Requiem for Camille Cloud - bogholderiet kupper brevkassen

Forrige fredag var sidste gang, at Camille Clouds høj- og lavkomisk kostelige Brevkasse - multi-pseudonymt forfattet af Frit Flet-gruppen, dvs. først og fremmest Line Knutzon og Mette Moestrup og på det seneste frem for alt Line Knutzon - stod at læse ved siden af Blæksprutten på side 4 i WA Bøger. Denne fredag blev brevkassen afløst af en nyt "element", kaldt (af mig gudhjælpeme, efter en hurtig navne-konkurrence") "Bogholderiet", små spidse noter om bøger og bogbranche ved tillæggets medarbejdere (jeg havde én med fredag om Kirsten Thorups og andre top-prosaisters inkonsekvente e-bogs-tilgængelighed og har også en skrappere én med på torsdag), som sagtens kan vise sig at blive læseværdigt, men det gør jo bare ikke VEMODET over farvellet til Camille Cloud mindre, det er så sjældent med ren. vaskeægte (gerne satirisk, men helst bare smadder- og smadresjov) HUMOR i en avis (eller nogen steder).

Jeg skal hilse fra Camille, der fortæller, at hun "er i Stavanger og er efter en hård udvælgelsesproces blevet leder af negleakademiet, men forsætter med at skrive selvhjælpsbøger, erotisk litteratur og nøgleromaner."

- her følger 4 x udødelige spørgsmål + svar-par fra brevkassens sidste måneder, det første er det allersidste - SUK!: 

HJÆLP
Jeg leder efter Julius Sølund. Vi gik i klasse sammen på Toftegårdsskolen 1957-65. Jeg var forelsket i dig, uden at du nogensinde opdagede det, og det er mig magtpålæggende, at du får det at vide (i fald ingen siden har elsket dig).Du havde meget tør hud og sagde aldrig noget, hverken i timerne eller frikvarteret. Men jeg ved, du havde en stemme, for en gang råbte du AV, da du gled på trappen. Kan du huske det? Jeg ville have trøstet dig, men jeg turde ikke.Længe efter blev jeg ved med at forestille mig, hvordan jeg hjalp dig op og tog din tørre hånd, og at vi satte os på en bænk ved den lille sø ved skolen og tavst erklærede vores kærlighed. En dag var din stol tom. En gruppe forældre havde klaget over dig. Din tørhed og tavshed skræmte de andre børn. Det græd jeg længe over. Jeg ved ikke, hvordan dit liv udviklede sig, men jeg frygter det værste. Så derfor dette brev om kærlighed følt til dig.
KH fra Lis (dengang kaldt Plamage-Lis, da jeg ofte spildte mad og drikke på mit tøj) Jensen
PS. Engang syntes jeg, at jeg så dig ved en flaskeautomat i Gilleleje (sommeren 1977). Mon det var dig?

Hej Plamage-Lis
Nu er dette ikke en opslagstavle i Brugsen, hvor man bare kan efterlyse tilfældige mennesker efter eget forgodtbefindende, men lad gå for denne gang. Jeg har sindssygt travlt. Er ved at udvikle en app, der skal kunne et eller andet, andre apps ikke kan.
Camille.

Til Camille Cloud

Hermed fremsender jeg en række gode ideer til katastrofe-tanker:
1. Du står ved en butiksrude. Metroarbejdet har løsnet ruden, og den vælter ned over dig. Glasset flænser dig.
2. Du går på en vej. Netop den dag springer en gasledning i luften. Ilden brænder dig.
3. Du er i Florida på dit livs ferie. Din lejede bungalow ligger oven på et synkehul. Hullet sluger dig.
4. Du er ved Vadehavet, og du går en tur.Men du går forkert. Tidevandet tager dig.
5. Du er på restaurant. Netop den dag har kokken tabt sit barberblad ned i kødet. Barberbladet skærer dig indvendigt.
6. Du cykler langs Søerne. Men netop den dag er der gravet et hul i cykelstien. Du overser hullet og vælter. Hullet tager dig.7. Du står hjemme i køkkenet og kan ikke åbne en dåse med skruelåg. Du tager en kniv, men den svipper ud af hånden og rammer dig.Kniven tager dig.
8. Du står i din stue. Der er ikke noget. Men du vælter alligevel. Gulvet tager dig.
9. Du kigger ned ad din krop. Den er ikke længere din. Nogen har taget den.
10. Du har stegt en bøf og stikker et stykke i munden. Du kan pludselig ikke synke. Stykket sidder fast. Stykket lukker dig.
Dette er blot 10 uddrag fra mit store katastrofe-katalog (nyligt revideret). Jeg har mange flere tanker, som man kan downloade fra min hjemmeside for rimelige priser. Jeg tager også gerne et møde med dig og tilpasser katastrofe-tanken specielt til dit liv. Jeg holder desuden katastrofe-kurser i maj og august.(Se min hjemmeside, Katastrofe. dk). Jeg har mange års erfaring i både almindelig, men også indviklet katastrofe-tænkning, og er, som noget helt nyt, uddannet Mørke-specialist fra Mørkeskolen i Finland (Helsinski). Jeg er selvfølgelig altid opdateret på de seneste katastrofer i ind-og udland.
Med venlig hilsen Kaj Ringård Ottesen, Branderup gård.

Hej Kaj
Tak for dine gode katastrofe-tanker. De er superkreative og sætter gang i fantasien. Jeg er p. t. udødelig og kan derfor ikke integrere dem i mit daglige virke, men jeg er ikke i tvivl om, at dine tanker vil vække genklang i de mange mennesker, som går rundt og tror sig sikre.
Kærlige hilsner, Camille

Til diverse

Har netop modtaget min slægtstavle og ser til min store overraskelse og glæde at jeg er ud af den skotske Chairston Familie.Min forfader er ingen ringere end Gregor Chairston, opfinder og designer af verdens første stol: The Gregorian Chair (deraf ordet Chair, på dansk: stol). Men det stopper ikke her! Hans barnebarn Mary, gifter sig i 1479 med Dwight Tablester, grundlæggeren af spise-og skrivebordet. Parret arver Gregors snedkerværksteder i Portsmouth (UK) og her grundlægger de sammen det, der senere skal blive en af verdens største møbelproducenter. De kalder dette nye møbel, som man kan sidde rundt om, for TABLE (efter Tablester). Dette fører til en familiefejde i Tablester slægten. Dwights far, Nicholas Tablester, slår hånden af sin søn da han mener at dette nye møbel vil ødelægge engelske familieværdier og i sidste ende være en trussel mod den engelske trone og den nationale sikkerhed. Men Dwight er frygtløs og drager til London med 30 spiseborde og 200 stole som han forærer den engelske konge, som med det samme kan se den gode ide og på stedet adler ham. Mens Dwight er i London, bliver han opsøgt af en Lord Forkmann, der i sin taske har de første spæde tegninger til det, der senere bliver til gaflen. Dwight og Forkmann indgår partnerskab og de næste 200 år er deres firma hovedleverandører af stole, borde og gafler til hele Europa. Tablester slægten bliver en af Englands rigeste familier, og de lever i sus og dus indtil den alkoholiserede og luddovne Alistair Tablester en regnfuld formiddag i 1711 taber hele sin formue til Hertugen af Wothwell. De havde kedet sig noget så frygteligt, og besluttede sig derfor for at spille på regndråber i det lille vindue der førte ud til slotsgården på Rothschield Castle. Her satsede Alistair hele familieformuen på den forkerte regndråbe og satte dermed punktum for slægtens storhedstid. Da jeg ikke selv har bedrevet det store, udover at have samlet nogle møbler fra IKEA, og sat en hylde op i ny og næ, føles det godt at vide, at ens forfædre i det mindste har gjort noget. Godnat for nu.
Erik Nieman. Pensioneret pensionist. Gladsaxe.

Hej Erik
Spændende læsning.Selv er jeg (langt ude) i familie med Hans Smith, Substralkongen.
CC

Kære Camille
Jeg vil hermed gøre opmærksom på, at jeg er blevet set af flg. personer:
1. Dirch Passer. Han passerer mig på Åboulevarden 1974. Kort øjenkontakt.
2. Vagn Simonsen. Færge - Korsør-Nyborg.1981. Kort øjenkontakt.
3. Grethe Sønck. Købmagergade. 1985. Flakkende blik, men dog øjenkontakt.
4. Bille August. Bredgade. 1990. Kort øjenkontakt.
5. Lone Dybkjær. Gilleleje Hovedgade. 1995. Øjenkontakt (inkl. mindre smil).
6. Thomas Eje. Amagerbrogade. 2003. Kort øjenkontakt.
7. Remee. 2014. Lufthavnen. Kort øjenkontakt.
Hvis nogen, ligesom jeg, er blevet set af nogle andre, så skriv gerne til mig. Vi kan udveksle navnelister og tidspunkter og på den måde give livet en struktur og fylde.
Jørgen Rørager, Rypevej 12, 2677 Serup.

Hej Jørgen
Helt personligt kan jeg bedst lide at blive set af mig selv. Mine vægge er prydet med spejle, og der går ikke et minut, uden at jeg får øje på mig selv. Tit holder jeg blikket i flere minutter, mens jeg smiler og vinker til mig. Men jeg er nu også særlig dejlig og hvem ved, måske jeg en dag ser dig? Så kan du tilføje mig på din liste.
Kærlig hilsen Camille



- billedsøgning på Camille Cloud resulterer blandt andet i dette portræt af billedhuggeren Camille Claudel

Naboskrift

slutningen på fjerde del af Kristian Bang Foss' Inf-føljeton "Flyvedrømme"
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED i SIDSTE UGE
det snører sig sammen til et showdown for det samlede persongalleri:

"»Lad nu være med at drikke dig ned, før du har smagt min suppe. Han tog låget af boksen med skinkevand, men da han skulle til at hælde den i gryden, fumlede han og tabte den på bordet. Det skinkevand, der ikke blev suget ind i træet, løb ned gennem revnerne i bordet.
»Åh nej,« sagde Wladimir medlidende.Jerzy sagde ikke noget, han vendte sig om og gik hen hvor græsset begyndte og stod og stirrede ind mellem træerne.»Det går nok,« råbte Wladimir så. »Kom over og få en Kuemmerling til at skylle ærgrelsen ned med.« Jerzy kom gående tilbage.»Jeg skulle bare lige tælle til 10. For fanden, jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg har siddet hele dagen og tænkt på det skinkevand. Jeg er så klodset.« »Har du ikke en bouillonterning?« »Nej, ikke engang.« »Det har jeg heller ikke. Ved du hvad: Jeg giver noget mad på Cafeteriet. De har åbent endnu. Sluk for primussen og lad lortet stå, så rydder vi det op senere.« Jerzy lod sig overtale. Wladimir stak et par Kuemmerling i lommen, og de fulgtes ad hen mod Cafeteriet, hvis ruder lyste varmt i natten. Ude mod øst kunne de se det lange lys fra en bil blive kastet op i luften, idet bilen kørte op over den sidste bakke inden fjorden.
Det var Anker Vest, der sad i bilen. Da han anede fjorden foran sig i mørket, tænkte han, at det skulle blive godt med et stykke æblekage på cafeteriet, inden han nåede hjem. Det ville blive det sidste svinkeærinde med guldet, inden det skulle hjem i kælderen. Bare de nu havde åbent.
Gunnar og Torben var nået frem til Cafeteriet ved Fjorden først. Anders havde set skikkelserne nærme sig i mørket uden for ruderne, inden døren gik. Han havde ellers overvejet at lukke, men råbte så ud til Solvej, at nu kom der kunder.
»Endelig sker der noget,« sagde Solvej glad."

første brev + svar i Camille Clouds Brevkasse i WA Bøger
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED SIDSTE UGE!

Hej Camille

Jeg bliver distraheret og personforfulgt af mine kollegaer og har i det følgende nedskrevet nogle af de injurierende påstande, som jeg dagligt må lægge ører til: hvor ser du godt ud i dag/du ser træt ud/har du fået nye sko?/har du fået bleget tænder?/er det noget eksem?/du ser ramt ud/har du tabt dig?/har du taget på?/er du sløj?/du ser friskere ud end i går/man kan tydeligt se, at du har holdt ferie/har du været til frisør?/du ligner én, der har sovet over sig/du ser glad ud/du ser trist ud/du ligner én, der trænger til noget sex/du ser godt nok slidt ud/har du menstruation?/hold nu op, den bluse er sexet/må jeg lige fjerne det lange hår på din sweater?/er du sur?/er du o. k.? /er du nede?/er du oppe?/du ligner én, der er oppe på en nederen måde. Holder det aldrig op?!
Mvh. Gunvor Justesen

Kære Gunvor Justesen
Jo, du kan tro, det holder op :-) Vær dog taknemmelig for, at der overhovedet er nogen, der kigger på dig! Som den australske terapeutforfatter Penelope Whirlington siger: Et kritisk og fordømmende blik er bedre end intet blik.
CC.

Anti-anti-politisk brevkasse

Det bedste ved at skrive Blækspritten i WA Bøger er, at man i avisen kommer til at dele side med Camille Clouds power-brevkasse (som i det hele taget bare er det bedste ved WA Bøger punktum), kendt fra akkurat Frit Flet, som jeg udnævner til eksemplarisk politisk litteratur i min Blæksprutte i går, og 1. brev + svar handler akkurat om IKKE at (IKKE kunne) forholde sig til politik - man skulle tro, vi havde planlagt det, og det har vi ikke, for jeg kan jo rent faktisk IKKE vide, hvem, eller hvor mange, Camille Cloud i virkeligheden er enhver givet fredag (og alle kræver en bogopsamling til jul!):

Til Camille Cloud og andre 

Jeg er en person, der aldrig har hørt om følgende: Klimakrisen, flygtninge fra Syrien, nedfældning af regnskovene, forholdene på de psykiatriske hospitaler i Danmark, forholdene for danske grise, madspild i EU, menneskehandel, slaver i Dubai, slaver i Europa (generelt har jeg aldrig hørt om slaver), forfølgelse af homoseksuelle i Rusland, Anden Verdenskrig, krybskytter, sygdom som følge af at drikke vand, sygdom som følge af at trække vejret, Nestlés aktiviteter, våbensalg, burhøns, voldtægt og vold mod menneskeheden, flygtninge i skibe, der synker, børn, der ligger alene og dør af sult, tortur, indespærring af handicappede, børnearbejde og trafikdræbte pindsvin. Som skrevet har jeg aldrig hørt om disse ting, og jeg frabeder mig venligst, at nogen gør mig opmærksom på dem, da jeg har travlt og lige har fået altan.

Med venlig hilsen Ulrik Manfred Mortensen 

Hej Ulrik
Min mund er lukket med syv segl. :)
                                                            C.

Er der ingen grænser for Politikens litteraturpatronisering?

Jeg betragter mig selv som Danmarks førende litteraturprisanmelder, og få dage efter lanceringen af Blixen-prisern/priserne/Blixenen/Blixenerne har Politiken fundet på en ny pris som side-pris (50.000 mod 200.000) til deres Politikens Litteraturpris (som i år gik til Jens Andersen for hans Astrid Lindgren-biografi - alle fag-skøn-kombi-litteraturpriser går på et eller andet tidspunkt til Jens Andersen for en eller anden biografi ):

Fri Flet-prisen

opkaldt efter den bog, Frit Flet, som de første prismodtagere, Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup modtager prisen for.

I reportagen fra dobbelt-prisfesten i går på politiken.dk citeres litteraturredaktør Jes Stein Petersen for denne prispræsentation:

»Og så er det tid til den overraskelse, som vi lovede i annoncen for vores prisfest. Og overraskelsen er, at vi skal have uddelt TO litteraturpriser i dag«, lyder det så fra litteraturredaktør Jes Stein Pedersen.
»På litteraturredaktionen besluttede vi, at der skal være 'en lille fræk pris'. En særpris på 50.000 kroner«.
Prisen gives et til nyskabende og eksperimenterende værk, forklarer Jes Stein Pedersen, og den kommer til at blive opkaldt efter sin første vinder, netop 'Frit Flet'.

 - og her er den officielle klumme-præsentation (der følges af en udmærket lalleglad læsning af Frit Flet):

Politikens Litteraturpris engagerer mange tusind læsere i afstemningen om, hvilket værk der hvert år skal belønnes med æren og 200.000 kr. for sine litterære kvaliteter.
Det er en folkelig kvalitetspris, som de første tre år er gået til Kim Leine, Yahya Hassan og Jens Andersen, forfattere, som også huserer på bestsellerlisterne. Men der findes masser af andre gode og fremragende bøger, som lever et mere stille liv og trods indlysende kvaliteter ikke altid får den opmærksomhed og hyldest, de fortjener.
For også at kunne prise udgivelser, der arbejder nybrydende og eksperimenterede i det litterære felt, har vi valgt at supplere vores store litteraturpris med en særpris på 50.000 kr., og vi har givet den navn efter sidste års mest originale bogværk om sammenhængen mellem litteratur og liv: ’Frit Flet – Fællesbogen’ (FFF) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup.

Man må undre sig? Hvorfor behovet for en xtra u-folkelig kvalitetspris, når man blandt årets nominerede har fundet plads til både Maja Lee Langvads hybrid Hun er vred og Theis Ørntofts Digte 2014 og Niviacq Konreliussens polyfone roman Homo Sapienne (som jeg netop er begyndt at læse løs i), der alle arbejder mindst lige så "nybrydende og eksperimenterende i det litterære felt" som Frit Flet (men til ingen chance havde for at vinde i en læserafstemning), Er det fordi den slags værker i fremtiden kun nomineres (usynligt) til Frit Flet-prisen, mens Politikens Litteraturpris breder sig ud i ren bredhed? Guderne skal vide og bloglæserne ved udmærket, at jeg er vild med både Frit Flet og dens tre forfattere, men det vil være synd at sige, at bogen ikke "har fået den opmærksomhed og hyldest, de(n) fortjener" (bortset fra at det er der intet fantastisk, der får, selvfølgelig); den er velreklameret udkommet på Gyldendal, den har fået store, positive anmeldelser og har solgt glimrende, forfatterne har optrådt og givet interviews over det hele. Kunne man ikke have fundet en reelt overset bog fra et faktisk lille forlag, fra Niels Simonsens Bøgerne, månen og hendes firehjulstrækker (Asger Schnacks Forlag) over Mette Østgaard Henriksens Lesbiske eventyr for mænd (Basilisk) til Sternbergs Depressionsdigte (Kronstork) - så Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris omsider kunne have fået reel konkurrence (som vi i år LIGE VED OG NÆSTEN har fået af Montanaprisen (vinder: Boyfrind guddødeme, den tildeling havde nosser!)). Og så kan jeg helt ærligt ikke forstå, Naja, Line og Mette, at I gratis leaser jeres titel, dvs. selve bogens iltre brand, ud til Politikens litteraturredaktion (redaktørens sexistiske ævl om feminine bøger ufortalt), der, så vidt jeg kan forstå, suverænt står for udvælgelsen af prismodtager; hvis det var jer, der bestemte, men når det ikke er, er det bare sædvanlig klam-kæk-klodset omklamring for fanden!?

Men tillykke med prisen til hver en tid og frem for alt pengene for helvede, og I ser autentisk glade ud på Lines fællesselfie, og det glæder mig at se, så min bitchen stopper lige her:

Postflettet Bellevue

Jeg kunne ikke lade være at opleve den meget, meget underholdende af Line Knutzon fra et engelsk forlæg til dansk KLART AUTEURAGTIGT formaterede Bellevue teater-forestilling Shakespeares samlede værker, kvikt instrueret af Nicolaj Cederholm og springsk spillet af Iben Hjejle, Nikolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen, som ET AKUT APPENDIX til sidste tredjedel af Frit Flet, hvor personen, signaturen, STEMMEN/SKRIFTEN C af mig oplevedes som stadig mere fraværende (ud over akkurat brevkassen og uddraget fra Line Knutzons skuespil Gruppe 8) - især, vs. al (meta)antiracismen med og uden zulu-lakrids, scenen hvor Nikolaj entrer i blackface, apropos Othello, og forskrækker vældigt og derpå skarpt belæres af (dygtigt) svensktalende Iben og Anders (en tvillingescene, se billede 1 (intet pressebillede af blackface af of course), er den endnu sjovere med Anders som, i fysisk skulpturel kombi med Iben, pukkelryggede Richard den Tredje, som Nikolaj (så vidt jeg husker) dømmer upassende) - ikke fordi jo, at Line går ind for blackface (eller pukkelrygskontortionisme, jo, det det gør hun nok!), men fordi hun er interesseret i og går ind for KOMIKKEN I KONFLIKTEN og KONFLIKTEN I KOMIKKEN om politisk korrekthed. Til gengæld formåede hun at være langt mere hårdt og effektivt feministisk aktivistisk end hele fællesbogen, da hun til sidst i i første akt tvang alle (mænd) i publikum til at få det akut ubehageligt over Svend Johansens kulturradikalt afklædte kvinde på bagtæppet (se også billede 1), fordi Iben identificerede hende som 14-årig model udnyttet af kunstneren.

Nå, men bortset fra DET, var der bare så meget betydelig sjov i forestillingen, og Line har givet mig lov til at aftrykke denne smukt koncentrerede Hamlet-sang (kan hun ikke få et særligt evigt sang-legat fra Statens Kunstfond: 1 sang om måneden mindst for 10.000 kr. pr. stk. (i Hvedekorn 4, 2014, bidrager hun med genialiteten "Kvist")):

Der var engang en konge

som fik gift i øret
KOR: men det vil ingen høre,
det vil ingen høre

De troede bare han var død,
af alderdom og gammel kød,
men det var ægte kongemord,
begået af hans egen bror

Enken stod og rysted,
kongens bror han trøsted,
trøsted virkelig grundigt,
det var underfundigt

Så levede de i sus og dus,
i blodskam og i giftig rus,
de troede at den gik
- men det gjorde den ik`!

Min nye yndlingskollega: CAMILLE CLOUD

Det havde jeg ikke set komme, godt reformeret dér, red. Johannes: Til at afløse Kiosken ved siden af Blæksprutten er brevkasseredaktør Camilla Cloud fra Aidts og Knutzons og Moestrups Frit Flet (behørigt hyldet og citeret til sidst i min årsrevy) hyret, og de første 2 x breve og svar er allerede seriøst kostelige (jeg tror på en Line-kvotient på mindst 75 %, but could be wrong, og jeg ved godt, jeg skal lade være at udflette flettet (kunne ikke drømme om at hudflette det)), her nr. 1:

Hey Camille

Jeg er en spinkel person på 19 ½ år, der i al hemmelighed sidder iført skidragt og skriver digte på en rasteplads på Farum motorvej. (Mine forældre tror, jeg studerer jura). Jeg bor hjemme, hvor der ikke er nogen digte, og jeg har aldrig mødt et digt i virkeligheden. Nogle gange tager jeg ind til byen, hvor der ligger en bogbutik, som udstiller digtsamlinger i vinduet, men jeg tør ikke gå derind. Engang troede jeg, at jeg så et digt i haven, men det var en parasol, der var væltet. Mine forældre er begge aktive pilates-udøvere, og så vidt jeg er orienteret, har de begge succes med et importfirma (muligvis sæber) - hele familien er bygget op om det. Hvis de opdager, at jeg skriver digte, tror jeg, de smider mig ud. Over min fars seng hænger der et skilt hvor der står: »Vær herre over dine tilbøjeligheder, og slave af din samvittighed«. Hvad betyder dette? Hjælp.
Digtelskeren.

Til »Digtelskeren«
Jeg vil råde dig med det samme til at ophøre med dine aktiviteter på omtalte rasteplads. Der er ingen grund i verden til at skrive digte, omgås digte, ej heller skal man betragte omslag på digtsamlinger.Det fører til intet, er intet og kan intet. Du kommer nok aldrig til at forstå, hvad det er der står over din fars seng, for du er allerede i en ung alder en samvittighedsløs slave af dine tilbøjeligheder. Det eneste rigtige aktiv du har, er din spinkelhed. Jeg råder dig til øjeblikkelig reelt at begynde på jurastudiet. Så er du en slank advokat om 8 år.
Camille.

Harald bliver ved med at få smidt penge i hovedet

yderst fortjent, og forhåbentlig og formdoentlig stoppe det ikke her -

og Frit flet får mere end en flad fregne x 3, det er stadig en prægtig bog -

og faglitterturen har nu også fået fedtet sig ind på præmierne, og godt for fagbogsforfatterne, men skidt for digterne:
 

Statens Kunstfond vælger de tre bedste bøger fra foråret 2014

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur har valgt at præmiere tre bogudgivelser fra foråret 2014

28. oktober 2014

De tre udgivelser har efter udvalgets vurdering på hver deres måde betydning for dansk litteratur i dag og fortjener derfor en særlig udmærkelse. Hvert værk tildeles en særlig præmie på 75.000 kr.

Om de præmierede værker siger udvalget blandt andet:

"Alt under månen" af Harald Voetmann
"Snart sagt hver eneste sætning kunne fremhæves; vi vælger denne: 'I en ussel hytte med tangtag ligger en hovedløs måge i en gryde på bordet, badet i eget blod. Der løber tråde af blodet gennem grødresterne i fad og skåle.' Man skulle være en hovedløs måge for, at mene at Harald Voetmanns ’Alt under månen’ ikke fortjener en præmiering".

"Frit flet" af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup
"Det er en rørende, intelligent og humoristisk bog, der udforsker køn, frihed, krop, forbrugerisme og hvad det vil sige at være menneske. Midt i en tid præget af polariseret skyttegravskrig er det forfriskende, at spørgsmålet om hvad feminisme er stilles med ægte nysgerrighed."

"En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag" af Lars Hovbakke Sørensen
"Det er en helt enestående præstation. Den giver ligeså meget plads til Yngre Bronzealder som til Valdemar d. 1 og Danmark i 2. verdenskrig. Lars Hovbakke Sørensen behersker danmarkshistorien ned til mindste detalje og med et overblik og et udblik, der imponerer. Fremstillingen er ny, derved at den søger at forklare – et yndlingsord i bogen – det, der sker i Danmark med, hvad der sker i resten af Europa."

Kender boganmeldere overhovedet KnutzonSTEMMEN?

Apropos min Blæksprutte om Frit flet i WA i dag, hvor jeg konstaterer, at bogens anmeldere (og undskyld, især til Tue Nexø, for at jeg ikke citerede fra nogen anmeldelser, men jeg sad og skrev UDEN NET) ikke har har villet eller KUNNET gætte helt eller delvist individualiserede signaturer. For én ting er, at JEG ikke kan forstå, at man kan lade være - og hvis man ikke kan lade være, at man, som bare en smule indlæst, så kan lade være at få RESULTATER), men noget andet er, at den TYDELIGSTE signatur (bl.a. fordi hun tit skriver i RÅBENDE versaler), nemlig Line Knutzons, måske ikke er lige så selvfølgelig(st) synlig for andre kritikere, unge som ældre, som for mig, fordi de eneste egentlige BØGER, hun har skrevet, ud over FF, er 3 børnebøger, ellers er hun jo dramatiker, med en masse stykker udgivet på forlaget Drama, som ingen (andre end mig) læser, endsige anmelder, Men få straks fat på de Drama-hæfter, bloglæsere, de koster helt sikkert ikke særlig meget og de eminent læselige -  og hey, hey, hvorfor laver Gyldendal ikke en stor tyk samling Knutzon-dramatik? Fordi det er dramatik, som ingen køber eller læser. MEN DE SKAL! Fordi de bør og som tak for FF! Når tre af ABC-potrætterne i afsnittet "Jeg tænker på A/ Jeg tænker på B/ Jeg tænker på C" begynder med de to ord: Kære Mogens, hvem MON så har skrevet dem (når det nu sandsynligvis ikke er Jens Blendstrup) - her portrætterer C C, og ja, I skulle tage og besøge hende allesammen, ikke kun Mogens, Hanne og lille Jørn:

Kære Mogens. Jeg sidder på trappen ud til den lille gårdhave. Det sner, så jeg har taget min pels på (uægte). Jeg kan ikke lade være med at tænke på C, når jeg sådan kigger ud over det sneklædte landskab. Men tænker ligesom ikke på hende om sommeren. Og egentlig heller ikke om foråret og efteråret. Som om man ikke kan overskue det. Det bliver ligesom for meget. Men nu, hvor alting er hvidt, kan man ligesom bedre se hende for sig. Hun var her faktisk i foråret. Gik rundt bagerst i haven og skumlede. Hvios jeg skal være helt ærlig, Mogens, så var hun skide sur og syntes, det var for dårligt, at man (?) ikke havde sørget for, at hun havde sit eget værelse. Altså, helt ærligt, der er de værelser, der er. Hun er fandeme så sær og vil også kun sidde på en bestemt stol og spise fra en bestemt tallerken osv. Jeg tænker, at vi måske i fællesskab skule insistere på at besøge hende. Hun er så dum, at hun tror, at hvis man skal have gæster, så skal man bo ligesom gæsterne bor, ellers føler gæsterne sig ikke velkomne.?! Hvor dum kan man være? Jeg er dødtræt af aldrig at kunne komme til at besøge hende, når vi nu ved, hun næsten altid er hjemme. Jeg tænker, at det er på tide, at vi laver et uanmeldt besøg. Så kan hun fandeme lære det. Nuvel. God sommer, selvom det stadig er vinter, og hils Hanne mange gange og også lille Jørn.

Skrottet slutning spoiles

på min Blæksprutte om Frit flet i morgen (burde først postes i morgen tidlig, men der sidder jeg jo uden den netforbindelse, jeg har her på store, hvide Gentofte Bibliotek - der var ikke plads til det afsluttende dagbogscitat, og vistnok heller ikke den halve sætning om pindsvin og katte (og selvefølgelig er dengang M ikke Mette M, men en eller anden fyr, men nu og her ER DET Mette, sådan spiller teksten):

-->

Jeg ville godt have haft flere (gerne sorte) uideologiske pindsvin og katte i anden halvdel af murstenen, men jeg synes på den anden side ikke, at kollektiviteten bliver ringere af at være venindeagtigt i splid med sig selv. Som Line alias C skriver i sin dagbog, 16. marts, 1978:
  ”Naja er begyndt at komme sammen med én, der hedder K. Selvfølgelig er jeg glad på hendes vegne, men på mine vegne er det ikke særligt morsomt. Naja ringede og sagde, at hun syntes hun havde set M gå op af vejen. Jeg styrtede med djævlen i hælene ud, men så intet.” årvi skrev sammen en eller anden måde ind i hinandens ordod et sted, hvor det vi hver siær kunne bidrage med, fik ny betydning p

Smalheden er er blevet tungere

Det er pludselig en enorm vægt, jeg skal bære rundt på, når jeg pakker bøger til foredrag om ny dansk litteratur - tre kategorier af og primære eksempler på Den Nye Smalle Tyngde:

1. Romantykt normalformat, indbundet: Maja Lee Langvad: Hun er vred
(bogen før: lillebitte, uindbundne Find Holger Danske)

2. Monstertykt magasinformat, uindbundt: Naja Marie Aidt, Line Knutzon, Mette Moestrup: Frit flet
(bøgerne før: roman, digtsamling (indbundet - trenden var begyndt!), billedbog (indbundet)  i roman-, digtsamlings- og billedbogsformat))

3. Kaffebordsbogstyk og -stor, indbundet: Christina Hagen: Boyfrind
(bogen før: lillebitte, uindbundne White Girl)

Vs. populismens røvvarme

Samme morgen som vi om aftenen på D'Angleterre blev konfronteret med Morten Messerschmidt live, stod Naja Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup i DR-byen ansigt til ansigt med Pia Kjærsgaard, og da Naja satte sig i sminkestolen var den stadig - EW! - varm efter Kjærsgaard, fortalte hun i går til den overstadige reception for Frit Flet, hvor der var så mange gode og fine og talentfulde ansigter, og en hel del - de kalder det familie! - som trioens stolte (aldrig havde hun være så stolt over en bog, fortalte Mette, vi kan kun finde ud af at være rigtig, fuldt stolte over kollektivitet, filosoferede vi) ansigtstræk spøgte i.

- og her billede af trioen (ved Kajsa Guldberg) + bogdesigner Kim Lykke ved receppetionen i går, de ser stålsat og glitrende glade ud:

Det hvide, mandlige, heteroseksuelle flet

Det ikke-hvide flet

Den originale Flette-Mette

I dag udkommer Naja Marie A's, Line K's og Mette M's Fri Flet, efterfølgeren til dette udødelige værk:

Hagens Warhol-skrue ekstra forskruet af drømmende Moestrup

I interview med Flet-trioen i Politiken:

MM: I nat drømte jeg for øvrigt, at jeg skulle have en anden persons ansigt, og først syntes jeg, det var en god forretning, fordi hun faktisk var meget yngre end mig Men efter et lille stykke tid var jeg simpelthen så ulykkelig over det, og så mødte jeg hende, og hun havde mit ansigt, og så sagde jeg: Jeg vil have det tilbage!«.

NMA: »Det var da ubehageligt«.

LK: »En crazy drøm«.

Kan klubben stoppe humleluften fra carlsberg?

Nu læser jeg Frit flet rigtigt fra en ende af, men det gør du også, og det er den samme bog, og vi er lige læseutålmodige, så det er en meget dramatisk dobbeltlæsning (du siger, det er det internationale dameblad, der burde udkomme hver måned) - der er mange bøger i bogen, markeret med egne titler, forsider og bagsider, en af de første er (det alt for korte skelet til) den aldrig-skrevne bog om Line og Najas venskab, der var en af kimene til trio-bogen, stort high at læse den omsider; her et klip fra nu-tekst og doku-tekst om de sære, overfølsomme veninder:

det var ærgrelsen over at være blondine
ikke at være "mystisk"
det var en form for ukueligt godt humør og så håret
der gjorde det umuligt at være "mystisk"
selv når vi var sure

der var en boldbane hvor vi hang ud
for at se om der kom nogle fyre fra indre by forbi
det gjorde der aldrig
der var et ønske om at ligne nogen der gik på highschool
en fornemmelse af, at folk troede vi gik på highschool
der var en fornemmelse af at blive betragtet, konstant
der var ikke mangel på selvoptagethed
der var ikke mangel på syg humor
der var ikke mangel på sløvhed som slog over i
hysterisk adfærd

der var en klub med to medlemmer
der var mødeindkaldelse, referater
og omtale af klubbens medlemmer som "de andre"
omtale af klubben som et stort foretagende
der var planlagte aktiviteter (foregår der noget suspekt og kan klubben opklare det?)
der var diskussion af aktuelle emner (hvad gør vi ved blegfed som er blevet en belastning for samtlige medlemmer lately?)
hvordan får vi mere indflydelse generelt?
kan klubben stoppe humlelugten fra carlsberg, som af uransaglige årsager er værst om søndagen? why?

*

22.11 1978
Jeg er rasende på alt og alle. De gamle forstår mig ikke. Bare jeg åbner munden, skal de straks være der og sige, at jeg ikke har forstand på noget. Og hvis jeg bliver hysterisk, er jeg ikke rigtig hysterisk, er jeg ikke en rigtig kommunist. Jeg vil vædde med, at halvdelen af alle kommunister går amok en mindst en gang om måneden.

15.12 1978
Kære bog. I dag har jeg været ude med mor og købe mine egne julegaver. Jeg får en dødlækker nederdel og en skjorte og et bælte og et par bukser. Jahh. Jeg er yderst taknemlig.

5.6 1979
Dorte og mig har løjet over for alle mulige. At min far arbejdede på Carlsberg, og at jeg havde fem søskende, og at min storesøster var luder. Bagefter løj jeg og sagde, at jeg boede på strøget, og at min far var modedesigner. Jeg er ret depressiv ovr J. Han var bare perfekt. Adidas og american skjorte. Hvorfor skulle vi skillies i dag? Øv. Love is life, and so it began.




(billede ikke fra bogen, men fra Najas hjemmeside)

Flettet har flydt FLOT!

Ikke siden Auricula har jeg glædet mig så meget og LÆNGE til en bog som til de tre både yndlingsforfattere og yndlingsPERSONER Naja Marie Aidt, Line Knuzon og Mette Moestrups FRIT FLET. Det er meget vildt og mærkeligt at sidde med BÅVEN omsider i hele dens genuine monstrøsitet, Vogue-format, 650 sider, et hav af illustrationer, alskens fonte. Jeg sad først med den i det originale Lagkagehus på Christianshavn (jeg var hastet ind til Klareboderne og derfra hastet videre til dig, der var faret vild i verden, men havde fundet vejen, da jeg nåede frem; vi bladrede lidt sammen, inden vil skiltes i den Sorte Diamant, hvor din syngende veninde ventede), mens jeg spiste et alt for stort stykke lagkage, det virkede ligesom passende. Den er så tromletyk og broget, bogen, at det også tager betydelig tid at bladre og pluklæse sig igennem den. Jeg bladrede og læseplukkede videre (læste bl.a. hele den første Brooklyn-logbog: kistesex og tiskjole), da jeg kom hjem (og mens jeg stod i metroen selvfølgelig, læste alle de fine Lonely-tekster dér). OG JEG ER SÅ IKKE SKUFFET; DET ER EN PRAGT AF ET BOG-KRAT. Nu er jeg i pluk-bladringen nået frem til side 402 og en tekst, der hedder "Angående digtet", som jeg tror er en kollektivtekst (alle tekster er usignerede, de tre forfattere optræder som A. B. C, der, så vidt jeg kan læse, er rimelig stabile identiteter (jeg skal nok lade være med at fortælle hvem, jeg tror/VED er hvem)); en skøn vi-keder-os-med-meta-rundkreds, her første halvdel:

1.
Jeg skriver digt.
Her skulle der stå noget.
Det gør der ikke.
Der er tomt.
Her står heller ikke noget.
Og her står heller ikke noget.
Her skulle der også ha stået noget.
Ligeledes her.
Der står ikke noget.
Digtet er tomt.

2.
Angånde digtet
Jeg skrive til dem angående mit tomme digt.
Jeg beklager dybt, at det var tomt.
Enten var jeg ikke hjemme,
eller også var jeg hjemme, men lod det fare.
Der kan være mange grunde.
Jeg har ikke det svar, De allerinderst ønsker Dem.
Mine ord lever deres eget liv og samles ofte,
men på tilfældige tidspunkter
og i tilfældige rækkefølger. De få gange,
jeg aktivt opsøger dem, bliver de svage og hjælpeløse.
Tit vælter jeg dem omkuld.
Det er noget rod.
Jeg synker ligesom om.
Jeg vil forsøge at skrive et nyt digt.

3.
Her er et digt.
Det fortæller dig om en have jeg har siddet i.
Du ville ønske, du ogås havde siddet der.
Digtet gør, at du træder ned i et sekund.
Du synker ned i tiden, og her
står du stille.
Der kan du pludselig høre gøgen kukke.
Nu er det kun spændende at høre gøgen kukke.
Mit digt gør, at du vil blive her for evigt.
Mit digt er godt.
Men nu ringer din mobil. Dine ringetone er Beyonces Halo
Det er irriterende for dig.
Nu gik det lige så godt. Tiden gik i stå og det hele.
Nu rejser du dig fra stolen. Du skal noget.
Tiden går altid. Også når man ikke venter det.

4.
Til digtskriveren.
jeg skriver til Dem angående Deres sidste digt. Jeg har i længere tid døjet med en utrolig irriterende hoste, som har drevet mine omgivelser til vanvid. Jeg blev syg under en flyvetur over Atlanten. Nå, men det, jeg i virkeligheden ville sige, var, at jeg for tiden har meget svært ved at følge med i mine egne gøremål. Kender De, som digtskriver, noget til det, eller er det bare en fiks idé, jeg har fået ind i mit hoved? (Det hoved der sidder på mig).

5.
Jeg digtet skriver til Dem.
Her er svaret i digtform.
Alt er et gøremål.
Også kaldet en handleform.

6.
Kære digtskriver. Jeg skriver i forbindelse med, at jeg lagde en skruetrækker på en kommode i entreen. Den er væk. 

- DET MODSATTE AF TVANGS-FLAD BESKØJT!

Jeg maser ned i metroen nu!

Naja Marie Aidt

DER LIGGER BOG TIL DIG PÅ GYLLERYLLE!!! Kh N

1. Mette Moestrup

   Yesterday via iOS

   Hej. Her er A, B og C med FRIT FLET

   

Jeg er bange for ikke længere at længes

efter Naja Marie Aidt og Line Knutzons og Mette Moestrups kollektivværk FRIT FLET - det har været sådan en rar, nærmest tryg følelse at vide, at de hver for sig og i trio sad og skrev videre i New York og på Skagen og Vesterbro og videre og videre år efter år efter år og aldrig blev færdige, for længst var vi jo holdt op med at være utålmodige, når vi spurgte ind til projektet, der i lange tider bare hed BÅVEN, det var blevet den her mytiske, men virkelige skriveproces, vi andre aldrig skulle få indblik i, der fandt sted nu og da og hele tiden som en uhørlig kosmisk brummen under alt det lette og løsagtige, vi (dem selv inklusive) gik rundt og skrev, og hvis håbløse futilitet vi så ikke behøvede at bekymre os om, thi Naja og Line og Mette varetog den egentlige, dybe skrift, selve BÅVEN to end all BOOHKS, Mallarmés Le Livre nedgriflet omsider af tre talentfuldt neurotiske danerkvinder,

for, hov, gisp, uak, HJÆLP, hvad sker der? Den ER åbenbart ved at blive færdig! De samler den sammen i dette nu, tyder billeder på MM's Facebookprofil umisforståeligt på:

 

 

- og det er jo meget godt og helt FANTASTISK, men jeg er bange for ikke længere at længes (jeg er ikke bange for at blive skuffet, for dels bliver jeg det ikke, og dels har den konkrete bog i al dens flimrende og flippede og flintrende flet jo intet at gøre med IDEEN om bogen, det kan jeg godt skelne fra hinanden), vil de, I, ikke være søde og gå i gang med en ny BÅV, please, i samme nu, vi har brug for den brummen!