Jeg holdt foredrag i onsdags for dramatikerelever i Århus om mellemværendet mellem poesi og drama (mit opdrag) og "dramatik som central hybrid-hængsel (og -længsel?)" (min egen hurtige, men derpå forpligtende formulering i en mail) og oprettede 4-5 litteratur-drama-links (nu dramatik ikke længere automatisk er (ny, potentielt kanonisk) litteratur, bl.a. fordi dramatik alt andet lige (meget eksotisk udgav Gy lige så meget dramatik som poesi dette efterår: 2 stk., de ikke voldsomt skæve skæverter Saalbach og HV Holst (som jeg ikke har set 1 anmeldelse af) kun udkommer på forlaget Drama)
1. Oplæsning/recitation/performance/show
2. Læsedramatik
3. Dramatisk prosa-poetisk minimalisme
4. Poeter som dramatikere
5. Poetiske dramatikere
Link 1 er den historie, jeg altid fortæller, fra Tribini og Storm P. over Højholt og Turéll til Blendstrup og Malk. Link 3 er Helle Helle. Link 4 er Ørnsbo, Laugesen, Jac, Vizki m.fl. Link 5 er mine 90'er-favoritter Line og Jokum. Link 1 kan jeg slet ikke lade være med at bruge alt for meget tid på, men det var link 2, læsedramatikken, fordi den var en nyhed (præsenteret af mig selv for mig selv) som selvstændig genrezone/magnet, jeg summede vildt ud på (helt oversummende link 3, 4 og 5) og i første gang som ren optælling, LISTE: Hvad er der af læsedramatik i (90'erne og) 00'erne, 100 år efter Gustav Wieds fantastiske satyrspil (lang tid siden jeg sidst havde læst op af farce-hallucinationen "Det Usigelige")?:
Lone Munksgaard Nielsens surreelle stum/tegnefilm Himmelsøjlen(/Lysvendt) (1995)
Mikkel Thykiers daglig tale-trilogi, Daglig tale, Godmorgen Columbus, Dit ansigt kommer før mig
De 2 "Drama Queen"-talkshows i Mette Moestrups kingsize
De 6 "auditions" til "det konfliktfrie liv" og "det omkostningsfrie liv" i Ursula Andkjær Olsens Havet er en scene
Amalie Smiths "filmroman" Fabrikken falder
(bænkedrama af Ursula i Hvedekorn 2, 2010, lille læsedrama af Rasmus Halling Nielsen i Hvedekorn 1, 2011, der bliver noget af et (læse)dramatik-nummer, med upubliceret Måvens og Peder-fragment(føljeton?) (!!!) af Line, og cut-up-tekst (!!!) af Jokum, glæd jer som plyssæder)
- og det siger noget om, hvor fortumlet frisk denne zone er i mit hoved, at jeg først i toget kom i tanke om
Pia Juuls Radioteateret ("Vi sender KOBLENZ en digtsamling af Pia Juul")
, et absolut og helt frisk læsedramatisk hovedværk, som jeg derfor ekspedit (toget var en time forsinket) måtte haste ind og købe et eksemplar af i Vangsgaards i Frederiksgade (hvor min gamle boghandler fra for 15 år siden i Tordenskjoldsgade ekspederede, apropos tidsspringene i Pias bog), så jeg kunne vise frem og læse op -
MEN JEG ER SIKKER PÅ, JEG STADIG MANGLER NOGEN! HVILKE!!??
Derfra summede jeg ud på, hvad der i læsedramatik interesserer og inciterer læser og læsedramatiker, og den er straks sværere, her er lidt af min grublen, på papir og live: forhånds-stiliseringen - også i opsætningen: dialog + regi, tydelig og nem hyper-formalisering, tydelig og nem (del af) polyfoni, insisterende afledthed (og dermed, da bogstaver i sig selv er afledt, dobbelt afledt og desto mere ærligt, som litteratur!?): enten nodeark eller transskription (pseudo-dokumentarisme), afliterarisering (reduktion til konkretion), overlitterarisering (overfaldende opførligheden) ...
Jeg blev helt overstadig, før og undervejs og bagefter, over det gådefulde faktum, at læsedramaet findes, som en rimelig rig praksis -
MIG (overstadig):
Dramatiser læseligt! Læs dramatisk!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Pia Juul erindrede mig om endnu et læsedrama, et dobbelt et, Lene Henningsens Ingen søvn i Dubrovnik, 2000, der som det eneste værk på listen har læsedrama i undertitlen, "To læsedramaer" -
SvarSletLone Munksgaards lille samle-bind Hvis mine fingre kunne rasle, 1999, indeholder også læsedramatik i flere formater.
Og velsagtens er også Niels Franks Spørgespil med spørgsmål til sig selv og svar på samme et stykke læsedramatik (men ikke alle spørgeskemaerne, fra Maja Lee og fremad, uden svar på spørgsmålene!?)!?
SvarSletStrengt taget er al læselig/læseværdig dramatik læsedramatik - men den pragmatiske regel må være, at det er som dramatik formaliserede tekster, der ikke (i første omgang) er skrevet direkte til scenen (herunder radioteatret dengang det fandtes, som ingen problemer ville have haft med Pia Juuls bog lige præcis), der er læsedramaer. Hvilket jo ikke betyder, at der ikke senere kan gøres forsøg på at opføre læsedramaet, Peer Gynt fx, og Wieds originale Dansemus er vistnok også forsøgt opsat (det var i slagskyggen af det mislykkede forsøg på egenhændigt at dramatisere geniale Dansemus, at Wied begik selvmord ...). Jens B's første radiospil Manden er bl.a. var en sko var 2-3 tekster spontant skrevet i dramatisk form, som en ven foreslog ham at sende ind til Radioteatret som et visitkort.
SvarSlet