Efter en familiefest hos Peter Lemche i 1873 var en af gæsterne, skolebestyrer Ole Jacobsen, lidt længe om at komme af sted. Han stod med frakken på og paraplyen under armen, og snakken gik. Peter Lemche benyttede lejligheden til at skrive et lille Ole Lukøje-inspireret vers om sin gæst, der i sin egenskab af skolebestyrer jo var kendt af alle småfolk i byen. Dagen efter skrev Peter Lemche de sidste vers, og Ole Jacobsen satte melodi til. Ved næste familiefest blev sangen fremført at Peter Lemches treårige niece, Margrethe, som var klædt ud som Ole Lukøje.
Og her er evergreenen (jeg tror, min far (og mor) kun sang 1. strofe), jeg fortrænger straks billedet af den skolebstyrer jagende natligt rundt hos sovende børn med sin paraply:
Den lille Ole med paraplyen
Tekst: Peter Lemche, 1873
Melodi: Ole Jacobsen, 1873
Tekst: Peter Lemche, 1873
Melodi: Ole Jacobsen, 1873
Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.
Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.
Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.
Og har om dagen de artig' været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.
Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.
Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.
Og har om dagen de artig' været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.
- kan Lars H.U.G ikke nok, før han fylder 70, indspille den, klart klagende?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar