er Tale of Tales, som jeg anmelder til 3 stjerner på ekko.dk; dette er begyndelsen:
"Jeg stod for en måneds tid siden på Den Danske Filmskole og fortalte
de opvakte elever om, hvad der heldigvis og desværre var ufilmatiserbart
i litteratur.
Og noget af det, der er allersværest at gøre til levende billeder, er
paradoksalt nok billedsprog, metaforer og sammenligninger, fordi
skriftens hurtige spring fra realitet til et billede virker åndssvagt
klodset på et lærred, hvis det ikke bare falder omstændeligt til jorden
som en røvtung symbolik.
Matteo Garrones træls undervældende Tale of Tales er en
filmatisering af tre folkeeventyr (med elementer fra andre mixet ind),
der indgår i den italienske barokdigter Giambattista Basiles samling Pentamarone.
Det er kendt for at være den første rene eventyr-samling, 100 år før
Charles Perrault og Brødrene Grimm kom på banen (og stjal flere af
eventyrene).
Men lige så kendt er værket for sit over-elaborerede, hyper-barokke
billedsprog. Et godt eksempel: ”Som en hoflæge tog solen på visit hos de
syge og svagelige blomster.”
De billeder er ikke med i filmatiseringen, det havde krævet et helt
animationsstudie på fuldtid at virkeliggøre. Men gid dog forsøget var
blevet gjort, måske filmen så var mislykkedes på en anderledes
egensindig facon."
- og hvis I gider, kan I læse resten HER!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar