Lars Nørgårds blå øje, flerfarvet

Lars Nørgårds, min hybridkumpan gennem 6 år, har en ny, farveLASERstrålende udstilling i Galleri Mikael Andersen, "ROTOR & RETUR" - jeg har en finger med i titelspillet til nogle af de elektrisk urolige og mere end sædvanligt NÆSTEN-figurative malerier, der på dansk fx kan hedde "Babeløje", "Centrifuga", "Blåt øje" og "Titaniske tics" - men i forhold til balancen i vores løbende tekst-billed-konspiration synes jeg, det er direkte UNFAIR, at Lars N inde på galleriets hjemmeside har signeret en så eminent læselig tekst som denne:

Forleden dag kiggede jeg på mit ur og kunne konstatere, at det nu var 19 år siden, at jeg sidst havde befundet mig i Bredgade. Det måtte der gøres noget ved: Sadlede min bedste blindramme og red af sted. I Bredgade så jeg Mikael Andersen stå og spejde efter den store komposition. Jeg steg af lærredet, fandt mit sammenklappelige staffeli fra ”Olafur Industries” frem fra baglommen og fik anbragt maleriet. ”Er der en mening?”, udbrød Mikael uroligt, mens en mindre hær af fixpunkter forklædt som kulørte kaniner hoppede ud af lærredet, smuttede ind af døren til galleriet og begyndte at gnave i de danske møbelklassikere. ”Meninger er der nok af”, svarede jeg friskt. Vi satte os ved Mikaels nu etbenede skrivebord og begyndte at bygge et korthus. ”Jeg må ud til forstæderne og se, hvad du ellers har gang i”. ”Det er kun rimeligt”, svarede jeg nervøst ved tanken om vores ufærdige pergola. Ude i forstæderne sidder Mikael Andersen i min pæneste stol og stirrer ind i en rotor, der er i færd med at rive gulvtæppet væk under en lille mand med en meget stor hat, en samler af sjældne rævesakse. Tunge bier og poletter flyver rundt i det måneskinsoplyste møntvaskeri, hvor det hele foregår. ”Det ser godt ud”, udbryder Mikael. ”Men er der en mening?” ”Ja”, svarer jeg, og så er den udstilling i hus. ”Får du lige bygget jeres pergola færdig inden den 6. maj?”, udbryder Mikael lidt skarpt på vejen ud. ”Ja det kan du tro”.

Maler, bliv ved dine læsterlige lærreder!