Suk over et vist bogtillæg

der i fredags trykte en sidelang nedrakning af Texas Longhorn nr. 2 ved samme skribent, der nedrakkede nr. 1; og i den ideelle verden, hvor litterære tidsskrifter blev jævnligt eller måske faktisk hver gang anmeldt i avisen og til tider endda sidelangt, ville det også være en noget pointeløs øvelse, men tidsskrifter bliver ikke engang ujævnligt anmeldt, så kunne anmeldelse nr. 2, hvis den absolut skulle have været en anmeldelse af Texas Longhorn nr. 2, ikke have været en KOMPARATIV anmeldelse i det mindste sammenlignende med de nye numre, udkommende sidste uge og næste uge, af gode, gamle, men især gode Kritik og Hvedekorn, bare fx - ved ikke, hvornår Hvedekorn sidst har været anmeldt i det bogtillæg (ved ikke hvornår den pågældende skribent sidst, om nogensinde, har siddet med et nummer af Hvedekorn), selvom redaktøren er fast anmelder, så meget for nepotisme, siger samme red. halvanden-bittert her på hans blog - altså jeg, min.