Hvordan man gaffataper en skurk (anmeldervejledning)

(fra Susanne Stauns Helt til grænsen (herligt hårdkogt, men ikke heeeelt scary nok skurke!), som jeg slugte, som arsenik med jordbærsmag!, i forgårs (i går tilhørte Pia Juul - i dag har jeg vimset lidt forvirret rundt (OG BLOGGET) og været på avisen og hentet den nye Svend Åge Madsen (der ligner en forklædt novellesamling - men det er også i orden og kun en bittelille smule skuffende), fordi du har kidnappet Nellies Bog, og kan du snart se at få læst den færdig!) det er retsmedicineren Maria Krause, der jegfortæller (fedt semikoloneffektueret slangeattak))

Jeg skyndte mig at snuppe en rulle gaffatape og løsne et snip, som jeg tøjrede til hans ene arm og så kørte stramt videre over til den anden, så armene blev limet til kroppen. Da jeg med en hånd på hans skulder havde rullet ham rundt og kørt tapen rundt om ham to gange, kunne jeg ikke komme længere for panoramavinduet. Hvis jeg skulle rulle ham frem og tilbage på de to meter mellem vindue og seng, ville jeg blive udmattet af at vende ham. Jeg tog ham i benene og slæbte ham ned for enden af sengen, så jeg kunne rulle ham videre ned gennem stuen.
  Det lyder måske som en svært opgave at vikle en stor mand stramt ind i gaffatape. Men det er det faktisk ikke, bare han ikke skal vendes hele tiden. Det er bøvlet, det tager tid, men den fysiske udfordring, selv for en realtiv lille kvinde som jeg, er til at overse.
  Den første rulle bandt jeg stramt om overkroppen og armene, og da jeg var færdig, lå han i den anden ende af stuen. Jeg tog fat i benene og vendte ham om, så jeg kunne rulle den anden vej, men først tænkte jeg, det ville være en god idé at fiksere hans ben. Jeg brugte en anden rulle til benene, stramt på fra begyndelsen af lårene og helt ud tåspidserne. Jeg behøvede ikke at rulle ham. Jeg skulle bare løfte benene. Godt for ham, at han ikke skulle have tapen af igen, for med hans kropsbehåring ville det gøre mere end ondt.
  Han for længst helt immobiliseret, og egentlig var jeg sikker på, at de sælle to ruller var nok til at tage livet af ham elle rettere: Den ene rulle, der var bundet om brystet var nok. Den anden afholdt ham bare fra komme op at stå og løbe ud på gaden. Der var vel ingen grund til at overdrive; kvælerslanger rutter heller ikke med energien. de bliver ved med at stramme til om deres bytte, til de ikke længere kan mærke hjertet slå. Det lykkedes for nylig nogle forskere at udmatte et par boaer ved at forsyne varme, døde rotter med kunstige hjerter, der bare blev ved og ved med at slå. Denne mand havde (...) på en grusom og smertefuld måde, han havde (....) så nu skulle han smage sin egen medicin, om så hele verden blev blind. Det havde jeg jo for længst besluttet. Jeg viklede ham ind i endnu en rulle og var igen nået ned i soveværelset, da han begyndte at vågne.