RHINO ADVAREDE MENNESKENE - Vagn Lundbye 1933-2016

Vagn Lundbye er død, og dyrene i Zoologisk Have græder, for sikke en forunderlig, mærkeligt opbyggelig og opbyggeligt mærkelig og bare helt vildt mærkelig (og dyreelskende) forfatter, han var! Fra og med det sene hovedværk Næsehornsdigte, 1990, den første Lunbye-bog, jeg - med forundret fordomsovervindelse - anmeldte, var jeg hver gang så helt utroligt spændt på, hvordan han dog flippet og stivsindet ville overraske denne gang; det er sådan nogle radikale, alt for lidt læste bøger, Palindromos, 1991, den milde undtagelse Lundbyes dyrefabler, 1994, Udlfugt med Billie, 1994,  Det lille bjerg og den afskyelige snemand (med Prins Charles i hovedrollen), 1998, Syv vidensbyrd om vor Herre Jesu Kristi latter, 1999, og den monstrøse og inderlige autofiktion Trefoldighedsbarn (romanen "udspiller sig som en lang samtale mellem Vagn Lundbye og en tigerslange i en tasmansk urskov i 1997"), 2002, for slet ikke at tale om den nordiske mytologi på vers, der blev hans sidste umulige værk. Her besynger næsehornet sin død og tilbagekomst:

RHINO ADVARER MENNESKENE

Når jeg er uddød
- en gang for alle udryddet fra kloden
af maskingeværsalver, landminer
og håndgranater
- kvalt af talløse forgiftninger
ikke bare af mit hjerteblod
men også af havet, floderne, regnen
og den milde brise
som i solopgangens og solnedgangens
gyldne skær
glider som et kærtegn gennem landskabet
- kommer jeg tilbage igen

Når al jeres råddenskab
har bredt sig fra jer
til min sidste blodige muskel
og jeg som klodens sidste tykhud
styrter kold om i det sorte græs
- rejser jeg mig igen

Mere frygtindgydende
end verdensrummets vulkanske tomhed
vender jeg mig med fråde om mit horn
mod jer
klodens eneste fejltagelse

For med Søren Kierkegaards
geniale uberegnelighed
at spidde alle jer ødelæggere
på mit guddommelige horn
en tidlig forårsmorgen
hvor I tror at alt er godt

For med Jorge Luis Borges'
labyrintiske grusomhed
at trænge jer op i jeres egne blindgyder
og tvære jer ud mod hinanden
en dag hvor det efter lang tids tørke
endelige begynder at regne

For med Dalai Lamas
engleblide tålmodighed
fra et afsides sted i skyggen
at se hvorledes mit langvarige fravær
vender jer mere og mere desperate
mod hinanden

Og for med Michael Strunges
strenge sorte renhed
at opsøge jer i jeres drømme
og skræmme jer med selvsamme rædsel
hvormed I udryddede
alle andre end jer selv

Sådan skal det blive
når jeg er uddød
- og kommer efter jer.

Et helligt næsehorn fylder 80

Vagn Lundbye havde Yahyas frisure for 40 år siden! Og i torsdags fyldte denne heldigvis mere mærkværdigt monstrøse end forbenet opbyggelige forfatter 80! Her er Rhinoloven fra en af hans bedste bøger, Næsehornsdigte, 1990 (vel første VL-bog, jeg anmeldte, jeg blev (skeptisk) fan med det samme):

