synes modstillingen skriflighed/mundtlighed bliver absurd, når den såkaldte mundtlighed er så optaget af visualitet/ bogstavelighed/ ordspil/ stoflighed/ polyfoni/ collage
- DT omhyggeligste korrekturlæser ever
2 extremer - skriflig OG mundtlig
tradition helt tilbage i skrift-kunst - Sterne, barok - og jo beyond til ægte mundlighed, trubadurer
helt uforstående
overfor dæmoniseringen af 'opbrudslitteratur' som et kulturelt gatweay drug, der fører lige lukt til nyliberalisme!?
Intet med hinanden at gøre!
Jeg har misbrugt i 25 år og har ikke tagte skade på min humanisme
(Richard Rorty ca.: læse Derrida og gå ned i Irma og købe mælk)
- At være beat, nærmest jovial opløsning, gæv groovyness
langt værre eks.: Sidste Forestilling, Johs. L. Madsen
- skal der være Parental Warning på den slags? Fare for nyliberal jeg-splintring?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar