Smalhalsens dans mellem bredsider

Jeg havde White Girl med i aftes i Deadline, hvor jeg som åbenbart officiel krimihader (jeg hader ingen genrer - men nogle har bare deres væsen imod sig!) distræt diskuterede krimier med en krimiforfatter og en krimiforsker, og havde det meste af min opmærksomhed tilfangetaget af den smalle, smalle, hvide, hvide bogs forsøg på ikke at blive helt mast til plukfisk af de store, tunge og tykke krimier og thrillere og krimithrillere, som værten forsøge at sandwiche den med, og flygte tilbage hen over bordet til mine anderledes sensitive hænder, så jeg kunne læse den genuint "samfundskritiske" tekst op, en gul post-it stod flagrede ved - det lykkedes aldrig:

Du fremmed menneske, der tro, du har den god temperatur, jeg sige dig ting! Du lave sjov bevægelse som den lille kylling, der fryse og spørge "om der ikke rigtig kold i den land, jeg komme fra?! ", jeg komme fra?" "Uh, der ikke rigtig kold?" du spørge? Det virke så kolde og alle folk fra din land gå med stor frakke. Jeg fortælle dig noget, din fucked up Dario. Vi faktisk den fire årstider har, og den årstid i den sind afspejles. Ja, du liv og glade dage hver dag året rundt, og hvad du tror., den gør ved din hjerne? Hvid menneske, nuanceret menneske. Vi tænke med den hjerne - vi græde, vi le, vi tænke efter og ikke bare danse på den bord og ligeglad med den børn i den rendesten du er. Du fucing lære, at liv har den lektie, og man ikke den lektie lære, man bagud komme, og man den ligning om liv ikke kan løse, når man gammel blive og sidde i rullestol - når du den samba ikke længere kan høre, når du den whisky i den flaske ikke mere har.

Og her et klip fra den rare (og rige) krimi- eller rettere thrillerforfatter Mikkel Katz Krefeldfs tontunge Sort sne falder, som jeg hentede hos DR i går eftermiddags og fik læst mig en 50 søvndyssende sider ind i, inden jeg skulle derud igen, virkelig uoplagt (normalprosasynsvinklet) vrængen:

- Om jeg er klar? Peter Levin lod hånden glide gennem sit bølgende hår. - Ved du ikke, at jeg er født klar. Born ready, som man siger./ Han lænede sig tilbage i autocamperens plettede sofa og lettede på gardinet. Trak vejret tungt. Ude på parkeringspladsen stod tilhørerne til vælgermødet og pulsede på deres cigaretter. det var den samme horde af pensionister, efterlønnere, dagplejemødre, og lokale kværulanter, der ikke havde andet at give sig til, og som udgjorde publikummet, lige meget hvor han kom hen. Han foragtede dem. Hvis folk havde politikerlede, var han selv ramt af en svær omgang vælgerlede. Men man bed ikke af den hånd, som fodrede én eller i hans tilfælde satte det afgørende kryds på stemmesedlen. Slet ikke, når éns parti lå under spærregrænsen og hans eget kandidatur var placeret afgrundsdybt nede på stemmesedlen.  Iden situation var der ikke andet for end at skrue op for charmen og optræde i hver eneste lille flække, der var ramt af valgfeber. Mern med de katastrofale meningsmålinger in mente hente han i øjeblikket hentede han i øjeblikket  kun stemmer hjem til partiformand Clemmensen.

Den hvide pige discodanser på den sorte snes mausolæum.