Kirkeby boede også herude, vist henne ved biblioteket

Millionærvillaerne
herude
er blinde som stære
for de uskyldsrene og
diabolske -
diabolske
FORDI uskyldsrene -
tryllekredse, jeg
indtegner dem i,
når jeg dagligt som
natligt forbivandrer
deres kridhvidt
kalkede facader -
historicisme eller
funkis, det er samme
spøgelsesstøbning -
MED
VOGNEN
MED
BARNET

PL, alive, om PK, gone

On the cover, men set og kopieret på nettet

Og på link HER, til allerallersidst, læser PL digtet op på statsfjernsyn 

Mesterværket 2 digte

Kirkeby er en fin og vigtig digter også, en betydeligt cool pioner-popdigter (se citatet fra debutbogen nedenfor) og siden skævt og skønt notat-sitrende, og så har han skrevet et enkelt mesterværk, og 1 er jo nok:, 2 digte, 1973, to henrevet overfladiske, farve-trippende, i staver faldende bestirringer - organiseret som montager/travellings - af rum/landskaber/kulisser, det andet digt begynder sådan her:

"fluer om generalens smukke hovedkvarter
i middagstimen vendte støvede patrouiller hjem i disen
de døde lagdes i værelser med blomstrende tapeter
her er et hvor margueritter og tulipaner ustandseligt danner triste kranse
et andet hvor mikkeldags tusindfryd i blide lysblå og olivengrønne farver fletter sig sammen til store sørgmodige hjerter
længere henne ad gangen et værelse roser triste røde roser og blågrønne blade og sammenfiltrede ranker med torne
et værelse er fyldt med bitter frugt her er frugter med blødt kød og hårde skaller med prikker og torne
sørgmodigt er værelset med de blå grønne og hvidlige farver der skifter for vinden
i forårets kolde farver kæmper anemonen sig frem og dækker hele væggen
de befriede en kattekilling fra nedløbsrøret
udenfor vinduet vender mågerne tilbage fra havet i store flokke
en nøgen ung mand ligger halvt oprejst i sengen og ser drømmende hen for sig
havde havde trukket sig tilbage selv om bølgerne stadig rullede frem og havde efterladt småpytter mellem kalkklipperne der spejlede de hærhgede kalkklinter og byens huse øverst i soldisen
en mand læner sig ud af vinduet og ser ned på terrassen
en kvinde lå på en havebænk hovedet er bøjet op ad armlænet og brysterne flader ud til store utydelige cirkler de bøjede ben ligger det ene over det andet så det ser du som hun løber
skodderne er slået for og i et værelses tusmørke lå en kvinde i sort chiffon med delikate mønstre"

Kirkebycovers, top 10

(de fleste fundet på Asger Schancks generøse Facebook-profil, hvor en noget nær komplet samling er udstillet (helt komplet hvad angår omslag til AS's egne forlag, Swing og Bebop (hvortil PK skabte SAMTLIGE omslag))

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

PK om PL - PL om PK

- fra Per Kirkebys tale for Peter Laugesen ved overrækkelsen af Akademiets Store Pris 1992 (optrykt i Fisters klummer, 1995), et lille stykke inde:

"En af mine egne personlige begrundelser for at sidde i Aakademiet har været at Peter Laugesen skulle have den store klat. Nu lykkedes det. Det er mere mit problem end hans. Den hellige mand fra Århus kan under alle omstændigheder bruge pengene. Selv har jeg dog ikke mistet modet. Først pg fremmest var der Peter, men der er andre raske piger og drenge lige i hælene. Jeg syntes Peter har måttet vente for længe, men nu ser jeg til min overraskelse at de unge mennesker også rigeligt når de halvtreds før det muligvis bliver deres tur. Og så har vi balladen. Nu er jeg jo heller ikke det yngste medlem mere.
  Nu er mit tiårige "Karthago" taget fra mig. Og Peter er blevet halvtreds. Så er det godt med lidt udmærkelse. Det kan beskytte mod: Nøjsomhedens koldsved, den flakse visdoms skægstubbe.
  Peter Laugesen og jeg kommer fra det samme sted: det store brud i begyndelsen af tresserne, som jeg emner man bedst kan betegne med udtrykket "minimalismen". Det var et brud, en voldsom oprydning, en rien dugen væk med hele den opulente opdækning af fornemt tingel-tangel og videre til afslibning af bordpladen selv og gulvaafhøvling. Det var lystige og hårde tider, hvor man kunne få frost i tommelfingeren af at vente på Malevich. En udfrielse af en butik hvor tilbuddene var tomme bevægelser og gestiske vrinsk og udslidte metaforer. Vi måtte af med al lortet og finde tilbage til det sted hvor det var elementært og virkeligt."

- Fra Peter Laugesens mini-monografi Maleren Per Kirkeby, 1987-88 med den indre, egentlige titel "Anders And i Grand Canyon"- det bedste der er skrevet om PK, inkl. alle tunge, forgrublede monografier - begyndelsen:

"I 50'erne var der vild debat om tegneserier. Kultiverede mennesker tog afstand fra dem som analfabetiserende og voldelige. De blev ikke særlig effektivt forsvaret i den offentlige debat, som jo for det meste føres netop af kultiverede mennesker.

Det var i det hele taget en underlig tid. Kulturen var under forandring, myten om en evig progressiv modernitet var ved at miste sit ideologiske fundament., og det blev af konservative mennesker opfattet som en trussel. Truslen fik, i den kunstneriske debat, mærkelige ansigter

Ned med Morten Korch f.eks., eller ud med Skipper Skræk.

Geologen Per Kirkeby kom ind i kunsten omkring 1960 med en opfattelse af historien som en betydeligt større og dybere lagkage. For ham omfattede den osse forfaldet og entropien, forstening og mærkelige bortfald af arter. Ingen speciel grund til at gå i panik over, at et kultiveret og ekspansivt borgerligt livssyn med nogen få hundrede år på bagen nu syntes at gå sin opløsning i møde i en bølge af adfærds- og udtryksformer, der fik det nedsættende stempel "pop" klasket på sig.

Pop kunne være positivt. En måde at forholde sig til den øjeblikkelige virkelighed på.

Action-painting, maleri som kropslig handling, afsætning af spor. Lærredet ned på gulvet. Kør på det med motorcykel. Bor hul i dåserne og dryp skrift af farver. Popkunst, accept af den givne virkelighed som tegn, der kan læses. En konkret poesi, der markerer afslutningen af modernismen som progressiv ideologi. Happening, tingene sker samtidig og glider sammen i nye former, der vanskeligt lader sig indordne i de etablerede kategorier. Minimal kunst, koncentration om basisformer, krystaller, entropiske, økologiske og geologiske monumenter. Bevidsthedsarkæologi. Serie. Krystal. Struktur. Altsammen noget, der foregik på en gang, samtidig med at det monolitiske politiske system krakelerede og nye folkelige bevægelser, værre end tegneserier, pludselig erobrede massemedierne. Atomkampagnen.

Hele vejen gennem 1960'erne var det een bevægelse, men omkring 1970spaltedes den. Peter Louis-Jensens Hjardemål Kirke skulptur var et af de klare tegn her i landet. Kunst som politisk eller æstetisk aktion. Kunst som aktion i det hele taget, eller kunst som proces.

Entropien, forandringen, forfaldet - spildet, afgrænsningen og dødeligheden som den amerikanske digter Charles Olson formulerede det - er handlingen i Kirkebys værk. Han er ikke ekspressionist. Han gør det modsatte af Jorn og Munch som han ellers er sat i forbindelse med. Han arbejder med spor af af kroppens personlige væren til stede i maleriet som handling, men dynger i den grad tegnene oven på hinanden at han sletter den ekspressive illusion i et entropisk kaos, for så at åbne en aflæselig, men tom dimension, der så godt som altid forholder sig til romantikken."

Kritikeren Kirkeby top 3

(vigtigste og dvs. MEGET vigtige tekster for mig)

1. Talen til Peter Laugesens ved overrækkelsen af Akademiets Store Pris (prøver lige at finde citat) - skelsættende og bare bedste portræt af yndlingsdigter!

2. Anmeldelsen i et 70'er-nummer af Kritik (i en flyttekasser) af Tegneserier - en ekspansions historie - bedste, mest oplivende stykke ideologikritik-kritik

3. Dette afsnit fra bogen om Turner, 1992- bedste Dickens-pointe, central for mit speciale

"Shade and Darkness

I Dickens' verden er alle de engelske borgere forrykte pletter, de er rene Rorschrach-tests. der er sodpartikler og tåge, og i rendestenens pløre og lortevand der føder vældige dinosaurer som pruster og vralter ned gennem gaderne. Som dampskibe og damplokomotiver vokser ud af hvirvlerne og kommer brusende i Turnes billeder.
Disse underverdens-syn af den absolut normale verden, hverdag, blev genereret af de mest normale "tilfældigheder". Dickens skrev føljetoner i de almindelige tidsskrifter og Turner ferniserede sine billeder til salonen. "



(Turner-maleriet af samme navn)

Yndlings-Kirkeby-bog / yndlings-Kirkeby-tekst

Bog:

Billedforklaringer, Borgen Forlag, 1968


Tekst (fra samme bog - skrevet oven på Kirkeby-dis af Niels Barfoed i Vindrosen detournement-agtigt):

JEG ER EKLEKTIKER. MANIFEST

Jeg tager andres ting - i videste forstand . Jeg benytter mig af materialemylder, jeg lavetr mit eget system, jeg har mine egne modeller. Jeg plukker ud og samler - og udvælger. Mit system, der er et ægte system, konstitueres af private forkærligheder og kurisosumagtige sætinteresser og i hvert tilfælde noget mystisk. Jeg er romantisk og aristokratisk. Min kunst handler om kunst. Jeg skriver og maler på samme måde. Og jeg bruger kun mine egne modeller.

Per (1938-2018) var flygtet/ fra kærligheden// men

De 2 første digte i Per Kirkebys debutbog Per Kirkeby Litt., 1965 (fra afsnittet "Kærligheden"):

HAN TROEDE IKKE PÅ KÆRLIGHEDEN
Der var et skær af
uvirkelighed
over den sommer
hvor Per var flygtet
fra kærligheden

men den lærte ham
hvad
der var meningen med livet.

DEN FØRSTE NAT
Per
sagde hun bønligt
- Fortæl mig
Alt
Måske er der et spor
jeg kan forfølge
når jeg vender tilbage

- den sidste tekst (fra afsnittet "Billedkommentarer"):

4.
Dette billede står  ikke i noget forhold til
illusionen. dette er anekdotisk med videre.
Grundlaget er the Elisabeth story: En
vogn standser og en mand siger: Und-
skyld, men du har vist langt at gå hjem.
Men det er næsten druknet. Nu er det to
tusmørkemennesker og en vogn. The
human car. det er stort og isoleret, uden
sideordnet eller parallelle motiver, et
hjørne af tidligere billeder. Det er billedet.



. gengudgivelsen 2001 med egenhændigt nyt cover

Garanteret fugleløs Ekko-anmeldelse

På og for ekko.dk anmelder jeg til 5 stjerner, * * * * *, Jesper Jargils suveræne Per Kirkeby-film fra 1996, Vinterbillede - og jeg får ikke engang nævnt slot-interviewet på ekstramaterialet, hvor den store kunstner cigarrygende disser både digtoplæsning og foto-kunst; hvorfor har Kirkeby aldrig fået sit late night-talkshow, men, hey, det kan stadig nås!

Her er selve det vinterbillede, der bliver malet i filmen, og som nu hænger på Statens Museum for Kunst, gå ind og glug:

Giv det op for mine Peers!

Jeg vil gerne reviewes af

Peer Syvspring

Peer Gynt (ægte Peer)
Lykke-Peer

Peer Kirkeby
Peer Vers

(og hvorfor skal de afdøde slippe)

Peer Hultberg (ægte Peer)
Peer Højholt

kh Laars

(men ikke Postmand-Peer, Peer-Stig Møller og Peer Nittengryn)

Romanen på væggen

De 5 kunstværker (men desværre ikke billeder af dem, I må derop og se løs med egne øjne), jeg udvalgte til min WALK AND TALK i går på Louisianas udstilling af nyerhvervelser 2009-2011, Pink Caviar, og de 5 romaner og uddrag fra samme, jeg kontrasterede dem med:

Marcel van Eeden: Witz, 2009
(installation med og "om" personer, der hedder Witz til efternavn i telefonbogen for New York)

+

Martin Larsen: Monogrammer 1-8, 2007:

Sibel Hoffmann
Paulowa Lauritsen
Maheen Sommer
Hans-Henrik Overgaard
Jensmine Ravn
Alesandr Johnsen
Salahdin-Arbi Sørensen
Malaine Petersen
Suzann Nissen

-

Simon Evans: Everyone, 2011
(collage med forbindelseslinjer mellem et utal af personer, private og kulturelle relationer)

+

Charles Dickens: Our Mutual Friend, 1864-65:

The majority of the guests were like the plate, and included several heavy articles weighing ever so much. But there was a foreign gentleman among them; whom Mr Podnsap had invited after much debate with himself - believing the whole European continent to be in mortal alliance against the young person - and there was a droll disposition, not only on the part of Mr Podsnap but of everybody else, to treat him as if he were a child who was hard of hearing.
  As a delicate concession to this unfortunately-born foreigner, Podnsap, in receiving him, had presented his wife as 'Madame Podsnap;' also his daughter as 'Mademoiselle Podsnap,' with some inclination to add 'ma fille' in which bold venture, however, he checked himself. The Veneerings being at that time the only other arrivals, he had added (in a condescendingly explanatory manner), 'Monsiuer Vey-nair-reeng,' and had then subsided into English.
  'How Do You Like London?' Mr Podsnap now inquired from his station as host, as if he were administering something in the nature of a powder or potion to the deaf child; 'London, Londres, London?'
  The foreign gentleman admired it.
  'You find it Very Large?' said Mr Podsnap, spaciously.
  The foreign gentleman found it very large.
  'And Very Rich?'
  The foreign gentleman found it, without doubt, enormément riche.
  'Enourmously Rich, We say,' returned Mr Podsnap, in a condescending manner. 'Our English adverbs do Not terminate in Mong, and We Pronounce the 'ch' as if there were a 't' before it. We say Ritch.'
  'Reetch,' remarked the foreign gentleman.

-

Eliot Hundley: A Cairn of Cyssonema, 2009
(kæmpe collagebillede med mange fjer og fotos på nåle)

+

James Joyce: Ulysses, 1922:

So warm. His right hand once more slowly went over again: choice blend, made of the finest Ceylon brands. The far east. Lovely spot it must be: the garden of the world, big lazy leaves to float about on, cactuses, flowery meads, sneaky lianas they call them. Wonder is it like that. Those Cinghalese lobbing around in the sun, in dolce far niente. Not doing a hand's turn all day. Sleep six months out of twelwe. Too hot to quarrel. Influence of the climate. Lethargy. Flowers of idleness. The air feeds most. Azotes. Hothouse in Botanic Gardens. Sensitive plants. Waterlilies. Petals too tired to. Sleeping sickness in the air. Walk on roseleaves. Imagine trying to eat tripe and cowheel. Where was the chap I saw in that picture somewhere? Ah, in the dead sea, floating on his back, reading a book with a parasol open. Couldn't sink if you tried: so thick with salt. Because of the weight of the water, no, the weight of the body in the water is equal to the wight of. Or is it the volume is equal of the weight? It's a law something like that. Vance in High school cracking his fingerjoints, teaching. The college curriculum. Cracking curriculum. What is weight reallly when you say the weight? Thirtytwo feet per second, per second. They all fall to the ground. The earth. It's the force of gravity of the earth is the weight.

-

Michael Majerus: Ohne titel/ Studio Wall, 1996-2002 (kan ses i Politiken i dag)
6 x 5 kvadratiske grelt kulørte, abstrakte/figurlige malerier

+

Per Kirkeby: 2,15, 1967

Princess Alessandro, twenty-six years old, married to Prince Ruspoli, is the golden-haired, golden girl of Europe. She looks so young it is hard to believe she has been married five years and has three children. She is a little heady for a royal princess. She is, inevitably, a public person.

Vinden havde bidt sig ind i hans blå øjne. Sandet havde slidt ..

Ørekule, Jettebrink, Hundevangsfald, Hundevængeklint, Fruerstuefald, Vidskud, Skrædderrende, Lille Steilebjerg, Steilefald, Store Steilebjerg, Grårygfald, Gråryg, Nellerende, Nellerendenakke, Sommerfald, Sommerspir, Sandfald, Sandpynt, Græder.

-

Wolfgang Tilmans: Freischwimmer 130, 2009
Stor, grøn-blåt foto af sædceller i kaotisk aktion

+

Laurence Sterne: The Life and Opinions of Tristram Shandy, 1759-63

I wish either my father or my mother, or indeed both of them, as they were in duty both equally bound to it, had minded what they were about when the begot me; had they duly considered how much depended upon what they were then doing; - that not only the production of a rationel Being was concerned in it, but that possibly the happy formation and temperature of his body, perhaps his genius and the very cast of his mind; - and for, aught they know to the contrary, even the fortunes of his whole house might take their turn from the humours and dispositions which were then uppermost: - Had they duly weighed and considered all this, and proceeded accordingly, - I am verily persuaded I should have made a quite different figure in the world, from that, in which the reader is likely to see me. - Believe me, good folks, this is not so inconsiderable a thing as many of you may think it; - you have all, I dare say, heard of the animal spirits, as how they are transfused from father to son &c. &c. - and a great deal to that purpose: - Well, you may take my word, that nine parts in ten of a man's sense or his nonsense, his successes and miscarriages in this world depends upon their motions and acitivity, and the different tracts ands trains you put them into, som that when they are once set a-going, whether right or wrong, 'tis not a halfpenny matter, - away they go cluttering like hey-go-mad; and by treading the same steps over and over again, they presently make a road of it, as plain and as smooth as a garden-walk, which, when they are once used to, the Devil himself sometimes shall not be able to drive them off it. 
  Pray, my dear, quoth my mother, have you forgot to wind up the clock? - Good G-! cried my father, making an exclamation, but taking care to moderate his voice in the same time, - Did ever a woman, since the creation of the world, interrupt a man with such a silly question? Pray, what was your father saying? - Nothing.

Bebop i glas og ramme & Badutspring for Bodil (2 ucool afbud)

Jeg kan for fanden hverken komme til åbningen på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) i dag klokken 17:00 af udstillingen med samtlige ORIGINALER til Per Kirkebys 48 (otteogfyrre!) fyrigt fantastiske bogomslag til Asger Schnacks mirakuløse forlag Bebop, som har udgivet et smukt katalog med samtlige originalomslag (fotograferet af Lars Gundersen) i fuldt, udfoldet format og små, koncise tekster om hver bog/forfatter ved Mr. Utrættelig, AS

eller endnu værre (jeg skal for helvede til Oslo) til den fjerde uddeling, på næste torsdag 15:00-17:00 hos Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg Runddel, af Bebop-prisen til - genialt valg! digterægtefæller får aldrig priser for deres litterære uundværlighed - F.P. Jacs enke, vildt elskelige Bodil Jac Andrees. Her er som lykønskningstelegram det første digt i Jacs første bog til og om Bodil, evergreenen Under viadukten til Allerøds himmel, 1986:

SOLENS AFSNIT

Jeg er så øde når jeg smelter ind på dine tindinger,
og så cirklen som solen når jeg sætter hele mit liv ind.

Tænke sig helt rundt om sig selv,
og så cirkle som solen i respekt.

Drømme sig helt rundt om sig selv,
og så cirkle med dig i respekt.

Jeg er så rede når jeg synger ind på dine vinduer,
og så cirklen som solen når jeg sætter hele mit liv ind.

Tænke sig helt rundt om sig selv,
og så cirkle som solen i respekt.

Jeg er så øde når jeg smelter ind på dine tindinger.

- og jeg er så umusikalsk når jeg må melde dobbelt Bebop-afbud!

Noget om og af Wittgenstein

Hvilke danske forfattere kan egentlig siges at være inspireret af Ludwig Wittgenstein?

Peter Seeberg (fra og med Eftersøgningen)

Per Kirkeby (hvis 2,15 er opkaldte efter en paragraf i Tractatus) og de andre Ta'- og Eksskole-drenge

måske Solvej Balle?

Og her et Wittgenstein-citat:

Faren ved et langt forord er, at en bogs ånd må vise sig i selve bogen´, den kan ikke beskrives. For er en bog kun skrevet for få, da vil det netop vise sig ved, at det kun er få, der forstår den. Bogen må automatisk bevirke en adskillelse af dem, der forstår den, og dem der ikke forstår den. Også forordet er skrevet for netop dem, der forstår bogen.
Det har ingen mening at sige een noget, som han ikke forstår, heller ikke hvis man tilføjer, at han ikke kan forstå det. (Det sker så ofte med et menneske, man elsker).
Hvis du ikke vil have bestemte mennesker til at gå ind i et værelse, så sæt en lås op, som de ikke har en nøgle til. men det meningsløst at tale med dem derom, medmindre du alligevel ønsker, at de skal beundre værelset udefra!
Anstændigvis må du hænge en lås for døren, som kun opdages af de, der kan åbne den, og ikke af de andre.
Men det er rigtigt at sige, at bogen efter min mening intet har at gøre med den fremadskridende europæiske og amerikanske civilisation.
Og at denne civilisation måske er denne ånds nødvendige omgivelse, men at de har forskellige mål.
Alt rituelt (kvasi højpræsteligt) skal strengt undgås, fordi det umiddelbart går over i råddenskab.
Et kys er ganske vist også et ritual, og det bliver ikke dovent, men kun så meget ritual er tilladt, som er ægte, ligesom et kys.

Notat fra 1930 i Kultur og værdi - spredte betragtninger