Jeg stjal Ursulas tavle (fra hendes nu uhemmelige blog)

Lige så hektisk som klog (og sjov og charmerende, ja, ja) var Ursula Andkjær Olsens Litt Talk i går eftermiddags, og hun nåede også lige at akkompagnere salens mumlende afsyngelse af "Sorrig og Glæde" på sammenbidt klaver, før hun hastede ud af en sidedør i foredragssalen, og jeg skyndte mig at afrive og sammenrulle og hjembringe hendes flip-over-papirtavle featuring den altafgørende patos-formel, her copypastet fra hendes blog "Mit ansigt udadtil/indadtil" på hjemmesiden:

Den patetiske ligning:
lidelsen
—————————— = ca. 1
åndens modstand

Sat i sædvanlig ursulask dialektisk spil (Kingo: Kroner og scepter i demantspil lege) af denne tanke (formuleret på bloggen i fredags, ligningen er fra april):

Følelsen – lidelsen, patos – er det flygtige, det vil sige måske det usande,
mens flerstemmigheden som VILKÅR, ironien, er det blivende, det som IKKE ændrer sig, det sande.

FOR JA, URSULA HAR EN BLOG, OG DET HAR HUN HAFT RET PRÆCIS ET ÅR, OG HVORFOR HAR INGEN FOTALT MIG/OS DET? VIL JEG/VI GERNE VIDE!

og det er en fantastisk og fantastisk ursulask og fantastisk ursulask flittig (hvilket snarere end Blogdahl-manien kunne tjene til eksempel for de sløve Promenadister (se overstreget link nedenfor), også formelt, i kortheden; jeg forestiller mig ikke, at I vil sammenligne Ursulas blogposter med Facebook-opdateringer, eller hur, Elisabeth?) blog, som jeg kun lige har "bladret" i, bestående af små, aforistiske stik og poetiske hvirvler og polemiske sneboldeklask. Jeg har fået en ny yndlingsblog! Her tre af de seneste poster:

At åbne det værste i folk – åbn det værste i folk.
At få lov endelig at blive, hvad alt historisk først og fremmest er: noget andet, noget fremmed.
At få lov endelig at blive, hvad alt først og fremmest er: noget andet, noget fremmed.
At åbne det bedste i mørket – åbn det bedste i mørket, og
gem din finger i min knæskal. Gem din finger i min knæskal og læg hjertet ind bag min pande.

at føre samtaler med sig selv i drømme.
at føre samtaler med sig selv og, naturligvis, udefrakommende instanser i drømme.
at skjule kønsorganet i tricoloren.
imens ægget bare vokser og vokser, bliver mere og mere bleu=blau=blue. yeah.
at skjule skammen i, at skjule rigdommen i de givne farver.
at bleu=blau=blue er det universelle.
at det universelle er en drøm som alle er nødt til at drømme, før universalitet kan opstå.

Den seksuelle revolution
Vedr. Dirty dancing
Tænk, der var engang, hvor underklassen var sexet. Hvor underklassen havde kroppen og kønnet og seksualiteten, imens overklassen havde pengene, længslerne og kedsomheden.
Nu har overklassen kroppen, kønnet, seksualiteten, pengene, længslerne og kedsomheden.