Det bedste ved at skrive Blækspritten i WA Bøger er, at man i avisen kommer til at dele side med Camille Clouds power-brevkasse (som i det hele taget bare er det bedste ved WA Bøger punktum), kendt fra akkurat Frit Flet, som jeg udnævner til eksemplarisk politisk litteratur i min Blæksprutte i går, og 1. brev + svar handler akkurat om IKKE at (IKKE kunne) forholde sig til politik - man skulle tro, vi havde planlagt det, og det har vi ikke, for jeg kan jo rent faktisk IKKE vide, hvem, eller hvor mange, Camille Cloud i virkeligheden er enhver givet fredag (og alle kræver en bogopsamling til jul!):
Til Camille Cloud og andre
Jeg er en person, der aldrig har hørt om
følgende: Klimakrisen, flygtninge fra Syrien, nedfældning af
regnskovene, forholdene på de psykiatriske hospitaler i Danmark,
forholdene for danske grise, madspild i EU, menneskehandel, slaver i
Dubai, slaver i Europa (generelt har jeg aldrig hørt om slaver),
forfølgelse af homoseksuelle i Rusland, Anden Verdenskrig, krybskytter,
sygdom som følge af at drikke vand, sygdom som følge af at trække
vejret, Nestlés aktiviteter, våbensalg, burhøns, voldtægt og vold mod
menneskeheden, flygtninge i skibe, der synker, børn, der ligger alene og
dør af sult, tortur, indespærring af handicappede, børnearbejde og
trafikdræbte pindsvin. Som skrevet har jeg aldrig hørt om disse ting, og
jeg frabeder mig venligst, at nogen gør mig opmærksom på dem, da jeg
har travlt og lige har fået altan.
Med venlig hilsen Ulrik Manfred Mortensen
Hej Ulrik
Min mund er lukket med syv segl. :)
C.
lørdag den 18. juli 2015
Anti-anti-politisk brevkasse
Etiketter:
Camille Cloud,
Frit flet,
Line Knutzon,
Mette Moestrup,
Naja Marie Aidt,
politisk litteratur
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar