Portræt af den unge Weekender

RENT ALLEGORISK (PIGER = BØGER, BYEN = BOGMARKEDET ETC.)

(teksten til Love Shop-sangen "Weekender")

Med blod ud af næsen 
Med morgen i sengenes land 
Søgte lidt selskab 
Løb mod de hurtige piger 
Byens inferno som et spejl 
Endnu en weekender på hvadsomhelst 

Var ude for længe i nat 
Med fladlus i hjertet 
Med morgen i sengenes land 
Faldt ned i glimmer 
Kyssede til kvalmen kom op
Husker en taxa gennem regn 
Endnu en weekender på hvadsomhelst 

Var ude for længe i nat 
Husker en taxa gennem regn 
Endnu en weekender på hvadsomhelst 
Var ude for længe i nat

Halfdans profeti om regeringsforhandlingerne

(TULLErulle Tappenstreg = Kristian Thuesen Dahl - Karl den Tolvte = Lars Løkke - gummibolde = DF-populisme ang. hvadsomhelst - kaffebønner = Venstre-kameler - de fire brune sønner = regeringsprogrammet - kløene = Dansk Folkepartis forsmædelige valgnederlag om en 6 måneders tid (der mangler et "bl.a." i sidste linje) - Rapanden Rasmus, implicit tilstede i det usynlige "bl.a." = Socialdemokratiet)

Tullerulle Tappenstreg
spiste gummibolde.
Tullerulle Tappenstreg
blev gift med Karl den Tolvte.

Tullerulle Tappenstreg
spiste kaffebønner.
Tullerulle Tappenstreg
fik fire brune sønner.

Tullerulle Tappenstreg
gav dem gummibolde.
Tullerulle tappenstreg
fik klø af Karl den Tolvte.

Klumpordspil

Trompeten på min anmeldelse af Kristina Stoltz' roman På ryggen af en tyr i WA Bøger i dag skulle have været

ALLEGORITME (allegori + algoritme)

eftersom dens allegori er håbløst præ-konstrueret

men blev

ALLEGORYTME (allegori + rytme, formoder jeg)

men der er jo netop ingen rytme i den allegori, den klumper rundt til alle sider ...

Genreudvanding

Når det regner og regner og regner, sælger både de små, brune mænd (digterne med træ-bogstaverne) og de høje, sorte mænd (prosaisterne med de falske tasker) paraplyer - og vi køber og køber og køber dem.

Lamper er en kedelig lyskilde, vær sol

Når jeg er helt (altså helt som i komplet) i den kritiske kulkælder tænker jeg, at dansk litteratur er ligesom de to lampebutikker, der ligger ved siden af hinanden på Gl. Kongevej, LIGHT UP med lutter smarte, hippe/kulturradikale/modernistiske, identitetsilluminerende og -afstivende, insisterende autentiske, signeret designede lamper, og HOUSEWARMING med lutter uironisk kitschede, pseudo-jugendagtige eller bare pseudo-gammeldags, identitetsvarmende og -henkogende, insisterende autentiske, anonymt designede lamper, hvilket er lige keeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeedelige lamper jo nemlig.

For en artsrig litteratur

Undskyld, jeg kunne ikke lade være med at læse denne overskrift og underrubrik i Politiken allegorisk:

HER VIL REGIONEN HAVE EN GRUSGRAV

Over hele landet riskerer rekreative områder at lade livet, fordi der skal graves grus til vejbyggeri. For eksempel er der planer om fældning af en artsrig fredskov på Vestsjælland.

Den artsrige fredskov er den gode skønlitteratur.

Grusgraven er krimierne (det er jo ikke et problem med lidt grus i en skov, fx en kedelig, snorlige grussti - grus er også en art, helst bare ikke DEN primære art)

Men i litteraturens zone er artsrig det modsatte af artig, og en fredskov er jo lige præcis en skov, der har fred til også at være crazy ufredelig.

Jeg har endelig købt billetter til The Pains Of Being Pure at Heart på Amager

I have at long last bought tickets for Smerten Ved At Være Ren I Hjertet on Amager

Spiselig dobbelthed

Du tror, det er en passionsfrugt, du har købt i Irmas frugtafdeling, men når du åbner rygsækken hjemme i dit køkken, viser det sig at være et granatæble.

Og i Lagkagehuset bliver den unge mand bedt om at foretage det litteraturpolitiske valg mellem en fastelavnsbolle og "en klassisk chokoladebolle".

At ikke-gide

Mor til sin søn i Danske Bank på Vesterbrogade:

Jeg gider altså ikke, hvis du bliver ved med det show ...

Hvis han havde fået kaninen med den onde stirren (hvis jeg havde samlet den op) var han nok holdt op med det show

- for nu at krydsbestøve og dermed kortslutte dagens virkelige allegorier -

Foragtelige mig

I stedet for at optræde i Aftenshowet og Deadline og Tv2 Nyhederne så jeg den rigtig rigtig glimrende tegnefilm Despicable Me (og drak rosé-champagne) og selvfølgelig så jeg den som en kolossal allegori på MIG: gammeldags superskurk (mig) med naragtig, moderne rival (bortset fra alderen: Facebook-fortryllede IM) adopterer, for at komme ind på livet af rivalen, tre dynamisk nuttede hittebørn (Hvedekorn) - og det ender godt, med rivalen på månen (brev til Månen) og hittebørnene permanent flyttet ind hos superskurken.

Hvad jeg lærte i møntvasken i dag

vrede
gamlinge
er
uhyggeligere,
når
de
ikke
mæler
et
ord
(og med et fnys bare flår din sportstaske til side, fordi du tørrede lidt sjap af maskinen med en plasticpose, der viste sig at være hans, gamlingens, og det skulle du selvfølgelig heller ikke have gjort - PS - dette er heller ikke en allegori)

En pakke støvsugerposer er en pakke støvsugerposer er en pakke støvsugerposer

Støvsugerposer er ikke en allegori, bare fordi man køber en ny pakke med dem i Føtex (og selvom man bagefter opdager, at man havde en fuld pakke i forvejen; man vidste bare ikke, hvordan den så ud, før man kom hjem med den nye pakke), samme dag , som det nye CRAZY FLOTTE DOBBELTNUMMER af Hvedekorn kommer fra trykken.

MULTLAYER
EXTRA HYGIENIC
POWER FILTRATION

BRUGSTID dobbelt så lang som almindelig papirposer.
VEDVARENDE høj sugeevne takket være enestående flerlags pose
SUPER HYGIEJNISK takket være mikro-filtrering

No symbols where none intended
- Samuel Beckett, 1945

Jeg er ikke ude på noget symbolsk. Når jeg skriver er alt, hvad det giver sig ud for at være. Fasanen er en fasan, gryden er en gryde. Ræven er et dyr som tilfældigvis kommer løbende ud foran bilen.
- Helle Helle, 1999

Et halstørklæde er ikke en poetik - anti-allegorisk bemærkning

I 'Alt andet end proper tilstand' skriver du: "Ethvert forsøg på at samle tråde og fragmenter til noget som helst, det aldrig har været, vil altid være et helt og aldeles glædesløst tidspilde." Vil det sige, at slutninger ikke har nogen berettigelse?

Nej, det handler om fortællerens halstørklæde.

- fra interview med Harald Voetmann på Ord til alle sider.

Allegori med sne

Hvis snemandsbyggeren er digteren, så er saltsprederen kritikeren, men tag ikke fejl - jeg gjorde mine iagttagelser i går eftermiddags langs Skt. Jørgens Sø - det er også en kunst at sprede salt: det hele ligger i håndleddet (ligesom når kongelige vinker). Til gengæld er det meget lang tid siden, jeg sidst har set en ærlig snemand; står de alle sammen i Jylland (som jeg drager til på onsdag: for at hilse på - og, lover jeg, uden salt til et æg)?

Ufærdig allegorisk læsning af Machete

Machete selv (Danny Trejo), virtuos knivkaster og grim som arvesynden, er klart nok Poesien, og oprørslederen med klap for øjet, SHE (Michele Rodriguez) må være Mette (der rimer på Machete!) Moestrup, men hvem er den smukke grænsebetjent, Sartana Rivera (Jessica Alba) og nonnen med maskinpistolen, April Booth (Lindsay Lohan)?

Arrogant allegori

I en biografsal fuld af anmeldere

(fra såkaldte "lange medier",
der er inde og se Anton Corbijns
søvndyssende thriller/melodrama
The American med George Clooney)

er jeg den eneste, der skriver -

og hold op, den støjer, min pen.