Vind om Winther fra Vindeby

i en anmeldelse i Information af den forunderlige, legesygt galsindige og monstrøse Wiedewelt-udstilling, som jeg heldigvis nåede forbi, for 10 år siden:

"Det er forår, tidligt tirsdag formiddag. På bredden overfor ser jeg de mondæne kartoffelrækker. Wiedewelt, som teksten her delvist handler om, fik en gade opkaldt efter sig her. Passende, eftersom han druknede sig i søen i 1802!
Vil igen cykle imod Gammel Holte, men har taget en omvej. Imod Nørrebro anes Mehldahls tårne ved Søtorvet og Dronning Louises Bro som i et vue over Seinen. Cykler ad Fredensgade, som har skåret Ryesgades hovedpulsåre over, forbi Tegners vitalistiske monument, og langs Panums kolossale bygningskrop, der som et billede synes at skrælle sig selv. Fredrik Bajers plads med Eickhoffs figur af den danske naturvidenskabsmand Steno ved dissektionsbordet.
Cyklen er et raslende lig, der slingrer i forgaflen. Jeg er på vej til Gammel Holte af alle steder for at se Richard Winthers udstilling: Wie-recycling.
En udstilling af Winther er et sjældent syn og indtil den 22. maj er der al mulig grund til at tage turen.

Richard Winther er født 1926, dansk maler, skulptør, fotograf m.m., dansk kunsts enfant terrible. Som en af de første i landet maler han konkretistisk i slutningen af 40'erne og er medgrundlægger af kunstnersammenslutningen Linien II. Winther var lærer på Eksskolen. Senere professor ved Kunstakademiet. Som tilfældet er med Wiedewelt, er der skrevet forbavsende lidt om Winther i løbet af de sidste 60 år.
Det er få steder i landet man permanent kan se Winthers arbejde. Vægtigst er det store trefløjede billede på Teknisk skole i Slagelse og udsmykningen af sygeplejehøjskolen i Næstved. Det er derfor ovenud lykkeligt, at det er lykkedes at få tre bronzer støbt og permanent opstillet i det nyanlagte barokanlæg bag udstillingsbygningen. Men over det meste af landet må man lede forgæves efter Winthers kunst, med Silkeborg kunstmuseum som en enestående undtagelse
På det lallede museum i Sølvgade, i det hvide snit, den såkaldte "Skulpturgade", der ifølge museets hjemmeside er velegnet til middage, receptioner, diverse shows og produktlanceringer, kunne man ganske vist indtil for nylig finde det centrale værk Mælkeflasken fra 1948. Museets populistiske linie må ses som en art social plastik, et kunstværk, hvor man igennem museets drift undersøger en udvidelse af hjernedødskriteriet.
Spændvidden og formatet af Winthers kunst er kolossal. Han arbejdede foruden med maleri, skulptur og grafik tidligt med eksperimental film, hidtil usete af deres art og udgav i 1947, under pseudonymet Gro Vive, digtsamlingen Den nøgenfrøede, der i sin radikale form foregriber Hans- Jørgen Nielsen, Højholt og andre med to årtier. Winther har vedholdende arbejdet med fotografiets muligheder og har selv konstrueret og bygget et stort antal, eksempelvis til 360-graders panoramafotografi. Fotografierne er noget så usædvanligt som et kunstnerisk fotografi, fotografiernes klassiske tableauer foregriber 80'ernes og 90'ernes iscenesatte fotografi, med de sanselige og erotiske modeller, set og fremkaldt i favntag med den europæiske kunsthistorie. Centralt i værket findes den store Hieronymus-serie og den murstenstykke bog: Den hellige Hieronymus damekreds."