2 forårsmarkører markeret (og her markedsført)

1. En Kung Fu-is spist

2. Frederiksberg Have omkringvandret håndholdende

men fordi det er en enormt skrøbelig fornemmelse af forår, turde jeg ikke gøre det på 1 gang, det ville have været hybris de luxe - især hvis jeg også havde nynnet "En nat bliver det sommer", og det har jeg ikke engang gjort som sin egen ting og slet ikke kombineret med isspisning eller haveomkringvandring, men nu er jeg bange for at komme til at gøre det ubevidst og spontant, fordi jeg skriver om at gøre det her, så blogposten stopper brat.

Not Everyone Was Kung Fu-Munching

Vigtigt at sidde på en bænk ved Skt. Jørgens Sø og spise Kung Fu-is med sin akkurat lige så pænt stressede ven i eftermiddagssolen - og den allermindste smule hårdt at automat-linkes til konkurrerende, men lavere fællesskaber: ved søen en yngre herre med skæg og briller ligesom Jens; på hovedbanen lidt senere en ældre herre med duffelcoat ligesom mig. og en vis forstand ligner de os mere distinkt end vi ligner hinanden, fordi det kun er toppen af de to Kung Fu-is, vi er, som nogen kan se.