejrer det ved at udgive hans nyeste bog MYTOGRAFENS GRILLER via Forlaget Escho. Derudover har jeg lovet ham at jeg vil udgive hver en bog han skriver (og ønsker udgivet).
Så god synes jeg nemlig han er.
Første gang jeg stødte på ham var for seks år siden. Jeg fandt hans bog SALVEREN i en nu lukket boghandel ved Dronning Louises bro. Jeg ved det er 6 år siden for Ingemann var spæd og jeg læste bogen med ham på armen. Ud i et stræk, mens han sov en middagslur. Jeg var rystet over hvor god bogen var. Så rystet at jeg bad Caroline om også at læse bogen så hun kunne fortælle mig om jeg tog fejl. Det mente hun ikke jeg gjorde.
Bagefter gik jagten ind på flere af Reinholdts bøger. De flød på ingen måde i antikvariaterne, men de var til at finde og til ok priser. Ofte spurgte jeg folk om ham, men ingen synes rigtigt at kende til ham, selv om flere bøger var klistret til med lovprisende anmeldercitater. Men jeg blev hurtigt fan. Sådan rigtig fan.
Jeg er så stor fan af Bo Reinholdt at jeg har en top 5 over de af hans bøger jeg bedst kan lide. Det er ikke en jeg har lavet i dag. Nej, det er en liste jeg som fan har været nødt til at lave for det er sådan noget man gør, når man er fan.
Indtil i dag har den været i mit hoved, men nu gives den fri til verden med at ønske om at flere hopper på Reinholdt-vognen, for der er ikke noget jeg hellere vil end at diskutere Bo Reinholdts bøger. Det er drøm at blive uvenner med en af jer derude (altså bare lige i en kort periode) hvis I har en anden top 5 end mig. Men hvis I har en top 3 er I også velkommen til at byde ind med den. Sig et eller andet om Bo Reinholdt og jeg lover at snakke med jer.
Nå her kommer den top 5:  

1: Salveren (1997)
2: Tavlen (1998)
3: Thoras kammer (2006)
4: Almester (2015)
5: Kore (2016)

Stort tillykke til Bo. Hurra. Hurra. Hurra. Og til de fans der er derude kan jeg fortælle at jeg allerede har sniglæst lidt i den bog han arbejder på for tiden og jeg kan godt love jer der er knald på.
NB: De opmærksomme har måske opdaget at Thoras kammer mangler på billedet. Den har jeg desværre lånt ud engang og ikke fået tilbage. Det tænker jeg tit på. Det er jo trods alt nummer 3 af mine Bo Reinholdt yndlingsbøger jeg mangler.

Anders Jørgen Mogensen hva Flemming Andersen og Lars Bukdahl: kan man ikke også lige få jeres top 5???

 

Lars Bukdahl Jo, øjeblik!

Flemming Andersen Kore er ikke med på min, han burde have skrevet den igennem igen. Men I sit billede er helt klart med og Almester ligger og slås med Salveren. Salveren er mere rent skåret, men Almester er langt vildere og frodigere.

Forlaget Escho Almester er bestemt vild og frodig.

 

Lars Bukdahl Så! Halvt objektivt (hovedværker), halvt subjektivt (yndlingsværker): 

1. Til sprogmesteren. 

2. I sit billede. 

3. Almester. 

4. Salveren, 

5. Øjets purpur (som var den, sammen med Salveren, jeg (anmeldende) opdagede ham med, hvorefter jeg svor evig troskab og fandom og straks læste bagud) (er det OK, Anders, jeg paster din opdatering på blog senere i dag!?)

Forlaget Escho Lars Bukdahl selvfølgelig :-)

Forlaget Escho og jeg må lige ved lejlighed genlæse både I sit billede og Til sprogmesteren

Lars Bukdahl Ja, vi skal alle genlæse løbende! Og Sprogmesteren hører jo ret siamesisk sammen med Molter, ligesom I sit billede med Den morgen i Jolkos (og vel i og for sig også Salveren med Tavlen)

 

Lars Bukdahl Begyndelsen på min henrykte dobbeltanmeldelse i 1997: "DET er let nok at være interessant, og koket aparte går det også udmærket med, kun den genuine, konsekvente mærkværdighed har stadig svære kår. Men når det nu så småt er ved at være alment accepteret, at Simon Grotrian faktisk er en meget betydelig digter, burde også den mindst lige så idiosynkratiske og mytologisk beduggede prosaist Bo Reinholdt få en chance. Igennem de sidste fjorten år har han i al stilfærdighed bygget et forfatterskab op, der med sidste års novellesamling Øjets purpur og den helt nye miniroman Salveren nu tæller seks umulige bind, og ikke længere er til at komme udenom for hverken læsere, kritikere eller legatuddelere."

Forlaget Escho Præcis. (Og til Salveren og Tavlen hører vel også Klipperen og fotografen.

Lars Bukdahl Nemlig!

 

Lars Bukdahl Således multiplicerer alle sande top 5'er sig selv

Sprogalmesteren 1983 og 2018

- første tekst i Bo Reinholdts debutbog Akefalens vidnesbyrd - og andre fortællinger, der udkom på Borgens Forlag i 1983:

"Prolog

a
Men mesteren på vej til Kapernaum vendte sig, og flokken standsede.

a,1
Da lod mesteren flokken gå i forvejen, og see, der kom til ham en mægtig fugl, der spiste af hans hånd, hvorpå den fløj bort for at lægge et gyldenhårsæg i landet med de blomstrende enge.

a,2
Men mesteren førte den ukendte drøeng til byen, der slumrede, og lod ham gå alene ned på torvet.

a,3
Og disciplene tav, thi mesteren græd bitterligt på vejen tilbage.


b
Der var en mand, der hørte historien om Kaspar Hauser. Han stod op og drog til de steder, hvor den ukendte havde vandret.

b,1
Og see, da han nærmede sig byen, blev han på een gang blind og seende, og hans fødder svulmede og munden løb fuld af levende væv. Da så han byen og dens tage, som han forsøgte at gribe efter, som han forsøgte at gribe efter, men deri gjorde han fejl. thi i ham var dét mørke, som kunne have været lys til at bryde omverdenen ud i rette størrelser.

b,2
Da vidste manden, at han var bæevet eet med den ukendte. Og på vejen mod byen mødte han en mishandlet fange, der advarede ham mod at drage ned mellem mennesker.

b,3
Men han fortsatte og nåede byen, hvis øjne fangede ham og fulgte hans gang, indtil han mødte sit eget spejlbillede og vekselvis lod hele den fantasi spille ud fra toppen af gaden, som var hans egen tankes opstillede fjællebodsteater."



(coveret på e-bogudgaven, som man vist bare kan købe)

Sidste tekst i Bo Reinholdts seneste bog, Mytografens griller, udkommet på Esco i anledning af 70årsdagen i går:

"Borte

Når borte har erklæret sig, forsvinder det. I denne forsvinden hviler intet tidløst gennemskueligt og opløst før alt andet, hvorfor borte på en måde er til stede som mulighed i intet, idet dets absolutte fravær af omfang udfylder rummet netop i egenskab af mangel. Men i mangel af bedre dækker ordet borte nødtørftigt det centralt uforklarlige område af det, vi for enhver pris ikke vil have navn på. Borte er for så vidt væk det øjeblik, vi skænker det en tanke. For så er borte jo om ikke andet netop borte som borte og altså dér borte. Dets bogstaveligt udtømmende mening truer altid lyset og for så vidt også mørket. Men lyset hader jo mærket og mørket lyset, og dog er det, som om de to modsatte størrelser forsones i borte eller simpelthen bliver borte i gråzonen mellem det lys og mørke, som netop forsvindende udlignes hen imod en anden, større stoflighed end den, borte har fortabt sig uendeligt ind i for at opstå som en diffus blanding af alt og intet. Ægtheden af borte forskyder sig med andre ord ind i et paradoksalt bedrag af fuldkommen tomhed og løber som billedet af flodernes flod ud i verdens fjerneste forsvindingspunkt, hvor det endelig kan finde hvile. Borte."

I dag var en fest på Kajbjerg Skov Kunstmuseum

- det fiktive kunstmuseum oprettet - via hjemmesiden - af mesterprosaisten Bo Reinholdt, hvis 70 års fødselsdag det var denne onsdag, som nu er gået for aldrig at komme tilbage - museets kalender er ikke opdateret siden foråret 2016, men selvfølgelig er mesteren blevet fejret hele dagen mellem de fiktive billeder og fx dette:

" Alessio Bronzetto ( ca.1450 - 1492): Bebudelsen. Omkring 1480. Tempera på træ. 30.5 x 49,3 cm

Maria står i en loggia-lignende bygning ved sin læsepult, mens engelen knæler udenfor foran et vidtstrakt landskab, hvor høje, slanke træer med fantasifulde kroner står spredt omkring. Bygningen har gulv med rødbrune fliser, lange og korte afvekslende, på hvidgullig bund. Taget bæres af slanke søjler med jonisk kapitæl. Hvælvingerne har spidse buer.

Maria har en himmelblå kappe over en fodsid, rød kjole. Hendes hår er sat op med et diadem, hvori er indsat ædelsten i tæt rækkefølge. Hun slår øjnene ned ved modtagelsen af det hellige budskab. Fra himlen står en lysstråle skråt ind i bygningen. En hvid due er indtegnet midt mellem himmel og jord. Marias læsepult er en særdeles kraftig konstruktion, og bogen, der ligger på den, er tilsvarende voluminøs. Marias venstre hånd berører et blad i bogen med det yderste af fingerspidserne, mens den højre understreger hendes blufærdige reaktion i en afværgende gestus.

Engelen er iført en lys klædning af kraftigt stof. Om livet et bælte, overdelen poser tungt ud, hvor dragten nedadtil danner rørfolder optrukket med kraftige skygger. Den ser op på Maria og rækker højrehånden velsignende frem mod hende, mens den i venstre holder en lilje med lang stængel. Engelens lange, lyse hår falder blødt ud over dens skuldre.

På bagsiden af maleriet står: ALEXIUS BRONZAETUS PINX. Rammen om de tre af maleriets sider (øverste, venstre og nederste) er den oprindelige.

I midten af 1700-tallet påførtes motivets himmelparti de lette skyformationer, som ses lige over loggiaens tag." 

 
 - den fiktive udsigt fra kunstmuseet, billede på hjemmesiden

Redaktørtalk - MED BONUSSALME!

 
Og i dag udkommer Hvedekorn 4, 2016, hvorpå jeg begynder mit tiende år som poesiredaktør, en kær og vigtig kasketidentitet. Bidrag af Reinholdt (og komponist Lomholt), Daugbjerg, Q Vist, Melas, Henningsson, Storm, Lund, Schweppenhäuser, Bergman, Madsen, Skov Nielsen, Roosevelt Hertz, Bang Korsholm, Ettrup Christiansen, Monrad Graunbøl, Lang, Bøgholm, Thomsen Schmidt, Christoffersen, Espasandin, Nielsen og billekunst (OG COVER) ved Brinch. Et betydeligt scoop er syv omhyggeligt højstemte "salmer til kirkeåret", der er sædvanligvis prosavisionære Bo Reinholdts debut i  Hvedekorn. Salmerne er udvalgt fra en bunke på i alt 65 - her en af dem, der ikke kom med:

-->

Søndag seksagesima A

Lukas 8.4 – 15

  

                        Nu stilner øjets smerte

                        Ved lignelsens termin

                        Mod troens sandhedskærte

                        Forvandler ord til vin

                        Og løfter visdoms bæger

                        Hvis budskab os bevæger

                        I lys af kærlig magt

                        Forlener ordets pragt

                        Oplyst af markens grøde

                        Som kornmods billedglans

                        Om både vækst og brøde

                        Står skrevet for hver sans

                        En sædemand på ager

                        Livsgåden klart forjager

                        Forklaret er dermed

                        Et lysfyldt troens sted

  

                        Med hjertet vil vi søge

                        Og samle al vor tro

                        Hans lignelser forøge

                        Vor tillid åbent gro

                        I ydmyghed vort øje

                        Mod lyset fra det høje

                        Forstår at billedmagt

                        Det er Guds viljesakt

Supersærlingens nedtælling til standhaftige + 1

Jeg vil bare gerne have lov til at SUKKE (kun lettere gloriepudsende ) over denne optælling af de sidste 20 års anmeldelser af Bo Reinholdts bøger:

Antal anmeldelser af Almester, Spring, 2015 (upåtvivleligt hovedværk (up))
1
(Weekendavisen (WA))

Hjertets synskreds, Spring, 2010
2
(WA Ekstra Bladet (EB) (***)

Den morgen i Jolkos, Spring, 2008 (up)
3
(WA, EB (***), Berlingske (B) (***)

Thoras Kammer, Spring, 2006
2
(WA, EB)

I sit billede, Spring, 2003 (up)
3
(WA, B, Kristeligt Dagblad)

Klipperen og Fotografen, Centrum, 1999
3
(WA, Jyllands-Posten (JP), Politiken (P))

Tavlen, Centrum, 1998
7
(WA, B, JP, P, Information, Flensborg Avis, Dagbladenes Bureau (DB))

Salveren, Centrum, 1997 (netop genudgivet på Reinholdts nye forlg, Escho)
5
(WA, EB, B, JP, DB)

8 bøger 1997-2015 
Weekendavisen: 8 anmeldelser
Ekstra Bladet: 4
Berlingske: 4
Jyllands-Posten: 3
Politiken, Dagbladenes Bureau: 2
Information, Kristeligt Dagblad, Flensborg Avis: 1

SUK i min EVIGE stædighed!

Første officielle læseaudiens

Min første Bo Reinholdt-anmeldelse, i Weekendavisen, maj1997, for 19 år siden:

At fotografere en engel 

Øjet. Frem i lyset med Bo Reinholdts bandsat egensindige, mærkværdige og alt for længe hemmeligholdte forfatterskab.

af LARS BUKDAHL
 
Bo Reinholdt Øjets purpur. 222 sider, 268 kr. Centrum. Bo Reinholdt: Salveren. 155 sider, 168 kr. 
Centrum. 

DET er let nok at være interessant, og koket aparte går det også udmærket med, kun den genuine, konsekvente mærkværdighed har stadig svære kår. Men når det nu så småt er ved at være alment accepteret, at Simon Grotrian faktisk er en meget betydelig digter, burde også den mindst lige så idiosynkratiske og mytologisk beduggede prosaist Bo Reinholdt få en chance. Igennem de sidste fjorten år har han i al stilfærdighed bygget et forfatterskab op, der med sidste års novellesamling Øjets purpur og den helt nye miniroman Salveren nu tæller seks umulige bind og ikke længere er til at komme udenom for hverken læsere, kritikere eller legatuddelere.
Hvor Grotrians væsentligste idiosynkrasi gælder bogstavet, er Bo Reinholdt besat af billedet i almindelighed og fotografiet i særdeleshed, men den magiske, næsten alkymistiske mening i galskaben er nøjagtig den samme. I Reinholdts anden bog, novellesamlingen Odinstårnet eller Blow-up 44 fra 1985, hvor billed/fotografi-motivet for første gang dominerer (debutnovellerne Akefalen vidnesbyrd, 1983, er den rene uordentlighed) og som danner par med Øjets purpur, møder man både en enøjet race, der fremstiller tredimensionalle kæmpefotografier af fortiden, og en halvreligiøs modstandsgruppe, der under krigen søger spor efter en hemmelig lysfremkaldende civilisation (men også Kristi ligklæde fra Emmaus som det første fotografi og Lewis Carrolls fiktive fotografiske eksperimenter ud i endnu mere tredimensionalitet). 
Reinholdts hovedværker er stadigvæk de to romaner Til sprogmesteren fra 1987 og Molter fra 1992, der foregår i samme ubestemte, let forskudte fantasy-univers, hvor følelser udtrykkes gennem kraftige farveskift i ansigtet og solen hedder Sol. Til Sprogmesteren følger en ung sprogforskers udvikling fra tro tjeneste under den billedhadende fyrste til medlemskab af en billeddyrkende modstandsbevægelse, der bl.a. giver sig af med at fremstille tredimensionale kæmpefotografier. Molter er endnu mere klassisk bygget op som en dannelsesroman, fotografen Dåt Molters liv følges fra vugge til alderdom, fra hans fangenskab som barn hos en professionel grimassist over hans gloriøse, følelsesforladte karriere som krigsfotograf til hans stille otium afbrudt af en enkelt optræden som solfotograf, inden han ligesom sprogforskeren vender hjem i et billede; bogstavkritik afløst af billedkritik (begge dele kvalificeret af noget så sjældent nu om dage som en magtkritik). Allegori opflammet til intens skrøne af fantastik og fikse ideer, jeg kender ikke noget lignende. 
DE to nye Reinholdt-bind er nok umiskendeligt til en side, men går ikke til samme utrolige yderligheder som romanværket, de filosofiske og visionære ambitioner er skruet en kende ned og forfatteren har på centrale punkter allieret sig med en forsonende kulørthed henad det kriminalistiske. 
Øjets purpur er for en stor dels vedkommende en genopførelse af projektet (og enkelte konkrete greb og motiver) i bog nr. to Odinstårnet: en løs novellekreds over fotografiet som magisk praksis (lidt for sig selv står samlingens tredie del, der er serier af mytologiske snapshots afbrudt af uelegant refleksion). Bogens hovedindsats udgøres af første dels tre barndomsnoveller og fjerde dels store titelhistorie. Barndomsnovellerne betragter gennem en drengs opspilede øjne en særlingeonkels eksperimentelle film af marker med indklippet pornografi, et afslørende fotografisk lys gennem en skursprække og, i den største novelle »Engleskåret«, hvordan endnu en fotograferende onkel til erstatning for en manglende engel i det glasmaleri, han skal affotografere, har indfanget en ægte engel dybt nede i sin kælder. Hvilket jo er vildt nok i sig selv, men det meget fornemme, Reinholdt formår i disse tekster, er ganske umærkeligt at lade traditionel fin og følsom barndomskildring sammensmelte med de samlede ubændige idiosynkrasier, således at »Engelskåret« i sidste ende mere kommer til at handle om drengens erotiske betagelse af englen (deraf skåret) end om onklens gale projekt. 
Titelhistorien er på samme måde en hybrid mellem udspekuleret Sherlock Holmeseri og reinholdtsk okularmystik, en fantastisk melodramatisk sag om endnu en sær fotograf, der via hornhinderne kan tage fotografiske aftryk af døde dyr og menneskers sidste synsaftryk, og pludselig står anklaget for mordet på en ung kvinde... og det er akkurat lige så langt ude, som det er upåklageligt logisk og labyrintisk konstrueret. 
I romanen Salveren får melodramaet det par takker mere, der kaster det lige ned i den poetiske malstrøm, den beslutsomt overstyrede gotik. Samtidig med at den generøse tysthed fra barndomsnovellerne i hvert fald to trediedele af vejen giver sit tydelige besyv med. Bogens udgangspunkt er et af Reinholdts absolutte yndlingsmotiver, restaureringen/affotograferingen af kirkekunst: en sær og halvkunstnerisk altmuligmand får i opdrag at restaurere den lokale landsbykirkes legendariske kalkmalerier. Under stort hemmelighedskræmmeri går han i gang, og teksten veksler raffineret mellem at skildre diverse landsbyboeres konfrontationer med salveren og hans projekt og aftrykke smagsprøver på salverens egne hysterisk højt kørende dagbogsvisioner og - refleksioner, en konstant springen frem og tilbage mellem tæt realisme og forskruet tungetale, indtil mysteriet og dets opklaring til sidst helt tager over. For sagen er jo den, at stadig flere personer, børn og voksne, sporløst forsvinder, og har det mon nogen forbindelse med salverens forkærlighed for blodrødt? 
Reinholdts sædvanlige skævt omstændelige, intenst vævende stil er i det realistiske spor afløst af en koncentreret enkelhed, der virker smukt tilbage på personskildringerne, som midt i den rasende høje galskab vibrerer på en klar og åben og netop realistisk måde. Man kan f.eks. nævne portrættet af den kærlighedshungrende gartnerfrue, der i høj forvirring indleder et forhold til salveren. Det er altså en roman, der har valgt at være i åbenlys strid med sig selv, og grunden til, at den slipper godt af sted med det, er, at forfatterens kunstneriske talent bærer samme janusansigt, og at han i denne omgang er sig sine styrker og svagheder fuldt bevidst, således at han med en ny spillende distance kan jonglere med sine grimasser. Bo Reinholdts forfatterskab kan på det varmeste anbefales; i denne tusindøjede og fjernsynsblinde tid er det en lise at møde en så kvalificeret lidenskabelig undersøgelse af synets og billedets flammende væsen og uvæsen. Vi må værne om vores visionære.

Hovedmesteren på Albiblioteket I MORGEN!

 

MAY12

• clock

  Tomorrow at 5 PM Tomorrow · 45–66° Sunny

• pin	Show Map Københavns Hovedbibliotek Krystalgade 15, 1172 København K Copenhagen, Denmark

Bo Reinholdt - en fejring

 

Bo Reinholdt er en af dansk litteraturs bedst bevarede hemmeligheder og krimifablen SALVEREN er hans mesterstykke. Oprindeligt udgivet i 1997, er den netop genudsendt af forlaget Escho. Der er tale om en absolut uomgængelig roman, da Reinholdt er begavet med en synssans og et billedsprog af en anden verden – bogstaveligt talt, da en kunstmaler og et gammelt kalkmaleri i en kirke spiller hovedrollen i fortællingen.

Vi er stolte over at kunne præsentere mesteren selv, som vil læse op denne aften. Desuden gæster forlagsmand og forfatter Anders Jørgen Mogensen og kritiker Lars Bukdahl Salonen i Københavns Hovedbibliotek til en samtale om Reinholdts forfatterskab.

Bo Reinholdt er cand. mag. i dansk og latin og debuterede i 1983 med novellesamlingen AKEFALENS VIDNESBYRD og har udgivet en række romaner og fortællinger.

Førsteflyttemand

søger gloriepudsende anden-,-tredje-, fjerde, femteflyttemænd:

Det er fedt nok at være first mover på (GODE) eksklusive og skæve og umulige bøger, men DEREFTER skal andre jo helst tage over, og husk, anmelderkolleger, i behøver ikke tage jeres litteraturredaktøres manglende viden og overblik ad notam, I kan og skal løbe ham over ende, med andre ord: Jeg forventer i de kommende måndender INDTIL FLERE anmeldelser af:

Bo Reinholdt: Almester, Spring (WA-anmeldt forrige uge)

Sigrún Gudbrandsdóttir: Sisimka, Toves (galleri som forlag, fremgik ikke af min som anmeldelse forklædte sci-fi-Blæksprutte i går)

Mikkel Thykier: Skyggerne er kun flygtige og solen et spind i skyerne / Lyspunkter, Antipyrine (som jeg ved Tue Andersen Nexø har modtaget et eksemplar, så den anmeldelse er forhåbentlig uundgåelig! - WA-anmeldt i gåt)

(titler som jeg endnu ikke moveret mig på, og hvor andre ergo, eftersom INGEN har moveret sig, kan komme først:

Knud Steffen Nielsen: Derfor står jeg frem nu. Werkstatt

Christian Schmidt Rasmussen: Ængstelsen, egen kopimaksine

Bue P. Peitersen: omnomnom, eget forlag

Monia Sander: Dominique, Korridor)

Kom i gang, eller I er ikke gangsters!

Hård anti-slap-prosa-modgift: 400 siders historisk-psykedelisk-alkymistisk Reinholdt

Hvor jeg GLADELIG er kommet til i Bo Reinholdts monumentalt udsyrede, historiske roman Almester om billedskæreren, glasstøberen, skuespilleren, barskæreren Claus Berg (udkommer næste uge) - side 368, en 100 sider ca. efter mødet mellem en enhjørning og en forseglet jomfru (ja, sikkert ubevidst, men stadigvæk SIGENDE, Voetmann-link), overvåget af Leonardo da Vinci ...:

"Kun kort derfra kørte de ind i gården mellem et bygningskompleks i tre længer. Her blev de modtaget af et par mænd med fakler og ledt hen til et hjørnetårn, hvis trappe førte dybt ned i undergrunden - langt under kælderniveau. de havde ikke sagt ret meget til hinanden på vej hen, og der herskede en næsten højtidelig stemning imellem dem, men også en vis spænding som gav samhørighed på trods af deres åbenlyse forskelligheder. Ja, selv adjudanten forekom Claus tilforladelig på baggrund af den særprægede situation, som nogen - uvist hvem - havde ønsket dem sammen i.
  Godaften, d'herrer! Foran dem stod en bred, klodset skikkelse og tog imod. Jeg er Michael Kantor - Hr. Michael kaldet. det er mig, der betjener dronningens alkymistiske laboratorium. Vi arbejder til den hellige Guds moders ære. Træd nærmere! Rummet adskilte sig ikke meget fra det, som Claus kunne huske på herreborgen i Sydtyskland, hvor han havde hjulpet Milanomesteren (Leonardo LB) med at udføre anatomiske mirakler. Samme inventar af sinddrige instrumenter og kar med alskens kemikalier.
  En ganske anden følelse begyndte imidlertid at anfægte ham. det her var jo spild af tid. Han måtte tilbage til værket. Han blev. Et kort øjeblik var han faktisk på vej hen mod døren, da hans blik fangede noget, der fik ham til at standse. Han rystede på hovedet, afviste det og stirrede igen. Henne i et hjørne sad en gammel mand, hvis ansigt han kendte. Eller det lignede i hvert fald. Han trådte nærmere. det måtte være ham.
  Stephan! udbrød han og gik nærmere. For det var ham. Garveren fra hjemmets værksted i Lübeck. Den gamle drejede hovedet, og Claus så med det samme, at han var blind. "


 





- "værket", Claus Bergs altertavle i Odense

Kæmpe-Escho bliver Major League!

