fredag den 6. maj 2011

Alexander Hero i transit

Jetmaskinen nærmede sig sin marchhøjde. Hele New York var blevet ét stort panorama. Var Bessmers et sted dernede, skjulte de sig i frygt for deres liv, eller lå de også døde i et eller andet billigt logihus? Eller var de blevet bange så betids, at de var nået at flygte ikke bare ud af huset på 91. Street, men også ud af byen og måske endda ud af landet, for en skønne dag at sætte deres svindelforestilling et nyt sted for en ny flok godtroende stakler. ?
Han foragtede dem på grund af det, de var, men han hadede dem, fordi de havde ført ham til endnu en skuffelse i hans lange og alvorlige søgen efter et bevis på det hinsides. Hver ny sag, der dukkede op, syntes altid at give håb om det evige liv, og hver eneste lod til at ende med skuffelse og tragedie, mens det ukendtes mysterium stadig forblev uløst.
Men i sit hjerte vidste Hero, at han ikke ville give op. Var der ingen grænser for det endeløse rum, som mennesket havde døbt universet. dets gåde var endnu ikke løst. Som han nu befandt sig midt mellem jord og himmel, stirrende ned på det sidste glimt af verdensbyen med dens myldrende liv, var han mere end nogensinde overbevist om menneskets ubetydelighed i sammenligning med det fjerne, det stadig uforståelige og det ukendte. Millioner af ærlige mennesker troede på og søgte efter det hinsides. Man måtte blive ved med at forsøge.
Staten Island og Brooklyn forsvandt under den sølvskinnende vinge. Under ham lå et gråt og stormende Atlanterhav. Alexander Hero kom pludselig i tanke om, at han næsten ingen søvn havde fået i de sidste otteogfyrre timer. Trætheden og melankolien vejede tungt på ham. Han lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene.

- slutningen på Paul Gallicos roman Hinsides al fornuft ("Professor Constable havde været i forbindelse med sin døde datter, et voksaftryk i hendes hånd var det synlige bevis .... Var de spiritistiske kredse, som hjalp ham, agenter for en fremmed magt? Eller kunne noget sådant virkelig ske i vor tid?"), uden år, Skrifola, efterladt i opgangens vinduekarm i dag

2 kommentarer:

  1. - - Han lagde hovedet tilbage ... smukt! Hvis hoved? Hvis øjne? Hvad vejer en tung vægt?
    - - Lars F

    SvarSlet