Natasja! råber Jørgen også

Jeg tænkte, at der stensikkert var stewardessedigte i fly-sektionen i Jørgen Leths Lykken i ingenmandsland, men det er langt fra sikkert, at der er tale om en reel stewardesse i hverken den 5 gange gentagne, på hver sin måde forvrængede, krimi-navnkundige digt "Om et øjeblik i himlen" på trods af den BLÅ klædedragt (var der tale om en "uniform", var der ingen tvivl - de tusinde mennesker tyder på en filmstjerne), her den mindst forstyrrede udgave, kursiv-udgaven:

"Jeg vil så forfærdeligt gerne
op at flyve med dig, sagde hun så,
og hun var klædt i blå. Omkring os
maste tusind mennesker for at være hende nær,
og jeg, som ikke er vant til at være hende nær,
blev noget urolig over hele situationen. men hun,
ja hun nød dette kaos som et skuespil. Hun smilte og
så strålende ud. Intet under at alles øjne hang ved hende.
Jeg må indrømme at blev skrupforelsket i hende. Ja, hun
viste sig virkelig som en dame med magt over tingene. den måde
hun beherskede hele skuepladsen på skabte et rum af stilhed midt
i kaos. Jeg faldt pladask for hende og bød hende på en tur
i min Douglas nårsomhelst hun måtte have lyst.
Til min store glæde sagde hun straks ja tak
og jeg fik i tilgift et lysende smil.
Jeg var ærlig talt henrykt ved
tanken om min smukke passager
og jeg håber på flyvevejr
allerede i morgen."

Eller titeldigtet "Lykken i Ingenmandsland", der begynder sådan her:

"OK, sæt Dem op, kvinde!
Vi skal starte, Jeg skal vise Dem
skyerne på himlen, skibene på havet
og menneskene på jorden.
Fasten seat-belts! No smoking!
Er De lykkelig eller er De ikke lykkelig?
Nu strater vi. Hold Dem godt fast i mig.
Your captain speaking.
Jeg tænker ikke på lykken men jeg håber
at De vil få dem en oplevelse for livet.
Må jeg bide i Deres brystvorter?
Må jeg kysse Dem i røven?
Hallo - Hvad tænker på lige nu?
(...)"

MEN SÅ HAVDE JEG HELT GLEMT DETTE UBETITLEDE IKKE-FLYDIGT PÅ SIDE 76!:

"Foran: træer, en hæk, asfalt.
Til venstre: vand, træer, skibe.
Til højre: en mur, roser.
Bagved: musik. Bag musikken: stilhed.
Hør, vandet løber ud i kummen.
Se. vinden får bladene til at bevæge sig.
             Men pludselig - det er Natasja!"