lørdag den 21. maj 2011
En mand med monokel i Tullinsgade
hilser på mig med et vidende blink bag monoklen, som om han vil betyde mig, at mine briller eller rettere den ene halvdel af mine briller bare er en camouflage for, at jeg i virkeligheden også er en mand med monokel, og måske det er det, mit brillesår, der har plaget mig den sidste uge, er et tegn på: at jeg skal springe ud som en mand med monokel på Vodroffsvej (brillesåret er på min næses højre side, fra min synsvinkel, ergo er det en venstreøjes-monokel, jeg skal have mig).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar