Fyraftenssalmesang
med indledning og fortælling ved Lars Bukdahl, digter og litteraturanmelder
Fri entré
- all star-salmeudvalg: Kingo, Brorson, Grundtvig, Ingemann, Knudsen, Kaalø - og Simon Grotrians disco-remix af "Far, verden, far vel":
God verden, goddag
med blomster i hække og Paradistag
jeg kender dig gerne ved forårets duft
og ruller på fødder i Abrahamsluft
jeg springer fra sengen med inderlighed
forfængeligt ked
kom andre mig ved.
Bag røg og musik
er Jorden gjort synlig af menneskers blik
endnu er vi voksne, men håber som børn
at livet vil trylle os om til en ørn
vi vågner på puden i Betlehemstog
med tanker i kog
de står i en bog.
Til galdens tenor
har jég bagt en kringle, hvor peberet gror
jeg længes som han efter mere end lyst
der fylder, der vælder med knoppernes tyst
og smerten blir glæde i denne forstand
ved bjergkædens rand
forstå, hvem der kan
Min tale er blå
og rører ved himlen med stjernerne på
om natten, men dagen greb fat med sin tang
og iler, for lyset blev skabt af et bang
og engle i Falckbiler løsner min fred
dén styrer de med
så sikkert herned.
- Simon Grotrian, fra Seerstemplet, 2001
"Musik" får en lidt bøvet betoning, hvis man udtaler det, så det rimer 100 % på "blik" - men det er der også en charme ved. Og det er i hvert fald bedre end at lade "blik" rime 100 % på "musik".
SvarSletMen selvfølgelig kan man også bare udtale ordene, som de udtales, og give pokker i, at det ikke rimer helt.
Så der er tre valgmuligheder. :-)
Afsyngningen ved det fine arrangement i Vartov Kirke afslørede, at femte strofe rigtigt nok er sit helt eget, uafsyngelige digt (aftrykt uden titel på næste side), som jeg i min afskrift bevidstløst tilføjede uden at synge efter - og nu sletter!
SvarSletGaldens tenor er selvfølgelig Kingo - ramt lige på kornet.
LB, er jeg for pernittengrynet, når jeg hæfter mig ved, at "musik" og "blik" ikke rimer helt?
SvarSletSom øjerim gør det selvfølgelig, men så er der til gengæld andre ord, som ikke rimer perfekt - og eftersom digtet er beregnet på at blive sunget, har øjerim jo ingen berettigelse i det.
Jeg er helt med på charmen ved skæve rim, men så skal det være tilsigtet - og det er det tydeligvis ikke her.
Hvis jeg var anmelder, ville jeg da hæfte mig ved den slags petitesser - selv om jeg blankt indrømmer, at det ér petitesser.
PS! At den nu fjernede femte strofe, var helt malplaceret, kunne jeg sagtens se - men det gik jeg ud fra, at der var en eller anden idé med.
Hej Line. :)
SvarSlet