RHINOLOVEN

1.
Du skal være anderledes

2.
Du skal bære dit horn som et scepter

3.
Du skal tage fejl

4.
Du skal skille dig af med døende og døde

5.
Kom dumheden i hu at du holde den hellig

6.
Du skal trække tiden ud når du knepper

7.
Du skal pisse mod vinden

8.
Ær din afføring som dig selv

9.
Du må ikke gøre dig mere end én tanke ad gangen

10.
Uddø to gange daglig

1 spand tjære med fjer bliver til 5 forlorne Mortensaftenænder

I går hørte jeg fra en kollega, at det er Morten Sabroe, der har skrevet den dér Ib Michael-tekst, hvor han lider af Torurettes Syndrom, først publiceret på hans Forfatterside hos Gyldendal og siden i WA Bøger (og omtalt i blogpost nedenfor), og vistnok bare fordi jeg selv direkte adspurgt i 24-syvs kulturprogram, om det kunne være en anden end IM, der havde skrevet teksten, svarede, at den i hvert fald synes stærkt MS-inspireret, hvis ikke faktisk -adviseret, og at denne inspiration muligvis er afgørende for etableringen omsider af en genuin selvironi, hvis ikke faktisk -indsigt (kulminerende i sammensmeltningen af hans og min næse). Siden havde kulturprogrammet endnu et indslag (jeg orker ikke at linke, men begge udsendelser burde være til at finde som podcasts), hvor en retoriker fra KUA var stensikker på, at det var MS, der stod bag, og væddede 500 kr. på det, og nu er det skal det åbenbart forestille at være almindelig sladder-viden. Morten Sabroe har sendt mig sit svar til 24syv, hvor han utvetydigt slår fast, at han intet ansvar har for Ib Michaels tekst:

Nå, nu har jeg hørt udsendelsen (den første radio 24/7 udsendelse jeg har hørt, og hvis I går efter laveste lyttertal i historien, you are definitely on the right track), og hvis man skal tage den for det den er, en nicheudsendelse på radio 24/7 (svært at modbevise), og ikke for satire (det kan I ikke påberåbe jer) så skylder Christine Isager Lars Bukdahl 500 kroner, som hun vel har ære nok i livet til at betale ham, når nu hun har lovet lytterne det. Satire var det i hvert fald ikke, det I lavede i den, og da Isager udmærket ved at det ikke er tilladt at lyve uden for teksten/værket, og også godt ved at det har jeg aldrig gjort, så ved hun også nu, at den Ib Michael tekst I havde under behandling, var en Ib Michael tekst. Jeg forstår slet ikke hvordan hun kan undgå at se det. IMs var jo ikke komisk, men snarere humoristisk, og vel også et forsøg på satire. Den lignede ingen af mine tekster, og hvis den gjorde i Isagers hoved, var det måske fordi den var en slags plagiat. Bukdahl er jo ikke dum, han kan høre en tone, og den tone han har hørt i teksten, ved han godt er Ib Michaels. Hvis tekst faktisk først for alvor blev rigtig sjov, da I tog den alvorligt.
Never maindz, kun ét resterer:
Er dette satire, eller er det alvorligt ment?
Sæt selv kryds, eller ring efter Isager.

Et ikke-husråd

Wasabinødder hjælper IKKE mod frossen næse

(næsen forbliver frysende udenpå, men brænder ad helvede til indeni - bloglæsende romanforfattere er velkomne til at bruge denne paradoksale sansning som rammende metafor på et eller andet graverende metafysisk/inderligt).

Næsens puppe

min næse skaller!

hvad nu hvis det hverken er
et ørnenæb eller
en flinteøske,

der gemmer sig indenunder
og omsider kommer for en dag,

men blot en brandhane eller
et dørhåndtag til
ikke en branddør,
men en bagdør?

Otto er et dødt næsehorn - skudt af Grev Frijs

(fra Bruun Rasmussens nye auktionskatalog:)

1098
Cerathoterium simum simum. Double white rhinoceros horn. Weight including wooden plinth. 6,8 kg. (herof plinth approx. 1 kg. ) Large horn: H. 38 cm. Small horn: H. 20 cm.
Provenance; The rhinoceros was shot by Count Frijs from Halsted Kloster on a safari with Bror von Blixen, the husband of the author Karen Blixen, in 1936.
Copy of trade release letter form the Danish Forest and Nature Agency included.

DK 75,000 - 100,000

(selv har jeg kig på en forrrygende "Høj hat i flyvende fart" (i seks tempi) af Albert Mertz)