Jeg ville have sluttet min Blæksprutte med at citere et vrænge/smædetdigt af den unge digter Yahya Hassan fra det nye jubilæumsnummer, nr. 50, af Victor B. Andersens Maskinfabrik (og måske også hans debutsamling) og have stillet dette retoriske spørgsmål (til ikke kun Mette Moestrup og hendes svenske og/eller ikke-hvide bekendte, også til mig selv):
Hvem har lov til at skrive det? Og har nogen overhovedet?
RULLESTOLEN
70 MUNDE SMASKER OG MIN KROPSLUGT OG DIN KROPSLUGT JEG SUGER SNOT LÆNGERE OP I MIT KRANIUM JEG SKIDER JEG BØVSER JEG BRÆKKER MIG SÅ RÅDDEN EN KROPSLUGT OG DIN KROPSLUGT ER MOSKUS OG MINE HÆNGENOSSER OG DINE ØJENLÅG ER SAMME SKIND HVIS NAVNET IKKE KAN UDTALES SÅ ER DET IKKE ET NAVN DET ER POESI MAN SKAL SELV TÆNKE SIG TIL DET ELLERS ER DET IKKE POESI MIN MORS ONKEL MÅ VÆRE EN AF DE RETTROENDE ABU MAHER GIVER DE FATTIGE ALMISSER OG KNEPPER SIN KONE UDEN NYDELSE HAN LAVER BØRNEPENGE TIL ÆRE FOR SIN ÆLDSTE SØN OG HANS KORANFYLDTE HOVED SLAGTER HAN FIRE FÅR UDOVER KYLLINGERNE HAN KASTER EN LEVER TIL DEM DER VIL GRIBE HAN HAR ET SKÆG OG EN ALLIERET I EN RULLESTOL DER OGSÅ HAR ET SKÆG RULLESTOLEN HAR EN VANTRO FØLGESVEND FRA KOMMUNEN OG EN KONE HER OG HER HAN KØBER EN VANDMELON TIL DEN ENE OG ER NØDSAGET TIL AT KØBE EN VANDMELON TIL DEN ANDEN SÅDAN ER ISLAM BYRDE PÅ BYRDE
SÅDAN RULLER HAN RUNDT MED VANDMELONER I SIN FAVN
OG ET STED PÅ VESTSJÆLLAND FLAGER DØDEN PÅ HALV
MEN HER VED BAZAR VEST ER DET TID TIL BØN OG TRE GELLERUPPERKERE TRÆKKER EN STJÅLET KNALLERT I EN RETNING OG EN FLOK BESKÆGGEDE SUNNIER GIVER RULLESTOLEN ET SALAM OG ET SKUB IND I MOSKEEN
- og hvem har lov til at synes at der er skidegodt? Og skidesjovt? Og har nogen overhovedet?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det virker temmelig ligegyldigt, ja. Men ligegyldige tekster finder man jo alle steder (inklusiv Hvedekorn, Cool, Slagtryk og nævnte VBAM), så jeg ser ikke nogen grund til at interessere sig særligt for denne tekst.
SvarSletNåhr jeg synes da denne med hængenosserne og øjenlågene var helt ok
SletJa, jeg er sådan set bare enig i, at det er godt at stille spørgsmålene. Jeg siger ikke, jeg sidder inde med de hellige svar. Det er derfor, jeg gerne vil debatten. Det er rigtigt, at jeg har nogle svenske venner, som tit får mig til at tænke over disse ting, og jeg kan anbefale tidskriftet Glänta nr. 2-3, 2012, hvor Johannes Anyuru skriver om Makode Lindes "A painful cake", som skabte meget furore i Sverige, og hvor Mara Lee også har en spændende tekst, "Historia med läppstift". Begge tekster tænker over repræsentationer af kroppe og ansigter på en nuanceret måde, som måske nok er mere politisk korrekt, end man er vant til i Danmark, men som bestemt ikke giver entydige svar. Mara Lee: "Og hvis vi accepterer at kroppen er en metode, så må også kropslige svar regnes som betydningsværende i produktionen af kundskab samt i vores forhold til historisk materiale: historiciteten i erfaringer som at/ nyde/ ekskluderes/ blive berørt/ længes" og Johannes Anyuru: "Vi vil undslippe kroppen men så meget handler stadig om den, om huden og tungen og om tungens skygge indeni munden." Yahya må skrive, hvad han vil, Christina skal fanme gøre sin ting, men selvfølgelig gør det en forskel, hvilken krop et udsagn kommer fra, og også hvem der ler af hvad - og hvorfor. Latter er en meget alvorlig ting. Lige hjemvendt fra Göteborg, som man måske kan regne ud....
SvarSlet