Den originale polygrelhed

Det er slående, når man (omsider) igen sidder med Najas Balladen om Bianca, hvor meget den ÆSTETISK ligner en forgænger til Christina Hagens  Boyfrind og Jungle (bevidst eller ej): Det monstrøse bogformat, flerheden af stemmer/genrer/formater(fonter/pitcher) nede i teksten, men frem for alt den grelle, kulørte, pågående, overblown billedside (som Kim Lykke står for i Bianca):

- fra Bianca:

 

 fra Jungle: