tirsdag den 7. juli 2015

En Top 5 der kan sit alfabet

Nogle gange får man den bedste omtale i dårlige anmeldelser af andre. Martin Gregersen anmelder ikke-venligt My Eliassons debutbog et alfabet i Kristeligt Dagblad og tager afsæt således:

"Inger Christensens "alfabet" (1981), Halfdan Rasmussens "ABC" (1967), Per Højholts "6512" (1969), Eske K. Mathiesens "Den forelskede regnorm: et dyrealfabet" (2010) og Lars Bukdahls "Alfabeter fra Pluto" (2008). Sådan kunne en topfem over bøger, der bruger alfabetet som struktureringsprincip og kreativ spændetrøje, se ud. Når Bukdahl i et enormt humoristisk efterskrift til sin nævnte digtsamling lader den lille dreng Abraham konstatere, at det "værste ved ABC-bøger er, at man altid ved, hvad de ender med, nemlig Å", må man således hurtigt tilføje, at det bedste er, at der faktisk findes vidt forskellige, men på hver sin måde særdeles vellykkede ABC-bøger i den danske litteratur."

Jeg stiller lige Top 5'en ordenligt op:

1. Inger Christensens alfabet
2. Halfdans ABC
3. Per Højholts 6512
4. Eske K. Mathiesens Den forelskede regnorm: et dyrealfabet
5. Lars Bukdahls Alfabeter fra Pluto

Hvor ser det fornuftigt ud!

2 kommentarer:

  1. Martin Gregersen7. juli 2015 kl. 14.42

    Det er i Kristeligt Dagblad, men ellers ser det godt ud. En liste skal rigtignok stilles op som en liste!

    SvarSlet
  2. Jeg giver din rigtige avis, Martin, og tak for placeringen

    SvarSlet