Der er en artikel i Kristeligt Dagblad i dag, "Debutanter puster nyt liv i litteraturen", som jeg ikke kan linke til, om den høje frekvens af talenfulde debutanter disse år, som vi i juryen for debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat kippede med flaget for, da vi for første gang offentliggjorde en shortlist på 5 navne, Gjessing, Hassan, Larsen (Ninette), Løppenthin, Skyggebjerg (prisen, der er på 2 x 50.000 kr., uddeles til 2 af af de shortlistede kandidater på fredag på Vejle Bibliotek); i artiklen er eksperterne mig og Tue Andersen Nexø og Hans Otto Jørgensen og med-jury-medlem Anne-Marie Mai; her er en passage, hvor professor Anne-Marie og kritiker mig udtaler os, og måske har vi ret:
"Grunden til, at vi i år står med en overflod af dygtige debutanter,
er, at man er blevet opmærksom på, at sproget kan noget særligt. Vi er
blevet vant til at skelne mellem forskellige typer medier. Vi
ved godt, hvordan man skriver en e-mail, vi ved godt, hvad det vil sige
at skrive en Facebook-opdatering, og vi ved godt, hvad det er, vi gør,
når vi skriver et gammeldags brev. Vi er genrebevidste på en måde, som
man ikke har været tidligere," siger Anne Marie-Mai.
Litteraturprofessoren tilføjer, at der generelt i samfundet er opstået en øget glæde ved at skrive.
Flere og flere er ifølge hende optaget af at bruge ordkunsten og skriftligheden til at udtrykke sig."
Vi er blevet opmærksomme på, at litteratur ikke bare er historier, for
historier kan man også fortælle i billeder og lyd og på mange andre
måder. Ordet kan noget særligt, og sproget har en særlig udtryksform.
Derfor ser vi også en enormt stærk sproglig bevidsthed i hele den stak
af debutanter, vi har kigget på," forklarer litteraturprofessoren.
Især
inden for lyrikken er genrebevidstheden og det gode sprog tydeligt. I
højere grad end tidligere betragter debutanterne sig selv som digtere og
identificerer sig med digterrollen, mener Lars
Bukdahl,
der er litteraturanmelder på Weekendavisen, og som også står i spidsen
for dommerjuryen til debutantprisen sammen med Anne-Marie Mai. "Man har næsten ikke siden 1980' erne oplevet en digters selvbevidsthed
på samme måde, hvor man kan pege på flere, der er stolte over at være
det. Man kan mærke, at det sproglige overskud er sig bevidst og peger på
sig selv som et poetisk sprog - ," siger Lars
Bukdahl.
Til sidst er jeg med igen:
"God litteratur næres af god litteratur. Man kunne se tilbage i 1990'
erne, at Jørgen Leths forfatterskab fik ny luft og inspiration af, at
der kom de unge (køligt encyklopædiske) 90' er-digtere, som skrev på deres egen facon.
Han
var derfor nødt til at revitalisere sin litteratur. Dét, at der kommer
yngre forfattere, som er stærke, gør, at de ældre skribenter bliver
tvunget til at stramme sig an, og samtidig kan det inspirere og udfordre
dem på en positiv måde," siger Lars
Bukdahl.
Jeg sendte også journalisten nogle (for de første tos vedkommende mere ærligt blanke) mail-svar, som ikke kom med i artiklen:
Hvorfor ser vi så mange dygtige debutanter lige nu?
Fordi vi gør!
Det er tale om om alle mulige vilkårlige faktorer: så og så mange
talenter, der er blevet født i 80'rne og 90'erne bliver på det og det
tidspunkt gennem indre og ydre talentudvikling klar til at debutere - og
så - og det er måske den ikke-vilkårlige grund - skal der være
redaktører/forlag, der er parate til at anerkende og reagere på det
bogmodne talent, og her er forlag, både små og store, lige nu måske den
gode smule mere parate end tidligere, fordi de kan se at
poesi/debutantpoesi har den smule (og i det unikke tilfælde Yahya H
kæmpe meget) mere gennemslagskraft?
>
> - Hvilken betydning kan det få for litteraturen i Danmark?
Den bliver rigere! Det er heldigvis altid plads til flere gode digtere.
>
> - Ser du nogle tendenser blandt de udvalgte forfattere - hvad er kendetegnende for årgangen?
Det
er sgu svært, man kan måske hos nogle af de alleryngste, født i
90'erne, Cecilie Lind (debut 2011), Signe Gjessing, Ninette Larsen, få
øje på en vild og gladelig fabuleren, både sprogligt og fantasimæssigt,
Linea Maja Ernst fra Information har talt om en gurlesk /
girlesque-tendens.
> - Hvor svært var det at udpege fem navne i det stærke felt?
Det
var ret nemt - fire ud af de fem gav sig selv for mit vedkommende og
kunne alle være vindere; jeg havde to boblere, som jeg ikke havde haft
noget imod at se på shortlisten, nemlg Simon Tolsgaard og Sigurd
Buch Kristensens debuter. Det har virkelig regnet med talent, og især, som det
fremgår, poetisk talent.
- under artiklen svarer de 5 shorlistede debuttanter på poesibogsspørgsmål, her er Signe G's svar:
Hvad
inspirerede dig til at blive forfatter?
Manglen på tings selv. Dét selv
taler poesien med. Der var stille i verden, den lydløse samtale med alt
- med dybde og længde i stedet for lyd - blev ikke ført dér, hvor jeg
var. I det mindste var der et ophold i samtalen.
Hvad er du optaget af at skrive om?
Jeg skriver ikke om. Jeg bruger tings selv: navne. Rører,
forbigår, rusker dem. Med dem en tilstedeværen i tingenes eget rum,
dér, hvor alt inde i os er ude ved tingene, omkring og over, forbi,
fordi tingene er taget ind.
- og her Ninette L's:
Hvad inspirerede dig til at blive forfatter?
Jeg blev forfatter, fordi
det at skrive er et kærlighedsforhold, man kan stå midt i, imellem
objektet og benævnelsen af objektet, og så er man tæt på. Og når man så
står der, tæt på, får man lov til at se, hvordan de to afklæder
hinanden, og hvad der så pludselig findes indenfor.
Hvad
er du optaget af at skrive om?
Det er lidt ligegyldigt, hvad der
optager mig, for oftest er der ikke rigtig noget, der optager mig. Jeg
tror aldrig, jeg har haft en etisk eller politisk eller nogen anden
forudsætning for mit arbejde, og det kan gøre, at det er svært at
projektorientere det. Men jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at skrive
om min familie, og hvis jeg gør, kan jeg måske lige så godt finde på
noget andet at lave.
- så meget for Generation Etik, de 15 minutter er ovre ...
