torsdag den 9. juli 2015

Jeg glemmer mit blad. Køb det!

Bortset fra at Hvedekorn jo ikke er mit blad, men bidragydernes, jeg behøver ikke engang som andre tidsskriftsredaktører, at bestille bidragene, de ankommer bare, som sendt fra himlen til min taknemlige svimlen. I mandags udkom nr. 2, 2015, det 30. nummer Christian Vind og jeg har redigeret, også et slags jubilæum, med cover og billeder af Michael Boelt Fischer, og tekst (og det der ligner) af Johannes Eske Andersen, Selina Rom Andersen, Kaare Bergh, Lars Dan, Poul Lynggaard Damgaard, Sophia Handler, Mette Østgaard Henriksen, Kenneth Jensen, Thit Jensen, Rolf Sparre Johansson, Mikael Josephsen, Jens Kæmpe, Klaus Lynggaard, Philip Martinussen, Marie Melchiorsen, Christian John Munks, Rasmus Halling Nielsen, Mette Damgaard Sørensen, Line Toftsø, Marie Louise Tüxen, Steffen Zeiner, Mette Zerlang (i bladet optræder digteren selvfølgelig ikke i alfabetisk rækkefølge, men det burde de engang gøre - skal vi sige i nr. 4, 2016?). Alt er Så fantastisk, synes jeg helt ærligt! Her er fx et digt af debutanten Steffen Zeiner, født 1989, det er det, vi i branchen helt simpelt kalder et godt digt:

-->
i mine hænder

håret stritter imod vinden
lærkerne synger baglæns indeni og jeg forstår
mere end i går, bedre end i morgen
intet er så gyldent som en uåbnet banan
lyden af vandets berøring
og følelsen af kattekløer på fingerspidser.

strimler af håb flokkes
lagt imellem det meste og de fleste
som en håndholdt klementin under en balsamisk opera
rygvendt eufori og slet skjult rod
det dyriske smurt ind i mynte og månestråler
det miserable mod



Bukdahl, Lars (red

Ingen kommentarer:

Send en kommentar