Hold kæft med digternes elendige liv

Jeg har som oversprings-research til Ekko-anmeldelse af den nye, hverken loyale eller nyskabende 3D-tegnefilmsversionering af Orla Frø-snapper (!) læst mig gennem Jens Andersens Ole Lund Kirkegaard-biografi fra sidste år, som jeg på et eller andet tidspunkt har snuppet en dublet af på avisen, og er blevet bekræftet i, hvor DEPRIMERENDE LIGEGYLDIGT OG LIGEGYLDIGT DEPRIMERENDE biografiS er og bliver: endeløse anekdoter om barndom, gymnasietid (på Aarhus Katrdraslskole, hvor også Jens B og jeg gik, hvilket INGEN nogensinde, heller ikke os selv, må fortælle evt. biografer anekdoter om), soldaterliv, seminarietid, lærerjob og den afsluttende gåen i hundene: flere gange kollapsede OLK af druk foran sine døtre, HVORFOR skal jeg have det at vide om en vitalt læselig, nyklassisk børnebogsforfatter?, og forsvindende lidt om, hvad dog hans KUNST gik ud på, og hvordan, hvis det endelig skal være biografisk, den blev skabt: Jens Andersen burde få lige så meget gedigen buksevand, som han hælder fordærvet opvaskevand ud af ørerne!