Den originale polygrelhed

Det er slående, når man (omsider) igen sidder med Najas Balladen om Bianca, hvor meget den ÆSTETISK ligner en forgænger til Christina Hagens  Boyfrind og Jungle (bevidst eller ej): Det monstrøse bogformat, flerheden af stemmer/genrer/formater(fonter/pitcher) nede i teksten, men frem for alt den grelle, kulørte, pågående, overblown billedside (som Kim Lykke står for i Bianca):

- fra Bianca:

 

 fra Jungle: 

Det ord igen

Jeg får en ubændig lyst til at kalde Jungle for identitetskarnevalistisk - og det er identiteten som privilegeret, vesterlandsk, hvid, heteroseksuel kvinde (og jyde og single og turist og kunstner), der karnevaliseres på det mest udsyrede og afsyrende.

Junglen verbatim

Jeg har ikke fået kommenteret "debatten" om politisk ukorrekthed i Christinas Hagens Jungle (eller rettere hendes Information-interview om ukorrektheden) på Facebook, foranlediget af Olivia Nordenhofs sørgeligt hadefulde og ideologiske generalgreb, her på bloggen, men kun på selve Facebook (og Søren Villemoes citerede så fra min kommentar i WA) og i morgen i WA kommenterer jeg forarget i en kommentar Mikkel Frantzens eksplicit Olivia-ekkoende og politisk korreksende 2 hjerter-anmeldelse af Jungle i Politiken. I både min anmeldelse i sin tid og i kommentaren i morgen citerer jeg bidder fra bogens utopi-mediterende titeltekst, som også er den eneste tekst, hvor man finder begrebet "politisk korrekthed". Her er hele teksten, for der er vist stadig kun få, der har læst BOGEN, og uha, hvor er den racistisk og sexistisk og neoliberal (et ord, som Pablo ikke nævner i sin skarpe læsning, er ENSOMHED):

"Junglen.

Junglen, for mig, det er helt konkret sted, det er nogle helt konkrete steder. I mit liv findes der tre jungler - to af dem ligger et varmt sted. Men junglen er også et mentalt sted, hvor jeg kan være alene og hvor jeg ikke skal dele mine tanker med nogen eller italesætte mine tanker. I junglen findes der overlevelse, men derudover er der frit lejde. Der er ikke nogle særlige tanker eller værdier eller tilstande, aggressioner, ytringer, der ikke er velkomne. De irettesættelser, som man ellers kn komme ud for, de udebliver her. Og den måde man lever på i junglen, er lystfyldt, pligter findes ikke. Der er ingen skelen til, hvordan de andre har valgt at indrette deres liv. Umiddelbar lyst, umiddelbare behov, at spise lidt, at svæve lidt, det er det, der findes i junglen. Hvis jeg har brug for inspiration til, hvad min jungle kan indeholde, eller få bekræftet, at den findes, så kan jeg ringe til Edward. Han har forstået, hvad det går ud på. Vi kører rundt i bjergene i fire timer eller seks timer, og vi siger ikke noget. Vi kan stoppe for at få lidt at spise, men den store oplevelse, dén er at se junglen udfoldet, når palmerne gror vildt op ad bjergene og nede i dalene. det er, for mig, den største skønhed, at se hvordan det gror og hvordan naturen gør, som det passer den og egentlig har det bedst uden mennesker. Det liv, der foregår i sådan en jungle, det brude være udgangspunktet for, hvordan man lever et liv. der er palmer, der er slyngplanter og nogle lidt klistrede svampe. Myrer er der også, og de er lidt irriterende, men de skal være der, og her gælder det altså, at de stærkeste træer, buske, palmer, det er dem, der overlever; det er dem, der får kæmpe sig frem til lyset, og det er også dem, der producerer frugt, der falder ned og som de smarteste, eller mest sultne dyr, så får fat i. Her er ingen regler for, hvordan man bør komme frem i lyset og om ananaspalmen er vigtigere end bananpalmen. der er ingen diskussion om, hvorvidt rotterne har fortjent deres nødder eller kaffebønner. Politiks korrekthed og millimeterdemokrati, det er ikke noget man kender til i junglen. Her gælder: lyst, vrede, forelskelse, sorg og håb. Her er man uinteressant som intellektuelt væsen. Her man tvunget til at stå stille i ly for regnen, indtil regnen stopper. Sult og begær er behov, der kan mærkes rent fysisk. Og giver man op, så kan man gøre det i fred. Psykologer og ambulancer findes ikke her. Der er en anden renhed og ethvert valg, man foretager her, det er ikke et valg, der er svært at gøre om. I junglen er der ingen vej udenom; hvis du ikke er dig selv, så dør du af det. Hvis du ikke elever i overensstemmelse med dine egentlige tanker og ønsker, så kan du ikke overleve her. "

Og apropos psykolog, så finder man på Hagens hjemmeside et brev om bogens "reception" til hendes "foretrukne psykoterapeut" - så meget for den realiserede jungle - som terapeuten svarer på, med rødt, inde i brevet; hjemmesiden indholder også en jungleagtig scrapbog over samme reception.

Llambías læser Hagen fandens og djævelsk godt

- for 10 minutter siden på Facebook - jeg har sprunget indledningen over:

"Christina Hagens værker beskæftiger sig med den underlegenhedsfølelse, mindreværd, megalomani, aggression, forbitrelse, hævngerrighed, der knytter sig til den kulturkamp, der i øjeblikket foregår mellem to befolkningsgrupper, der ikke burde være hinandens fjender. "Jungle", der udkom i februar måned, søger at samle op på nogle af de temaer, hendes hidtidige bøger har beskæftiget sig med: Klasseskel, magtrelationer, magtforskelle, socialt og intellektuelt mindreværd, selvhævdelse, hævnlyst, forlorenhed, resignation, kynisme, vanskelighed ved at tro på noget, især uegennyttig kærlighed og empati. Drivkraften i Hagens arbejder er et overvældende, aktivt socialt mindreværd, der underminerer enhver selvmodsigelsesfri position i værkerne, og som gør det umuligt for jeg'erne at opnå et udholdeligt sted at være, idet de altid trues af en voldsom uafvendelig skam, som de har lyst til at placere et eller andet sted, og som de hele tiden har øje for, både hos andre og hos sig selv. Værkerne skriver sig ind i en mytologi, som vokser i disse år, og som blandt andet næres ved afskyen ved den, jf fx tilfældet Trump, hvor Berlusconi-kendere advarer mod afskyen mod hans person, idet de hævder, den vil styrke ham. Hagens værker søger at udforske mytologien indefra og sætter med værket som eksempel nogle af de kræfter i spil, der driver den. Værket brillerer ikke med intellektuelt overskud eller indsigt, idet en sådan ville en selvmodsigelse i forhold til deres måde at virke på. Det er klart, det er vanskeligt at goutere nogle af de positioner, der er resultatet heraf, men værkerne ville ikke være værker uden dem. Jeg ville nødig være dem foruden, og jeg mener, de tilhører den mest bemærkelsesværdige del af dansk litteratur lige nu."