2 elefantdigte

Tosseri af Halfdan Rasmussen

(titel savnes, via gl. blogpost af Louise Juhl Dahlsgaard)

Ude i den blanke å
mellem siv og planter
gik en aften fire små
trætte elefanter
Lige ud for Frederiksdal
hvor der er en sluse
mødte de en kæmpehval
i en ternet bluse
De var trætte af at gå
havde ondt i halen
tog en rød pyjamas på
og faldt om på hvalen

Fra Vagn Lundbyes Lundbyes dyrefabler, 1994

Elefanten og Laura

Alle dyr i Zoo har navn
efter steder, øl og mænd
Næsehornet hedder Vagn
løven Lars og svanen Svend
Min hjerteklapper flagrer
når jeg hører navnet Laura

Kommer Laura på visit
svinger jeg min runkne svans
Vinker hun og griner lidt
danser jeg en snabeldans
Hvis vi bliver søde venner
får hun mine stødetænder

Se, nu stiger solen op
over havens tårn og spær
Øverst fra platanens top
synger spurv og munk og sær
Skaden flyver bort med sorgen
Vi er elsket højt hver morgen

Kirkebycovers, top 10

(de fleste fundet på Asger Schancks generøse Facebook-profil, hvor en noget nær komplet samling er udstillet (helt komplet hvad angår omslag til AS's egne forlag, Swing og Bebop (hvortil PK skabte SAMTLIGE omslag))

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Hilsener til salg

Det er en frustrerende skrumlet måde Vangsgaard sælger Rifbjergs dedikationseksemplarer på - løbende lægges bøger ud på bordet bag i butikken og noteres på antikvariat.dk, under "Klaus Rifbjerg" og når de er solgt, forsvinder de så med en vis forsinkelse fra antikvariat.dk igen, og foreløbig kommer der stadigvæk nye til (kunne altså være meget skønt med et afsluttende samlet register, please!). Jeg glemte at følge med fra starten (missede fx Lykken i Ingenmandsland og eventuelle andre Leth-bøger) men her er et udvalg af dem, der er til at øjne og/eller købe nu:

BANDET NUL. Bandet Nul de luxe. Tiderne Skifter, København 1982. 60 sider. Heftet med orig. omslag

Med dedikation til Klaus (Rifbjerg), "en hilsen fra det ydre rum", signeret af alle tre digtere.

DKK 450 ·

BECK-NIELSEN, CLAUS. De smukkeste mennesker.
Drama, Gråsten 2004. 62 sider. Heftet med orig. omslag..

¶ Med stor dedikation til Klaus Rifbjerg (uden navns nævnelse): "Buddinge, dagenderpå 1. maj 2004(.) Som tak for sild og øl og snaps og haps: et lille stykke med Hölle(,) mon oncle! ton Neffe! C/".. .

DKK 300 ·

BRANDT, JØRGEN GUSTAVA. Hvad angår poesi. Papirbetroelser. Lyrikbogklubben Borgen-Gyldendal, København 1983. 174 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation til Klaus Rifbjerg: "Til Ping og Klaus - med en snorken fra barden - Jørgen Gustava".

DKK 250

BRUNSE, NIELS & HANS-JØRGEN NIELSEN. Oprøret i Kronstadt 1921. Et dokumentarium.
Bibliotek Rhodos, København 1973. 420 sider. Heftet med orig. omslag

¶ Revolutionshistoriske dokumenter, bind 2. ** Med dedikation fra Hans-Jørgen Nielsen til Klaus Rifbjerg: "Til Ping og Klaus, med mange tak for en weekend, vi nød - en klods som denne kan ikke læses på éngang af normale mennesker - jeg forestår kap. 1 og 8 for det faktiske og kap. 2. for den fantastiske virkelighed."

DKK 450

FRANK, NIELS. Spørgespil. Gyldendal, København 2010. 180 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation fra Niels (Frank) til Klaus Rifbjerg; "Får De skrevet noget for tiden".

DKK 200

GRESS, ELSA. Habiba og andre noveller. (SOLGT)
Spectator, København 1964. 180 sider. Heftet med orig. omslag og smudsomslag. Velholdt.
¶ Med helsides dedikation til Klaus (Rifbjerg): "Efter at have læst alle dine noveller (nogle kendte jeg jo), dybt imponeret over prosaen og dybt rystet over den traumatiske kønsskræk, drømte jeg at jeg så dig fiske ved Langelinie. Du trak et vod op, fuldt af små bare damer og herrer på ca 1 fods højde, og stillede dem op (våde) langs kajkanten, hvorefter du knpsede dem i vandet. Her indvendte jeg, at det var taktløst at behandle dem sådan, og du sagde - uden at vende dig, at de var dine egne og desuden "bare vedhæng". Til sidst satte du en lidt større abnormt langbenet dame op på en fortøjningspæl og rakte tunge ad hende, før du knipsede hende. Da hun faldt i vandet, så jeg at hun ingen ansigt havde. Du smilte venligt fra din store højde og gik ombord i en speedboat! Det synes jeg du bør vide. Af disse noveller kan du næppe bære andre end "Ind under jul"og "Regn på vejen". Resten af er vedhæng. Elsa".

HØJHOLT, PER. Digte 1963-79. Schønberg, København 1982. 146 sider. Heftet med orig. omslag. Frisk eksemplar.

¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "Revy og parade - og de bedste hilsener".
DKK 500 ·

HØJHOLT, PER. Digte. Pax Forlag, Oslo 1970. 1. oplag. 40 sider+friblade. Orig. omslag.
¶ ** Med stor dedikation fra Per (Højholt) til Klaus (Rifbjerg: "hermed en lille gengælde fra Heden".
DKK 550 · s

HØJHOLT, PER. Intethedens grimasser. Essays. Schønberg, København 1972. 1. udgave. 151 sider. Heftet med orig. omslag. Frisk eksemplar.

¶ Med stor dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "vi ses aldrig, men jeg regner med vi kan bære hinanden".

DKK 750 ·

HØJHOLT, PER. Praksis, 5: Nuet druknet i latter. Schønberg, København 1983. 1. udgave. 82 sider. Orig. omslag.

¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "Direkte fra nethinden og Per".
DKK 550

HØJHOLT, PER. Praksis, 7: Hundekunstneren og andre blindgyder. Schønberg, København 1988. 1. udgave. 54 sider. Orig. omslag.
¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "Smalle (understreget) kan være beautifulle. Din Per".
DKK 550 · s

HØJHOLT, PER. Praksis, 8: Album, tumult. Schønberg, København 1989. 1. udgave. 66 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation fra Per (Højholt) til Klaus [Rifbjerg]; "jeg gør dem ikke større!".

DKK 500 ·

JAC, F.P. Forårsgave til mine rødder - Et digterværk. Borgen, København 1983. 53 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg). "Med Brøndum i Sidespejlet/Spiller skagen sine ordspil/Og Winther bliver sommer(.) For alt vel JAC".

DKK 500

JAC, F.P. Misfat. Et supremdigt i fem concepter. Borgen, København 1980. 1. oplag. 136 sider. Heftet med orig. omslag. Uopskåret.

¶ Med dedikation til (Klaus Rifbjerg): "Hvidover 8-12-80 Med stadigt Riff! Hilsen Jac". Godt associationseksemplar af denne ny-klassiker.

DKK 650

LUNDBYE, VAGN. Her ligger min yucca frugt. Shi-Go-Sh-K'anni-Sidja. I. del. (SOLGT)
Berg, København 1972. 1. udgave. 150 sider. Heftet med orig. omslag. Frisk, uopskåret eksemplar.
¶ Med meget stor dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg): "Gå syngende med mig gennem dette rum, skrevet ud og første gang oplevet marts-april 1972 her i jeres enestående redoute midt i Kandestedernes vilde bakker. Det var her det begyndte! De kærligste hilsner, jeres hengivne Vagn".

LUNDBYE, VAGN. Hvalfisken. Roman. Borgen, København 1982. 187 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med stor dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg): "Også fra jeres rumskib i K. ser jeg kvalen."

DKK 150

LUNDBYE, VAGN. Næsehornsdigte. Borgen, København 1990. 140 sider. Heftet med orig. omslag.

¶ Med stor dedikation til Ping og Klaus (Rifbjerg): "Også du er tykhud og næsehorn, root trot a toot."

NIELSEN, HANS-JØRGEN. Diletariatets Proktatur eller Overdadaens utrolige Gerninger. Historisk-politisk dokumentarroman. Borgen, København 1969. 36 sider. Heftet med orig. omslag og smudsomslag.

¶ Med dedikation til Klaus (Rifbjerg): "med mange kærlige hilsner fra Hans-Jørgen (Overhihi).

DKK 200

NIELSEN, HANS-JØRGEN. Hælen. Et digt. Tiderne Skifter, København 1981. 84 sider. Heftet med orig. omslag.¶ Førsteudgave. Med dedikation fra forfatteren til Klaus (Rifbjerg): "- jeg er glad for at kunne lykønske dig på 50 års-dagen med en bog, der bl.a. viser mig som elev af dig. Kærligst H.J."

SARVIG, OLE. Glem ikke. En burleske. Gyldendal, København 1972. 1. oplag. 146 sider. Heftet med orig. omslag med smudsomslag.¶ Med stor dedikation fra Ole (Sarvig) til Klaus (Rifbjerg) "en lille miljøstudie med ønsket om en dejlig sommer, selv om der sidder (ulæseligt) under bladene og skratter".

STRANDGAARD, CHARLOTTE. Katalog. Arena, Fredensborg 1965. 1. oplag. Kvadratisk 8°. Upagineret. Heftet med orig. omslag. Delvist uopskåret eksemplar.

¶ Forfatterindens debut med dedikation til Klaus Rifbjerg: "Til den STORE STORE Klaus fra den lille Charlotte".

DKK 500 THORUP, KIRSTEN. Sidste nat før kærligheden - Søndage med Lydia - Skæve-Marie - Lille New-York. Tre noveller og et skuespil. Gyldendal, København 1989. 205 sider. Heftet med orig. omslag. ¶ Med stor dedikation fra Kirsten (Thorup) til Ping og Klaus (Rifbjerg) "med kærlig hilsen og 1000 tak for den aften med lammet og jomfruerne og det lille bjerg af røde og sorte bær i solnedgangen over Kristianiagade". DKK 200

Vagnsavn

Det er en betydelig downer
med denne pludselige mangel på Vagner.
I hvilket ukonkret, åndløst helvede mon vi havner,
hvis navnet aldrig atter påhæftes en himmelsk out-of-towner?

Vagns Dickens-digt (og mit)

Ikke mange danske digtere har skrevet digte om Dickens; jeg har (fra Spiller boccia med kongen, 1994 (da jeg lige var blevet færdig med mit speciale om CD): "Den gamle sne foran Fakta/ stor og beskidt og uformelig,/ som Dickens' spøgelse,/ mæt af nætter.") og, (gen)opdager jeg, Vagn Lundbye har, i Digte 1977 (mit eksemplar er indkøbt 1997 og er har tidligere været ejet af ingen ringere end "RIGGE OG KNUD HOLTEN (+ KATTE-PIKTOGRAM)":

FIRE ELLER FEM TING OM SOCIALISME

Charles Dickens og Karl Marx
gik en dag i Dagenham og diskuterede
Luften var varm af sommer
og græsset stod stille
Dickens fortalte harmdirrende
om en skosværtefabrik i Stoke
mens Marx lyttede ivrigt til
og lod blikket følge
en bonde over en bakke
med forhammer og lige lange pæle
Marx brød ind og fortalte ildfuldt
om kapitalens bundne omløbstid
Han standsede og tegnede i jorden
fore at illustrere hvad han mente
mes Dickens så sig forundret om
efter en række dumpe lyde
som rytmisk brød stilheden
men der var ingenting at se
og den anden var begydt at forklare
tegningen som stod færdig på vejen
og lidt efter lidt holdt lydene op.

RHINO ADVAREDE MENNESKENE - Vagn Lundbye 1933-2016

Vagn Lundbye er død, og dyrene i Zoologisk Have græder, for sikke en forunderlig, mærkeligt opbyggelig og opbyggeligt mærkelig og bare helt vildt mærkelig (og dyreelskende) forfatter, han var! Fra og med det sene hovedværk Næsehornsdigte, 1990, den første Lunbye-bog, jeg - med forundret fordomsovervindelse - anmeldte, var jeg hver gang så helt utroligt spændt på, hvordan han dog flippet og stivsindet ville overraske denne gang; det er sådan nogle radikale, alt for lidt læste bøger, Palindromos, 1991, den milde undtagelse Lundbyes dyrefabler, 1994, Udlfugt med Billie, 1994,  Det lille bjerg og den afskyelige snemand (med Prins Charles i hovedrollen), 1998, Syv vidensbyrd om vor Herre Jesu Kristi latter, 1999, og den monstrøse og inderlige autofiktion Trefoldighedsbarn (romanen "udspiller sig som en lang samtale mellem Vagn Lundbye og en tigerslange i en tasmansk urskov i 1997"), 2002, for slet ikke at tale om den nordiske mytologi på vers, der blev hans sidste umulige værk. Her besynger næsehornet sin død og tilbagekomst:

RHINO ADVARER MENNESKENE

Når jeg er uddød
- en gang for alle udryddet fra kloden
af maskingeværsalver, landminer
og håndgranater
- kvalt af talløse forgiftninger
ikke bare af mit hjerteblod
men også af havet, floderne, regnen
og den milde brise
som i solopgangens og solnedgangens
gyldne skær
glider som et kærtegn gennem landskabet
- kommer jeg tilbage igen

Når al jeres råddenskab
har bredt sig fra jer
til min sidste blodige muskel
og jeg som klodens sidste tykhud
styrter kold om i det sorte græs
- rejser jeg mig igen

Mere frygtindgydende
end verdensrummets vulkanske tomhed
vender jeg mig med fråde om mit horn
mod jer
klodens eneste fejltagelse

For med Søren Kierkegaards
geniale uberegnelighed
at spidde alle jer ødelæggere
på mit guddommelige horn
en tidlig forårsmorgen
hvor I tror at alt er godt

For med Jorge Luis Borges'
labyrintiske grusomhed
at trænge jer op i jeres egne blindgyder
og tvære jer ud mod hinanden
en dag hvor det efter lang tids tørke
endelige begynder at regne

For med Dalai Lamas
engleblide tålmodighed
fra et afsides sted i skyggen
at se hvorledes mit langvarige fravær
vender jer mere og mere desperate
mod hinanden

Og for med Michael Strunges
strenge sorte renhed
at opsøge jer i jeres drømme
og skræmme jer med selvsamme rædsel
hvormed I udryddede
alle andre end jer selv

Sådan skal det blive
når jeg er uddød
- og kommer efter jer.

Et helligt næsehorn fylder 80

Vagn Lundbye havde Yahyas frisure for 40 år siden! Og i torsdags fyldte denne heldigvis mere mærkværdigt monstrøse end forbenet opbyggelige forfatter 80! Her er Rhinoloven fra en af hans bedste bøger, Næsehornsdigte, 1990 (vel første VL-bog, jeg anmeldte, jeg blev (skeptisk) fan med det samme):

RHINOLOVEN

1.
Du skal være anderledes

2.
Du skal bære dit horn som et scepter

3.
Du skal tage fejl

4.
Du skal skille dig af med døende og døde

5.
Kom dumheden i hu at du holde den hellig

6.
Du skal trække tiden ud når du knepper

7.
Du skal pisse mod vinden

8.
Ær din afføring som dig selv

9.
Du må ikke gøre dig mere end én tanke ad gangen

10.
Uddø to gange daglig

2 halvsides halvhjerter slår 1 helsides forpulet fordom TROR JEG PÅ

Det irriterende og besværlige ved fordomme er, at, hvor sikker man end er på dem, forbliver de fordomme, indtil andet er bevist, dvs. når det handler om litterære fordomme, LÆST, hvilket betyder at man skal læse alt muligt massivt hø og hakkelse, , fra JC Grøndahl over HV Holst til E Egholm, bare for at få bevist, hvad ene fordomme udmærket vidste i forvejen.

