Den her sætning i min tale (link til talen H E R) for Naja Marie Aidt ved overrækkelsen af Weekendavisens Litteraturpris 2017 (NAJA FIK WA-PRISEN, YEAH HUN GJORDE!) havde min redaktør rettet til publikationen i WA Bøger i dag, men den stod stadig i mit udprintede manus, da jeg rejste mig og tog talen frem fra inderlommen i går aftes, og jeg snublede i den, hårdt, men så begyndte jeg forfra og så lykkedes det, sværere er den ikke:
-->Thi hvorfor dog tale
med og høre på andre end de til alle tider om det, der ikke kan tales om, smukkest
og sandest talende?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar