fredag den 17. december 2010
Allegori med sne
Hvis snemandsbyggeren er digteren, så er saltsprederen kritikeren, men tag ikke fejl - jeg gjorde mine iagttagelser i går eftermiddags langs Skt. Jørgens Sø - det er også en kunst at sprede salt: det hele ligger i håndleddet (ligesom når kongelige vinker). Til gengæld er det meget lang tid siden, jeg sidst har set en ærlig snemand; står de alle sammen i Jylland (som jeg drager til på onsdag: for at hilse på - og, lover jeg, uden salt til et æg)?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
jeg så tre på én gang, med stenknapper og gulerodstud og (her løber det måske af med mig?) den mindste bar så vidt jeg mindes en lille kost; under alle omstændigheder følte jeg mig usigelig heldig.
SvarSletDer står en snemand på Søren Kierkegaards grav på assistens kirkegården.
SvarSlet