Nu fx i dagens påskeudgave af WA Bøger, hvor jeg er stensikker på, at der er langt større kvaliteter i de to bøger af Nicolaj Stochholm og Vagn Lundbye, jeg anmelder halvhjertet, halvt kritisk, halvt positivt, med vægten lagt på det (henholdsvis energisk og monstrøst) positive, på 2 x en halv side, end i den roman af Henrik Andersen, Beskyttelsezonen, som Klaus Rothstein på en helside anmelder entydigt begejstret, og jo bl.a fordi jeg ikke kan få at vide, hvad det er ved bogen, han RENT KUNSTNERISK synes er så fedt, ud over at den handler om Østtyskland og fodbold, hvilket jo er tematiske fedheder, ikke kunsneriske; det hjælper så heller ikke, at han sammenligner med romaner af Niels Rohleder og Benn Q. Holm, som jeg HAR læst. Men før jeg har læst den forbandede, små 360 sider lange roman, har jeg ingen ret til at mene, at jeg har ret, hvis jeg har ret, hvilket jeg vil vædde en dublet af Camilla - og resten af selskabet på, at jeg har.

Mine 2 sværeste roller ved gårsdagens foredrag om litteraturkritik

1. Sagtmodig zen-bueskytte, der modsat sine wild and crazy, sake-skålende ninja-kolleger, kun drikker jasminte.

2. Indianer, der indsmurt i bjørnefedt smyger sig ud gennem et koøje på Titanic ((c) Vagn Lundbye)

Sød døddøs!

Apropos palindromer (se blogpost nedenfor) - og Vagn Lundbye, som jeg sidder og læser og anmelder nyt værkmonstrum af lige nu, Den kvindelige saga, så er der jo, kommer jeg pludselig i tanke om, hans ikke mindre uhyrlige roman Palindromos, 1991 (som jeg anmeldte i Kristelig Dagblad, med begejstret undren) hvor Gagag, en af flere hvide mænd tilfangetaget og kastreret af indfødte, ligesom Krister i tegneserien kun taler i palindromer:

- Sød døddøs, kluklo tossen - Vil en eddergod fartstraf dog redde liv? Han fniste og bøjede sig frem og begyndte igen at skrive [følgende latinske palindrom: SIGNA TE, SIGNA TEMERE ME TANGIS ET ANGIS (oversættes senere til: Kors dig, kors dig, du ængster mig forgæves)].

Til sidst i romanen antager palindromet og palindromeriet en sinister, vesterlands-apokalyptisk, allegorisk betydning; pludselig taler Gagag normalt og kan udspørges:

- Hvad er et palindrom? spurgte [hovedpersonen) Colombo desperat, da den anden blev stående med samme grin om munden.
- Alt hvad jeg sagde til, er palindromer. Dumme Rale!
- Jamen hvad er det?
- Genert då åd tre neg. Palindrom!
- Jamen hvad betyder det?
- Stav det bagfra, tosse!
Colombo nikkede og prøvede at gøre, som Gagag sagde.
- Forstår du nu? Palindrom.
Colombo nikkede og lukkede øjnene.
Det begyndte at regne igen. Dråberne faldt tungere og tungere mod vinden og overdøvede til sidst cikadernes, fuglenes og frøernes lyde. Gagag rejste sig og formede en skål med hænderne og fyldte den med regn, som han derpå slubrede i sig. Han stod lidt derude og kiggede op i regnen, mens han tørrede hænderne af mod endeballerne.
- Verden, vi har skabt, er et selvbedrag, sagde han og ledte efter ordene - Et selvbedrag. Et lig, derer lagt i jorden. Håret vokser! Det vokser og vokser. Længere og længere. Men vi er inde i kisten! Palindromet er begyndt!
Han pustede ud og så pludselig helt lettet ud.
- Verden begyndte uden mennesket, udbrød Colombo til sidst og lød som én, han havde glemt. - Der er måske ikke noget at sige til, at den også ender uden mennesket.