fremfor Carstens Jensen pynte-essayisme: KLASER af meninger og metaforer, metaforiske meninger og meningsfulde metaforer -
her begyndelsen på andet kapitel af Simon Pasternaks Dødszoner:
Manfreds kommandovogn skrumpler hen over jordvejen. Jeg har spurgt om Breker og Kindler, men kun fået enstavelsesord. Manfred stanger tænder med en lille tandstikker af elfenben. Det er steghedt, der står en en MG-skytte med hånden på fremførergrebet i fronten af vognen, der er fire lastbiler bag os, og med ét vælter skyerne ned over vejen, et stenskred af vejr, lynene springer hen over landskabet. Manfred har taget Weber med, forhenværende kriminaltekniker fra Köln, nu regimentskriver, han holder en kuffert i højre armhule. Er det hans instrumenter? Manfred må frygte det værste.
Hele Webers lille krop ryster, han taber cigaretten.
Jeg træder den ud med støvlesnuden og rækker mine Efkaer over til ham. Han siger et eller andet, men tager ikke pakken. Det er køligt nu, sigtet er tæt på nul.
En (hel!) tekst fra Ernest Hemingways In Our Time ("kapitel 6" i den korte 1924-udgave) - i copy-pastningen meget passende digt-ificeret! :
THEY
shot
the
six
cabinet
ministers
at
half
-
past
six
in
the
morning
against
the
wall
of
a
hospital.
There
were
pools
of
water
in
the
courtyard.
There
were
wet
dead
leaves
on
the
paving
of
the
courtyard.
It
It
rained
hard.
All
the
shutters
of
the
hospital
were
nailed
shut.
One
of
the
ministers
was
sick
with
typhoid.
Two
soldiers
carried
him
downstairs
and
out
into
the
rain.
They
tried
to
hold
him
up
against
the
wall
but
he
sat
down
in
a
puddle
of
water.
The
other
five
stood
very
quietly,
against
the
wall.
Finally
the
officer
told
the
soldiers
it
was
was
no
good
trying
to
make
him
stand
up.
When
they
fired
the
first
volley
he
was
sitting
down
in
the
water
with
his
head
on
his
knees
knees
Ingen kommentarer:
Send en kommentar