1 spand tjære med fjer bliver til 5 forlorne Mortensaftenænder

I går hørte jeg fra en kollega, at det er Morten Sabroe, der har skrevet den dér Ib Michael-tekst, hvor han lider af Torurettes Syndrom, først publiceret på hans Forfatterside hos Gyldendal og siden i WA Bøger (og omtalt i blogpost nedenfor), og vistnok bare fordi jeg selv direkte adspurgt i 24-syvs kulturprogram, om det kunne være en anden end IM, der havde skrevet teksten, svarede, at den i hvert fald synes stærkt MS-inspireret, hvis ikke faktisk -adviseret, og at denne inspiration muligvis er afgørende for etableringen omsider af en genuin selvironi, hvis ikke faktisk -indsigt (kulminerende i sammensmeltningen af hans og min næse). Siden havde kulturprogrammet endnu et indslag (jeg orker ikke at linke, men begge udsendelser burde være til at finde som podcasts), hvor en retoriker fra KUA var stensikker på, at det var MS, der stod bag, og væddede 500 kr. på det, og nu er det skal det åbenbart forestille at være almindelig sladder-viden. Morten Sabroe har sendt mig sit svar til 24syv, hvor han utvetydigt slår fast, at han intet ansvar har for Ib Michaels tekst:

Nå, nu har jeg hørt udsendelsen (den første radio 24/7 udsendelse jeg har hørt, og hvis I går efter laveste lyttertal i historien, you are definitely on the right track), og hvis man skal tage den for det den er, en nicheudsendelse på radio 24/7 (svært at modbevise), og ikke for satire (det kan I ikke påberåbe jer) så skylder Christine Isager Lars Bukdahl 500 kroner, som hun vel har ære nok i livet til at betale ham, når nu hun har lovet lytterne det. Satire var det i hvert fald ikke, det I lavede i den, og da Isager udmærket ved at det ikke er tilladt at lyve uden for teksten/værket, og også godt ved at det har jeg aldrig gjort, så ved hun også nu, at den Ib Michael tekst I havde under behandling, var en Ib Michael tekst. Jeg forstår slet ikke hvordan hun kan undgå at se det. IMs var jo ikke komisk, men snarere humoristisk, og vel også et forsøg på satire. Den lignede ingen af mine tekster, og hvis den gjorde i Isagers hoved, var det måske fordi den var en slags plagiat. Bukdahl er jo ikke dum, han kan høre en tone, og den tone han har hørt i teksten, ved han godt er Ib Michaels. Hvis tekst faktisk først for alvor blev rigtig sjov, da I tog den alvorligt.
Never maindz, kun ét resterer:
Er dette satire, eller er det alvorligt ment?
Sæt selv kryds, eller ring efter Isager.