Andre former for trisser

Jeg er i min årsopsamlingslæsning også kommet forbi Adda Djørups Poesi og andre former for trods, og jeg fatter ikke den udbredte begejstring for den bog og det forfatterskab - det er så selvkælent grimasseret kært og viist og fineuligt og jovialt, polyfon kitsch, falsk virtuositet -

den fattigfine mænades Christina Hesselholdt og Pia Juul:

"Det er klart, at han ikke vidste at min far var død. Måden han kom brasende ind af bagdøren, fløjtende, med to rammer toldfri øl og en flaske Lahproaig og stoppede brat da han så mig sidde alene i min fars sofa og glo ud i luften. Gad vide hvordan jeg selv så ud? Jeg havde jo ikke fundet en grimasse der kunne passe. Hvordan sørger man over Gud? "

 Vs.  (side 33(-34)i deres seneste prosabøger)

"Hvis ikke jeg kunne komme helt hen til ham ved egen hjælp, for jeg blev aldrig nogen rigtig sømand,  (engang måtte jeg stå ud af jollen og trække den, slukøret, vadende af sted gennem det lave vand, hjem til havnen, som Gulliver trækkende lilleputternes flåde efter sig), halede han mig til sig med bådshagen, så skurrede og knasede jollerne mod hinanden."


"Nitten år havde de faktisk været, da de mødte hinanden, det var nu langt mere end en menneskealder siden, men de bedyrede, og snart lød der lignende forsikringer fra de andre både, at de ikke følte sig spor gamle, de følte sig bare som dem, de altid havde været, og her lo de og slog smut med øjnene efter hinanden, Kisse og Knirk, og de skænkede mere vin, og jeg fik også, og jeg elskede dem allesammen og var sulten og tænkte på togturen i morgen, på livet foran mig, alt det der skulle ske."