mandag den 4. februar 2013
Redaktøren burde have skrevet bogen
Jeg glemte at skrive, at redaktør (og sej krimiforfatter jo) Simon Pasternak i sin tale for (dobbelt, også Laurbærrene jo (foreløbigt ...)) prisvinder Kim Leine ved Weekendavisens Litteraturprismiddag torsdag aften fik Leines vinderprisroman Profeterne i Evighedsfjorden til at lyde som et totalt dragende must: genrejagende (som en anden Bang Foss (også Pasternakredigeret)) fra bygdkrimi til Melville-idyl til norsk fjeld-roadmovie: HVIS ALTSÅ JEG IKKE HAVDE LÆST DEN! Leine selv talte om, at det skønne ved tykke romaner var, at de også gav plads til at skrive dårligt, men det er jo noget vrøvl - JF. FOR EVIGT DICKENS (og også Dorph & Pasternaks krimimonstrummer) - der er plads til at skrive vidt og vildt forskelligt, og tillige skrive hylende sentimentalt og plat patetisk (se snarlig blogpost ovenfor om Ursula Andkjær), men hvorfor skulle der være plads til at skrive dårligt? Det bør der ikke være plads til nogen steder som helst.
Etiketter:
Kim Leine,
Simon Pasternak,
Weekendavisens Litteraturpris
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar