fredag den 17. juli 2015

Politisk plus

Der findes politiske litteraturmagere der ikke nåede med i min blæksprutte i dag om politisk litteratur:

(der nævner/citerer (om)) Haarder, Hassan, Laugesen, Nordbrandt, Viemose, Rosengreen, Brd. Ugilt, Nordenhof (Ravn), (Ørntoft), Aidt/Knutzon/Moestrup, Langvad)

Der findes en multikunstner (reelt en forfatter), som drager til verdenpolitiske hot spots og ter sig mere eller mindre livsfarligt situationistisk (og pludselig bare sidder i en i et tehus og snakker med nogen om noget og alting)) og skriver romaner om det bagefter:

Hele Beck/Werk/Nielsen-komplekset, som vi har akademikerne til at udrede for os

Der findes en romanforfatter, der under dække af den historiske romans genre-krinoliner skriver den ene hardcore-politiske roman efter den anden, om privatliv vs/som magt, kgl. politisk litteratur:

Maria Helleberg

Der findes finde digtere, der skriver manende nøgternt/galgenhumoristisk/metaforfiltret om klimakrisen, ford det er det eneste vigtige at skrive om overhovedet

Lars Skinnebach og Theis Ørntoft

(Der findes digtere, der skriver præcist/flimrende om næsten ingenting, men engang imellem bruger ord som "sammen" og "vi" og måske endda "fællesskab", og derfor, ifølge visse læsere, er de mest politiske digtere ever

Morten Chemnitz og Liv Sejrbo Lidegaard)

Der findes den overfor alt og alle, inkl. læseren, ondeste, mest krasbørstigt desillusionerede  ANTI-politiske roman

Lone Aburas' Politisk roman selvfølgelig

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar