lørdag den 23. februar 2013
Nå, ja, prismæssigt
så fik Kim Leine selvfølgelig Politikens Litteraturpris - what else is new? Han vinder garantrisset også Radioens Romanpris og Læsernes Bogpris og hvorfor egentlig ikke - selvom Klaus Rothstein i sin WA-pris-tale venligt fortalte ham at det var lidet sandsynligt - Nordisk Råds Litteraturpris, og om et år er det hele glemt, ligesom ham fra sidste år, hvad hed han? Erik Valør!? og hans bog, hvad hed den? Det hundredesyttende skravl?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Svinemikkel, Lars, du er en svinemikkel!
SvarSletHvorfor sparke til Leine og Valeur? De har da ikke skylden for, at deres bøger er blevet indstillet til forskellige priser?
SvarSletNej, så vidt jeg kan læse, er det heller ikke dem, jeg uddeler håndkantsslag til, men de pseudo-demokratiske priser (her undtagen Romanprisen (der så også er blevet pop-kedeligere de senere år) og Nordisk Råd) og deres ulidelige forudsigelighed: en meget / den mest sælgende bog vinder og atter vinder (og alle elsker en vinder, der allerede er en vinder og lader ham/hende vinde endnu mere) - at jeg så heller ikke bryder mig synderligt om (men heller ikke synderligt hader) Leines bog er kun delvist en anden sag, og jeg blander gerne sagerne sammen.
SvarSlet"Valør" og "Det hundredesyttende skravl", dét er sgu da hånligt. Eller også er det bare humor ...
SvarSletJeg skal ikke bestemme, hvad der er humor, men det er slet ikke Valeurs roman, som jeg ikke har læst, der er i sigtekornet her, det er de prisvindende bestselleres eksplicitte forglemmelighed - Valeurs roman blev ingensteder rost som betydelig sprogkunst, Leines roman er blevet det underligt halvhjertet; selv fremhæver han romanen som rummelig nok til også at indeholde slet skrevet skrift - sidste år udgav også Hans Otto Jørgensen, Vibeke Grønfeldt, Christina Hesselholdt, Pia Juul, Harald Voetmann nye bøger ...
SvarSlet