Jeg har det lidt som Michael Strunge i den historie, Asger Schnack fortæller i den nye film Væbnet med ord og vinger (Schnack var dengang redaktør på Borgen og ansvarlig for 1978-debutant-trioen Jac, Holck, Strunge):
"Ja, der sker det, at Michael ringer til mig. Om natten. Det var jo ikke i sig selv så usædvanligt. Han havde jo den temmelig irriterende facon med at ringe om natten til folk. Men i det her tilfælde var det mere alvorligt end som så. For det var jo dagen før, den første bog, Livets hastighed, skulle udkomme. Og så ringer han hjem til mig. Og ud af sengen og ja, hvad er det, og så videre. Og så er han meget desperat og sikker i sin sag, at han vil have standset bogen, han vil have standset udgivelsen. Og der kunne jeg jo ikke bare lade som ingenting, for jeg blev nødt til at forklare ham, temmelig indgående, at det ikke kunne lade sig gøre, for den var allerede ude hos boghandlerne. Og jeg prøvede på alle mulige måder at forklare ham, at det var faktisk en fremragende bog. Og efter en meget lang samtale indvilligede han i, at vi godt kunne udgive bogen. "
- og nu står der gudhjælpeme Gyldendal under Freddies forsidetegning, det ser meget forkert ud!
tirsdag den 9. januar 2018
Stands bogen!
Etiketter:
Asger Schnack,
debut,
Livets hastighed,
Michael Strunge,
Væbnet med ord og vinger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar