2 lysplettede tilføjelser til en Skyggefuld kronologi

I en tidligere blogpost og det nye nummer 5 af det glimrende tidsskrift Trappe Tusind har jeg organiseret en "Skyggefuld bibliografi", der er en fortegnelse over "(Mikkel Thikiers) [skrifter] /i LB's bibliotek/"; Trappe Tusind-nummeret er halvt et temanummer og Mikkel Thykier (med et bibliogrtafi-appendiks 4 eksklusive udklip fra skyggeforfatterskabet og "Begyndelsen på et fanbrev" ved mig, en artikel af medred. Mikkel Frantzen, der fornuftigt skelner mellem spøgelset MT og zombien Das Beckwerk, og 2 poetiske tributes af Sigurd Buch Kristensen og Rasmus Halling Nielsen og frem for alt 2 nye-gamle tekster af Thykier, der naturligvis skal sættes ind på deres rette plads i bibliografien, her nemlig:

(mellem
[Mikkel Thykier]: DAGENS ANSIGT: Allie Mae, [Basilisk], 2008; dateret "10.10.2001 - 18.12.2002"
&
Mikkel Thykier: Hvordan et af årebladene (...), Ud & Se, januar 2003 (...))

Mikkel Thykier: "Et glas vand", Trappe Tusind 5, 2010; dateret "Istanbul 2001"

(mellem
Mikkel Thykier: "Notater om korrespondance 2004-2009", Kulturo 30, 2010
&
"Kommentarer til SERIE A: MIKKEL THYKIER" (i forfatterpræsentationen står der "MIKKEL THYKIER vil være anonym"), Serie A, H Press, 2005)

Mikkel Thykier: "Udgangspunkter", Trappe Tusind 5, 2010; dateret "sep.-nov. 2005"

- så skulle det være på plads!

Og lige et klip fra den første tekst, der (bl.a.) poetisk/poetologisk diskuterer metaforer og sammenligninger (og som jeg skriver i mit fanbrev, så er Mikkel og Rasmus Nikolajsen, begge født 1977, "de store metafor- og sammenligningsmagere i deres generation", men jo måske netop mest (ikke mindst halve!) sammenligningsmagere):

Det kan også siges kysk: Sammenligninger bringer to detaljer sammen, fletter dem ind i hinanden så løst og skrøbeligt som fingre lagt ind i andre fingre, mens metaforerne insisterer på at kopulere.
I sammenligningerne ses en kysk berøring og et forhold så skrøbeligt som to mennesker holdt sammen ved fingerspidserne.
Sådan ser det ud herfra, mens to mænd forlader caféen sammen.
Modsat metaforernes orgie fører berøringernes lethed til jalousi, fordi det ikke er åbenlyst, hvad der foregår, og hvad det betyder: "ingenting, det betyder ingenting."

(Rasmus praktiserer så kyskheden vellystigt, hvilket vist kræver en helt ny poetik ...)