OK nomineringsoverlapninger

mellem Montanapris og Politikens Litteraturpris med mine alternative nomineringsliste til hvilken som helst Litteraturpris (undtagen Beten) - mest eklatante ikke-ovelapninger må være Thorup og Grønfeldt og Andkjær

1. Solvej Balle: Om udregning af omfang I
2. Solvej Balle: Om udregning af rumfang II MONTANA-NOMINERET BÅDE I og II
3. Vibeke Grønfeldt: Glasluft
4. Ida Marie Hede: Suget BÅDE MONTANA- OG POLITIKEN-NOMINERET
5: Hans Otto Jørgensen: Dead man walking / Mamrelund BÅDE MONTANA- OG POLITIKEN-NOMINERET
6. Ursula Andkjær Olsen: Mit smykkeskrin
7. Asta Olivia Nordenhof: Penge på lommen (I) POLITIKEN-NOMINERET (AON har vundet Montana)
8. Niviaq Rasmussen: Blomsterdalen BÅDE MONTANA- OG POLITIKEN-NOMINERET
9. Anna Riedder: Hindebæger
10. Kirsten Thorup: Indtil vanvid, indtil døden WA-NOMINERET

Acceptable alternativer 1-10

1. Emilio Alvarez (Peter Højrup): Rejsen til Asturien
2. Kristian Byskov: Græsset
3. Lars Frost: Havet
4. Ida Holmegaard: Look POLITIKEN-NOMINERET
5. Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara
6. Peter Laugesen: Vadehave
7. Svend Åge Madsen: Fremtidsspejl WA-NOMINERET
8.  Olga Ravn: Mit arbejde POLITIKEN-NOMINERET
9. Amalie Smith: Thread Ripper
10. Malte Tellerup: Hedeselskabet

Da solen stod op om natten OG STEMTE PÅ CECILIES BOG!

Der kan stadigvæk stemmes på en vinder af Politikens Litteraturpris, og der kan stadig stemmes på Cecilie Linds Mit barn som vinder af Politikens Litteraturpris ved at sms'e 'pris cl' til 1218 - her første del af Benedicte Gui de Thurah Huangs motivering:

"To ord bliver ved at dukke op i Cecilie Linds langdigt, ’Mit barn’. Sol og hjerte. Hvis det gav mening at tale om ekstrapoetiske ord, ville de to være oplagte kandidater. Hos Lind er de under stadig forvandling, digtet så at sige vrider og vender dem. Hjertet er ikke kun en metafor, men et blødt og udsat organ, som slår sig, revner og vokser, mens digtets jeg føder sit barn og vænner sig til at være mor.​​ »Hjertet og endetarmen brister« står der i skildringen af øjeblikket, lige inden spædbarnets hoved titter frem. Med den sætning sparkes det slidte idiom ’mit hjerte brister’ ud af det bevingedes sfære og ind i en ny erfaringsverden af udmattelse, lys, kærlighed, stank og blod. Med ét er alting anderledes end før. Jeget ved ikke længere, hvem hun er, men forsøger alligevel at beskrive sig selv, først som »MODERGUDEN«, der modtager saft og ristet brød som offergaver, og siden som en forrykt sol ude af trit med tiden: »Jeg er solen der stod op om natten«."

Linen "Jeg er solen der stod op om natten" er, kan jeg oplyse, en direkte henvisning til en af Cecilies yndlingsbørnebøger : 

X C

Stem på Cecilies Mit barn som vinder af Politikens Litteraturpris, skriv "pris cl" på en sms til nummeret 1218

Udvalgte nominerede, Politikens Litteraturpris 2017

(præsentation og stemmevejledning)

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Christina Hesselholdt: Vivian

Peter Laugesen: Brev til en maler

Olga Ravn: Den hvide rose 

Kirsten Thorup: Erindring om kærlighed

- de to unævnte nominerede har jeg ikke læst (den ene jar jeg fået begyndt på, men opgivet igen), og det får jeg nok heller ikke gjort

Lær mig skov at læse glad

Noget af det bedste ved Politikens stunt med kun at nominere poesi til deres litteraturpris er de deraf følgende tvangs-interviews hver søndag med de nominerede digtere, og i søndags hans systemmajestæt Klaus Høeck:

Du skriver, at du selv kan have svært ved at skelne mellem digt og virkelighed?