Endnu et yngre forlag er på vej til eksplodere på scenen, ESCHO:



der også og først og fremmest er et pladeelskab (ICEAGE! SYND OG SKAM!), har foreløbig udgivet en T.S. Høeg-opsamling, Lykke er noget, man har om halsen, for som sagt, under træet er skygge mange ting, en Vagn E- Olsson-tekstsamling, Mondo Culo, og musikerne Simon Latz og Claus Haxholms digtbog Trigger zoner/ den babyloniske champagne/ afvikling af nite-walkers/ jeg har det som om jeg har set dig før - den sidste indstillet til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2015. 

Nu har koncernen, ved deres ivrigt idealistiske forlagsmand Anders Jørgen Mogensen, annonceret både en NY mursten af T.S. Høeg, en NY roman af Bo Reinholdt med titlen Almester og en NY samling fortællinger af Preben Major Sørensen - alle tre sære mestre har vi inderligt savnet NYE bøger af, det bliver så vedkvægende vildt! Læs bare den røbede bid fra Major-samlingen:

8 eller Abels grav

Manden med de otte hjerner trådte tungt ud på terrassen hvorfra han havde udsyn til blå, grønne, røde og gule landskaber, som strakte sig til alle sider og var fulde af græssende kvæg, voldsomme ryttere, kvinder med meget brede hofter, bærende på byrder hans øjne havde svært ved at skelne.Sammen lagde de otte hjerner en dæmper på hans bevægelighed og fik ham til tider til at vakle. Det var tungt at slæbe rundt på et så umådeligt cerebralt potentiale. Men det gik. Dog, når overvejelserne kolliderede, når koordinatsystemerne skød sig ind over hinanden og impulserne forvirredes, når kortslutning mellem det nærved infinite antal synapser truede, trådte han et skridt tilbage og hamrede med stor kraft de otte blottede bristefærdige hjerner ned i balustraden, og slanger af rygende blod slyngede sig ud over de blå, grønne, røde og gule landskaber. Så skulle man jo tro at han havde gjort det af både med de otte hjerner og sin blodbebyrdede krop. Men dette var så langt fra at være tilfældet. Blodstyrtningerne, som var blevet udløst da han forsøgte at befri sig for sin cerebrale byrde, ophørte som ved et trylleslag, og et stort hvidt, strålende ansigt uden mund og øjne kom til syne på husmuren over terrassen hvor han stod og netop havde forsøgt at befri sig fra sine otte hjerner. En overmåde kraftigt lysende stjerne kæntrede på daghimlen over ham og svang sig med betydelig fart ned mod det ubehageligt lysende åsyn på husmuren bag ham. Med et øredøvende skrig klaskede de to blændende åsyn mod hinanden, og i samme øjeblik brast de otte hjerner som æg der slås ud i en skål i hurtig rækkefølge på hinanden som når man laver omelet. Betaget og befriet betragtede den hovedløse mylderet af blodslanger der slyngede sig ud over de fjollede landskaber.

Småforlag er nu om stunder GRANDIOSE forlag, velkommen til Eschos præcise storhedsvanvid!

Hvor forjættende absolut arrogant er denne titel ikke?

på roman af kultkongen Bo Reinholdt, der udkommer til efteråret:

ALMESTER

! (mit udråbstegn - jeg savner aldrig udråbstegn)

Reinholdt interviewes i det nye, næsten lige så forjættende (også forjættende betitlede) radioprogram Slutstranden på netstationen The Lake, se bare deres programplan og -manifest:

mandag den 4. maj klokken 20
JG Ballard + Slutstranden

mandag den 11. maj klokken 20
Hans Otto Jørgensen + Gladiators sandalserie + Helga Johansen + Hinsides

mandag den 18. maj klokken 20
TS Høeg

mandag den 25. juni klokken 20
Charlotte Strandgaard + Indimellem holder de af hinanden

mandag den 1. juni klokken 20
Bo Reinholdt

mandag den 8. juni klokken 20
Martin Ryum + Inger Christensen

Om Slutstranden udtaler vært Anders Jørgen Mogensen:
”Vi har prøvet at skabe et rum hvor det er forfatterne der har taletiden. Vi har ikke lavet interviews, men samtaler om litteratur. Jeg er træt af journalister der gør sig kloge på bekostning af dem de interviewer. Jo mindre man kan høre min stemme i programmerne, des bedre. Vi har også givet forfatterne lov til at læse meget op. Fx læser Charlotte Strandgaard hele sin digtsamling ”Indimellem holder de af hinanden,” op, mens vi også bringer en optagelse af det teaterstykke der er blevet lavet over Helga Johansens roman ”Hinsides” i sin helhed.”

www.thelakeradio.com
contact@thelakeradio.com

Vælg danskernes mest ignorerede digter

ERNESTO PRISEN (efter Ernesto Dalgas)

Ingen har indsendt forslag til de her 8 nominerede - (med mindst 4 bøger bag sig)

Stem på de andres mest ignorerede digter

O Thomas Bruun

O Erik Helger

O Birgit Munch

O Lone Munksgaard Nielsen 

O Laus Strandby Nielsen 

O Bo Reinholdt

O Niels Simonsen

O Kasper Nørgaard Thomsen

STEM NU! OG EVT. GERNE PÅ EGEN KANDIDAT (INKL. SIG SELV)

Ib Michael HAR lært at ride, men Bo Reinholdt er flyvende lyvende

Inden Ib Michael endnu en gang eksploderer af galde, vil jeg understrege, at det ikke er min skyld, at der i Karen Sybergs artikel i dagens Information om IM's Politiken-bandbulle refereres forkert fra oeuvret:

Lars Bukdahl påpeger, at Ib Michaels forfatterskab helt ekstremt forkælet./ "Han minder mig om lille dreng, der bliver sur, første gang han er til en ridekonkurrence, hvor det viser sig, at dommeren ikke er fra Hellerup," bemærker han [jeg elsker disse åndssvage omskrivninger af 'siger' - i dag skal alt, hvad jeg siger og skriver, bl.a. dette, være bemærkninger og påpegninger] med reference til Vanilliepigen, hvor faderoprøret kommer til udtryk i hovedpersonens vægring mod at lære at ride.

Det er i Brev til månen, 1995, tredje bind i vanille-trilogien, at hovedpersonens faderoprør kommer til udtryk i hovedpersonens vægring mod at deltage i flere ridekonkurrencer, hvilket også rimer bedre på min allegori (alter egoet i vanille-trilogien vokser op i Roskilde, men det synes jeg ikke er et problem for allegoriens allegoriskhed).

Til gengæld er jeg glad for, at artiklen (og bogtillæggets forside) citerer mig for udbruddet: ": (...) men det kager jo rundt for ham ..." Det er lige til Bevingede ord!

Det modsatte af en forkælet forfatter er ærkesærlingen Bo Renholdt, og jeg er ked af at min oprindelige overskrift til dagens anmeldelse af novellesamlingen Hjertets synskreds er ændret til "Seriøst sære sager" fra (med link til novellen "Stæren"):

STÆRESEER

For det er, hvad Bo Reinholdt, i modsætning til påfugleblinde Ib Michael, er og bliver.

Foråret på Kajbjerg Skov Kunstmuseum

Hvis I ikke har gjort det allerede, og det har I sandsynligvis ikke, bliver I nødt til at tjekke hjemmesiden for stædigt synske (i november kom den rutinemæssigt forunderlige novellesamling Hjertets synskreds) Bo Reinholdts (måske!?) fiktive Kajbjerg Skov Kunstmuseum UD - følgende arrangementer er planlagt til foråret 2011:

Lørdag, den 26. februar. Kl 15.

Kristus kontempleret.

Mag art Christin Aunslev taler om frontalportrætter af Kristus til forskellige tider.

Lørdag, den 12. marts. Kl 20.

Lyrikaften.

Fire unge lyrikere læser udvalgte digte fra deres produktion. Christina Baslom Hansen, Dietrich Stiller, Mads Møelvig Andersen og Agnete Berentson.

Lørdag, den 9. april. kl 15.

Koncert.

Strygekvartetten Roxelane fra Ungarn spiller musik af Michael Haydn, Beethoven og Bartok.

Lørdag, den 30. april. Kl 15.

"Det store i det små".

Kunstkritikeren Palle Oppenshield belyser emnet: mikrostrukturer i det klassiske landskabsmaleri.

Og hvad nu med de 2 champagneflasker

uden afsender inde på avisen i dag!? Hvem er de fra? Sgu da ikke Det Berlingske Officin? Jeg bliver den mindste homøopatiske smule paranoid!

Men tak, Nanna, for at du åbenbart nægter at anmelde Bo Reinholdt! Ham og al hans ekstremistiske excentricitet snupper jeg! Jeg håber ikke, du ved, hvad du går glip af, om jeg så må sige!