»Det er vel heller ikke, hvad det går ud på. Hvis du skal beskrive et menneskes liv, bliver det svært at sige, om noget er sandt eller falsk. Vedkommende ved det heller ikke selv. Et træ er jo heller ikke falsk eller sandt. Det er. Et træ er. Det er der, vi skal hen«.

Klaus Høecks digtsamling er en usædvanlig en af slagsen. De fleste digtudgivelser rummer mellem 60 og 100 sider. Høeck udgiver stort set kun mursten, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Folk skal bare læse lidt rundtomkring, som de lyster, siger han selv. For nylig er han selv nået igennem Herman Melvilles klassiker ’Moby Dick’ ved at lade slagene med en terning afgøre, hvor han skulle læse.

»Sådan gør jeg, når jeg læser store bøger. Hakker mig rundt. Når man skal læse min bog, kan man begynde et tilfældigt sted. Det er ikke vigtigt, om man får læst det hele. Når jeg går i skoven, ser jeg heller ikke på alle træer, alle blade og blomster. Jeg ser nogle af dem, og måske når jeg aldrig at se alt i hele skoven. Der vil altid være noget, jeg aldrig får set. Det er måske det, der interesserer mig allermest«.

Når du taler om dine digte, er der ikke så meget poesiens hellige haller over det ...

»Det fine skal også være der, men det må ikke tage over. Når hele skabningen skal beskrives, kan man ikke have denne finslibning af ordene, denne inddampning, for så forsvinder alt det, som digtet kom af«.

Mange ville ellers nok sige, at det kondenserede sprog netop er det, digtning handler om?

»Ja, men det hader jeg. Det er fis. Det er ligesom med konditorkager. De ser fine ud og smager godt, men du kan ikke leve af dem«.

I bogen skriver du, at der ikke vil være efterladte digte, når du dør, for du brænder digtene ude i haven?

»Ja, ingen skal kunne se mig efter i sømmene. Det har jeg lært af Edith Södergran. Det er også noget metafysisk for mig. Som en fugl Føniks kommer der nye bøger ud af asken«.

(fortrænger sorg nu, og hvor kom jeg fra dér mandag morgen? nå ja:) Gnaven opbakning

til Politikens gimmick med at kun at nominere digtbøger til deres Litteraturpris, for det er sgu da en meget skøn og - årgangens niveau taget i betragtning - helt rimelig gimmick, og hey, sammenlign lige med den avispris, jeg selv er er associeret med, Weekendavisens Litteraturpris, hvortil IKKE ÈT stykke poesi er nomineret, og med Inf og Testrups Montanapris, hvortil lige præcis én poesi-prosa-hybrid, Jonas Rolsteds Abandon Green Language, er nomineret;

de syv nominerede er (og der kan stemmes her - jeg har stemt, men jeg sikker ikke på hvem):

Thomas Boberg: Hesteæderne 1-3

Caspar Erics Nike

Maria Gerhardt: Amagermesteren

Birgitte Krogsbøl: Funkelgnister

Klaus Høeck: Legacy

Ursula Andkjær Olsens: Udgående fartøj 

Bjørn Rasmussen: Ming

- (5 Gyldendal-bøger ud af 7 + ikke-lille People's Press' ene poesiudgivelse af 2) fuldt med på Caspar E, K. Høeck, U. Andkjær O., Bjørn R. - også fin idé med B. Krogsbøls rim&remse-samling, som jeg i et Halfdan-år bare gerne ville have været mere pjattet med, det samme gælder M. Gerhardt, hun er altså stærkere som prosaist; og lidt meget noget fis at nominere alle tre bind af Hesteæderne, når de to første kom tilbage i 2010-11, og det tredje, nye bind slet ikke kan finde ud af at leve op til til de to første i kokset skarphed. Værdige kandidater var i hvert fald også bøger af S. Grotrian, S. Gjessing, Marianne L., N. Zeuthen, Bue P. P.,  og dig selvfølgelig, Cecilie L og, hey, M. Thykier. Og så gider jeg ikke have et problem - ud over denne ene sætning! - med Politikkens sædvanlige, ulideligt uendelige selvglæde, i leder, kommentar, hvorsomhelst, over deres, indrømmet, ret fantastisk okay påfund (for en gangs skyld også SPÆNDING om en læserafstemning!) ...

Politiken opper sig, hvor de plejer at poppe os

i deres nomineringer til deres Litteraturpris:

Theis Ørntoft: ’Digte 2014’. Send kode tø til 1218
Tom Buk-Swienty: ’Kaptajn Dinesen. Ild og blod’ og ’Til døden os skiller’. Send kode tbs til 1218
Jens Andersen: ’Denne dag, et liv. En Astrid Lindgren-biografi’. Send kode ja til 1218
Maja Lee Langvad: ’Hun er vred’. Send kode mll til 1218
Harald Voetmann: ’Alt under månen’. Send kode hv til 1218.
Helle Helle: ’Hvis det er’. Send kode hh til 1218

Niviaq Korneliussen: ’Homo sapienne’. Send kode nk til 1218.

Èn overlapning med Montanapris-nomineringerne, Voetmann, de samme to overlapninger med Kritikerprisen og Weekendavisens Litteraturpris, Voetmann og Langvad, og yderligere to fremragende bøger, Digte 2014 og, jo klart årets bedste bog uden videre, Hvis det er, og så har jeg ikke fået læst Homo sapienne, det skal jeg have gjort, og heller ikke Dinesen 2 (DER, HÅRDT NOK (FOR DEN SKØNNE LITTERATUR) GARANTERET VINDER OG GARANTRET VINDER WA'S PRIS OGSÅ (MEN HELDIGVIS ER INTET HELT SIKKERT, JF. BARE CHRISTINA HAGENS MONTANA-WIN - OG HELLE MÅ VÆRE DEN SORTE, SUVERÆNT SARTE HEST)) og Lindgren-bio, og det er det ikke sikkert, jeg får gjort:
 

- men hold kæft, hvor Mette Dreyers tegning umiddelbart forskrækkede mig; Jens Andersen ligner jo på en prik Jens Christian Grøndahl (mens Harald Voetmann meget fint ligner Harald Voetmann)!

Politikensuk 2

Kære Jes
Godt ord igen og flere ord til poesianmeldelser! Vi lyster videre!
mange hilsner Lars

> From: Jes.Stein.Pedersen@pol.dk
> To: larsbukdahl@live.dk
> Date: Mon, 3 Mar 2014 20:01:40 +0100
> Subject: Pablo
>
> Kære Lars,
> ser nu, hvad du har skrevet om mig på din blog*. Det var nu for den samlede trilogi Pablo L. blev nomineret til vores pris. Fortsat god arbejdslyst.
> Alt godt
> Jes
>
> Jes Stein Pedersen
> Litteraturredaktør

* det må dreje sig om de spidse bemærkninger om den ultrakorte anmeldelse af Sex Rouge vs. nomineringen (af så alle 3 bøger i sonet-trilogien) til Politikens Litteraturpris

Prismodtagerfravær

Der er ikke flere litteraturpriser, Yahya Hassan kan få (Berlingske og bibliotekernes Læsernes Bogpris gik til Sisse-Jo Gazans såkaldte videnskabsthriller, trist nok for ikke-videnskabsthrillerheden i litteraturen), bortset fra debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat, hvor han burde have rimelige odds, og Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, hvor han ikke bare har dårlige, men umulige odds, eftersom poesi ikke kommer usmallere, nogensinde.

Hassan har meldt afbud til uddelingen af Politikens Litteraturpris i morgen, fordi han er i Kiev og besøge revolutionen, og jeg ved godt, at hvis det var Weekendavisens Litteraturpris, der skulle uddeles, mens han, pludselig, var væk, var han også blevet væk fra den, men derfor kan jeg alligevel ikke lade være at blive den mindste smule skadefro, når det nu er Yahyaske Tidendes Litteraturpis, det drejer sig om.



Yahya Hassan har lagt dette billede fra turen til Kijev til Facebook. 'Kokser rundt i Kijev', skriver digteren som tekst til billedet. (Foto: Privat).

I morgen var det planen, at Yahya Hassan skulle modtage Politikens Litteraturpris 2013 ved et storstilet arrangement og på samme tidspunkt få overrakt den check på 250.000 kroner, der følger med hæderen. Men prisoverrækkelsen er nu aflyst, efter at dagens hovedperson har meldt afbud: - Vi er selvfølgelig drønærgerlige, for vi havde nogle gode ting planlagt. Jeg blev ringet op af Yahya, og han fortalte, at han var nødt til at melde afbud af personlige årsager, og så sagde han, at han var nødt til at tage til Ukraine. - Det var vigtigt for ham at gøre det, og personlige omstændigheder trak ham derned. Det har vi så taget til efterretning. Når man har med unge digtere at gøre, vil der altid være et moment af uforudsigelighed og spontanitet. Han får selvfølgelig sin pris og pengene alligevel, fortæller Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen.

Seneste YH-tekst er denne Facebook-hilsen til vennen og FB-poeten Keith Lohse, apropos identitetskarnevalisme:

Du får nedfaldsfisse når jeg kommenterer eller skriver på din side, jeg er "verdens" rigeste, stærkeste, yngste, smukkeste mand, jeg skimmer smørehullet for flere superlativer, jeg har råd til at lade LIDT dryppe på en klam, gammel stodders triste efterår.

Nå ja, Lollitikens Pitteraturpris

De uundgåelige; Det nemme og det ensomme og Yahya Hassan, og hvor er det fedt at 2 fremragende digtsamlinger er uundgåelige i år (også med hos Montana og Weekendavisen nemlig), fordi de henvender sig med offensivt talent -

+ 1 eller 2 af Pablo Llambías' sonetsamlinger, som litred. Jes Stein øretæveindbydende reduktivt patroniserende har rost som en art pædagogisk empati-skabende info-brochurer om psykisk sygdom vs. alm. forstyrret kunstnersind + Kasper Collings (selv)sønderskudte METRO-station + en debattbog om hænder + en ungdosmbog, der ser meget OK ud + Ida Jessens ud heldigvis mere intense end højstemte novellesamling.

Jeg gør, som Olivia siger, hendes mormor gør, på FB:

gør som min mormor siger og send en sms til 1218 hvor i skriver: stem aon. man fortryder altid når man ikke gør som min mormor siger

Nyt pseudodemokratisk lavpunkt

Politikens Litteraturpris er pseudodemokratisk på samme trælse måde som Weekendavisens og Læsernes Litteraturpris: Avisen vælger et antal nominerede, som læserne kan vælge imellem. Men nu har Politiken så overladt en af nomineringerne til læseklubber på landets biblioteker, ikke de læseklubber, der er eventuelt findes i forvejen, men særlige "registrerede Politiken-læseklubber", til hvilke bibliotekarer - og det er her, pseudo-demokratiet bliver virkelig labyrintisk - udvælger et antal af årets bøger, som læsegruppemedlemmerne så skal læse og vælge imellem, og den bog flest registrerede Politiken-læserklubber stemmer på, bliver så en af de syv nominerede, som Politiken-læserne skal vælge imellem: Folk vælger for helvede ikke en skid, når de bare vælger mellem bøger, litterater og bibliotekarer har valgt, at de skal vælge imellem, og vinder bliver jo bare den populæreste, mest solgte af de udvalgte, trygt lødige/smagfulde bøger, fuldstændig automatisk og forudsigeligt, jf. Kim Leines landslide-sejr sidste år. Og så kan jeg forresten slet ikke forstå, at de tilmeldte bibibliotekarer/biblioteker er okay med Politikens heftige, skamløse branding af sig selv helt ind i deres mødelokaler. Prøv at se, hvor højt frådende oppe at køre litteraturredaktør Jes Stein er over den allerede vellykkede Politikenisering:

Lad mig til slut nævne, at når du deltager i en registreret Politiken-læsegruppe, får du gratis adgang til de litteraturarrangementer, som vi afholder med alle kandidaterne til Politikens Litteraturpris i løbet af januar og februar.
LÆS OGSÅLæserne giver Politikens Litteraturpris til et vildt møde med Grønland

Og så er det jo avis, vi laver: Det siger sig selv, at vi løbende vil bringe reportager i avisen fra diverse læseklubber. Jeg ser det allerede for mig: ’Drama i Charlottenlund. Læseklub dybt uenig om digtsamling!’ Ugen efter fulgt op af denne kioskbasker: ’Roman splitter landsdel: Politiken-læseklubberne i Sønderjylland strides om årets Erling Jepsen-roman’. I dag er det lørdag 7. september, om fire måneder næsten på dato ved vi, hvilken bog læseklubberne indstiller. Jeg glæder mig allerede. 

Ja, det tror og ved Fanden. 

Nå, ja, prismæssigt

så fik Kim Leine selvfølgelig Politikens Litteraturpris - what else is new? Han vinder garantrisset også Radioens Romanpris og Læsernes Bogpris og hvorfor egentlig ikke - selvom Klaus Rothstein i sin WA-pris-tale venligt fortalte ham at det var lidet sandsynligt - Nordisk Råds Litteraturpris, og om et år er det hele glemt, ligesom ham fra sidste år, hvad hed han? Erik Valør!? og hans bog, hvad hed den? Det hundredesyttende skravl?

Ring til Politiken, WA

og få info på - hvor svært kan det være? - hvordan det teknisk lader sig gøre med SMS-afstemninger i stedet for de dér håbløst foronklede og betantede og derfor totalt segmentforvridende udklipskuponer til Weekendavisens Litteraturpris!

1218 : pol ch

Nemt nok at beslutte hvem af de 7 nominerede, jeg skal stemme på som modtager af den nystiftede Politikens Litteraturpris og heldigvis kan jeg gøre det hel- for ikke at sige halvandethjertet:

Thomas Boberg: I den næste by. Skriv pol tb og send til 1218

Daniel Dencik: Via katastroferne. Skriv pol dd og send til 1218

Katrine Marie Guldager: Lille hjerte. Skriv pol kmg og send til 1218

Christina Hesselholdt: Selskabet gør op. Skriv pol ch og send til 1218

Chr. Jungersen: Du forsvinder. Skriv pol cj og send til 1218

Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden. Skriv pol kl og send til 1218

Oscar K.-Dorthe Karrebæk: Biblia pauperum nova. Skriv pol okdk og send til 1218

Oscar K-bogen har jeg ikke læst (eller set), den kunne jeg godt nære tillid til, Bobergs bog var jeg kun trekvart glad for, Kim Leines har jeg skrevet gnavent om i blogpost nedenfor, bøgerne af Guldager (unomineret til noget som helst i lange tider, jeg holdt tale for hende, da hun fik Krtikerprisen for København, siden er det kun gået ned ad (Valby) Bakke) og Jungersen har jeg ikke læst pga. min nye tidsspare- og selvbeskyttelsesregel om ikke at læse bøger, jeg har kvalificerede fordomme om er slette, og så er der det særeste valg - ud af de MANGE smalle værker som lalleglade Mikkel Bruun Zangenberg har givet 5 stjerner - og den eneste ene digtbog: Daniel Denciks langdigt Via katastroferne, som jeg anmeldte som udpræget uspændende i WA Bøger (" Denciks langdigt er på en mærkelig måde både for ambitiøst og for uambitiøst, vil alting, gider ikke rigtigt, men frem for alt har det ikke nok syre og rå kraft i benene til sit lange tråd."), det er både smart og klogt og rigtigt for en (ny) Pris at have sine eksklusive nomineringer (foruden Dencik sandsynligvis Guldager og Oscar K), men mener Zangenberg og Politiken virrrrrrrrrrrrrrrrkelig, at Denciks bog var den (eller bare blandt de) mest fremragende poesiudgivelse(r) i 2012 (se liste over de herligt mange langt bedre her)!?

Endnu en anonym litteraturpris, hvor læserne, de idioter, bestemmer

Nu har Politiken også fået en litteraturpris (så mangler bare Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad) på hele 250.000 kr. lanceret og præsenteret på dagens forside af 2. sektion af litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med en hel masse varm, KRONIKagtig luft om, at litteratur(priser) er en god sproglig ting, der handler om vigtige sproglige ting, fordi det er en god sproglig ting - "Litteraturpriser retter opmærksomheden mod det sprog, vi forstår os selv igennem, og i vores tid spiller sproget en større rolle end tidligere. Vi italesætter og realiserer os selv på en anden måde, end dengang vi var låst fast i familiebånd og klasseskel. Det samfundsmæssige drama, alt, hvad der har at gøre med magt og identitet, udspiller sig i sproget og ved hjælp af sproget på en måde, vi ikke har kendt før" - med sin (sympatisk nok!) RENE litterære motivation (til forskel fra Berlingskes og Bibliotekernes Læsernes Bogpris, der var den direkte provokerende årsag til Bukdhals Bet - Den Smalle Litteraturpris og til hvilken værker "med bred appel" nomineres (plus som regel 1 enkelt digtsamling, der jo ikke hvert år kan være SUT's Rystet spejl)): »For at en forfatter kan blive nomineret skal vedkommende have udgivet et værk, der har litterær kvalitet og tyngde i kalenderåret forud for uddelingsåret. Værket skal være rubriceret som roman, novellesamling, digtsamling, essayistik, litterær biografi, kulturkritik eller lignende. Forfatteren udvælges primært blandt personer, hvis forfatterskab er af nyere dato. Prisen kan tildeles et enkelt værk eller gives som anerkendelse af et forfatterskab som helhed«, ligner Politikens Litteraturprisen til forveksling Montanas Litteraturpris, hvortil også 7 værker nomineres, bortset fra at det ikke som hos Montana er en jury (der forvirrende nok ikke er lig med den gruppe Testrup- og Information-folk, der har foretaget nomineringerne), der udpeger vinderen, men ligesom med Læsernes Bogpris, Weekendavisens Litteraturpris og nu nedlagte Danske Banks Litteraturpris er læserne, de lustepustere. Hvilket forbliver åndssvagt og meningsløst populistisk, eftersom læserne jo ikke er forpligtet til at læse alle de nominerede værker (eller nogen af dem overhovedet), og så er det jo et lidet kvalificeret valg. Fedt nok med de 250.000 kr., der jo nok skal gå til en glimrende eller måske endda fremragende forfatter (den eneste konkrete bog, Jes Stein Pedersen nævner (via citater fra anmeldelsen, men uden navns og titels nævnelse) er Cecilie Linds debutbog Dughærget pupil accelererer tusmørke, godt vinderforslag!), men det kunne have været desto federe med en egentlig karakterfuld profil og ingen dum-demokratisk afgørelse.