Når jeg ruller rundt
og natligt kaster blik
så er én ting
de ægte Cobra-malerier
inde i kæmpevillaer, de
kan strengt taget
være købt for deres
investeringsværdi alene
uden nogen form for
æstetisk præference,
langt kriminellere er
Cobra-reproduktionerne,
alle de indrammede plakater,
inde i lejligheder, thi
deres tilstedeværelse kan
blive nødt til at skyldes,
at beboerne rent faktisk
finder billederne fede ...
og jeg ved ikke, hvad
der er værst:
Egil Jacobsens masker eller
Carl-Henning Pedersens fabeldyr?
jo, ok, fabeldyrene er værst,
de er virkelig virkelig slemme,
vildt og inderligt ufabelagtige
(han skrev så faktisk nogle fine digte,
CHP, men de hænger jo ingen steder, vel?)
Viser opslag med etiketten Hellerup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hellerup. Vis alle opslag
fredag den 20. juli 2018
tirsdag den 15. maj 2018
Kirkeby boede også herude, vist henne ved biblioteket
Millionærvillaerne
herude
er blinde som stære
for de uskyldsrene og
diabolske -
diabolske
FORDI uskyldsrene -
tryllekredse, jeg
indtegner dem i,
når jeg dagligt som
natligt forbivandrer
deres kridhvidt
kalkede facader -
historicisme eller
funkis, det er samme
spøgelsesstøbning -
MED
VOGNEN
MED
BARNET
herude
er blinde som stære
for de uskyldsrene og
diabolske -
diabolske
FORDI uskyldsrene -
tryllekredse, jeg
indtegner dem i,
når jeg dagligt som
natligt forbivandrer
deres kridhvidt
kalkede facader -
historicisme eller
funkis, det er samme
spøgelsesstøbning -
MED
VOGNEN
MED
BARNET
fredag den 24. marts 2017
Vi fandt Rosenhaven
Jeg hørte om Rosenhaven i Hellerup fra Maria Gerhardt - stedet spiller en central rolle i Transfervindue, her bogens femtesidste tekst
"Der findes et sted i Rosenhaven, hvor der bliver dealet og svindlet. jeg sidder hernede og ryger cigaretter. Jeg sidder her og ryger cigaretter, selvom jeg ikke må. det ligner den gamle verden. det lugter af den gamle verden. det føles godt, og det gør mig ked af det. Det minder mig om de augustmorgner, hvor jeg bare sad og var chokeret, ikke lukket inde. De augustmorgner, hvor jeg stadig kunne skrive til dig: "Hej smukke, er gået ned for at se solopgang, tage morgenbrød med hjem."
Og jeg vidst ikke, hvor det var, og jeg ville prøve at finde ud af det, men igen og igen kom fra det, og så læste jeg en artikel i gudhjælpme den fæle, lokale annonceavis Liebhaverboligen om Hellerup Havn og Strandpark, som nævnte både en staudehave og en rosenhave, og dér havde jeg og vi været forbi flere gange, og der er den her lille have, som må have storhedsvanvid for at kalde sig en strandpark, men er det en rosenhave? Det er nok snarere stadudehaven, men hvordan kunne jeg og vi have overset en hel rosenhave. Den anden eftermiddag cyklede jeg så forbi og fandt den straks, Rosenhaven, som den radikalt smal ligger og skjuler sig dér til venstre på havnen lige ned til også lillebitte Hellerup Strand, men jeg blev på cyklen, jeg entrede ikke haven. Det gjorde jeg først tidligt i går aftes hånd i hånd med dig, og ingen roser blomstrede endnu, men det kunne mærkes, at de frygtelig gerne ville, at de var utålmodigt på spring. Og vi tænkte på Maria, som vi ikke kendte på den måde, mne så kendte på den ande måde, som er den læsende måde, som ikke er nogen dårlig måde at kende nogen på. Haven er, ligesom bogen, et helt lukket og helt åbent rum, i bedste forstand fornemt. Nu har vi også fundet Rosenhaven. Vi vender snart tilbage. Med tykke bøger i takserne (og fx Kafkas dagbøger og Hans Otto Jørgensens Revolutionær, netop hjemhentet og dunderstor og tydeligt polyfon, fordi alt og alle har mange stemmer
tirsdag den 21. marts 2017
Maria Gerhardt AKA DJ Djuna Barnes 1978-2017
Vi vidste jo godt, at Maria Gerhardt, digter og DJ, kunne dø hvilket øjeblik det skulle være, men at hun skulle dø øjeblikket efter, at hun havde udgivet sin fantastisk fine bog Transfervindue, der handler om at hun kan dø hvert øjeblik, det skal være og skrive et sted frem, hvor hun (og vi) kan pausere fra den tanke og den virkelighed bare et øjeblik, er alligevel for urealistisk.
Jeg hørte Maria læse nogle vilde tekster op til et finere "erotisk" oplæsningssarrangement inde i Huset for en syv års tid siden og roste hende bagefter og spurgte, om ikke Hvedekorn skulle trykke en af de tekster. Hun havde sendt ind for lang tid siden, sagde hun, det skulle hun ikke prøve igen. Jamen, jeg er redaktøren, sagde jeg. Og i nr. 1, 2011, Hvedekornsdebuterede hun med digtet "Tirsdagshammeren".
Jeg gik en tur med Cecilie ned til Strandvejen den anden aften og skråede gennem Øregårdsparken og kom begge i tanke om, at caféen i Marias bog er blevet en lille boghandel og så kunne vi ikke komme ud af dobbelteksponeringen igen, vi gik videre gennem hendes omsorgsfuldt forvandlede Hellerup, forbandet triste over, at hun ikke længere er omkring:
"Strandvejens butikker har ændret sig efter anlæggelsen af hospice. Alle tøjforretningerne er væk. der er ikke flere poloer eller sorte ting med pels. Et apr butikker har specialiseret sig i hvide accessories. Tasker og tørklæder, hvide gummisko ad libitum. ellers ligger her fem forskellige juicebarer. tre forretninger, der sælger sundt slik, mørk chokolade, lakridsrod, daddelkugler. de er populære blandt de nye, der ikke har doseret olien rigtigt endnu. de står dernede og hænger, sidder på caféstolene udenfor og venter på, at butikkerne åbner. der er en fotohandel, der er blomstret noget op, fordi der ikke er nogen, der tager billeder digitalt, og der er så mange at savne udenfor murene. der er altid kø, og den ældre ejer løber rundt imellem store paller med fotoalbum med glittet papir og forstørrer og indrammer billeder af børnebørn i swimmingpools. Der er kiosker med aviser og skrabere og et diskret udvalg af slik og chips, som man skal bruge rationeringsmærker til. Det er ens personlige træner, der bestemmer. Hvis man pjækker fra træning, får man ingen mærker. Så må man på det sorte marked nede ved Rosenhaven. Mikkel køber sprut af de ansatte. Der er et væld af massører ud over den ugentlige, man er berettiget til. Terapeuter i alle afskygninger. Gentofte Bibliotek er bevaret og fortsat, børneafdelingen er dog blevet fjernet, de syge børn har fået deres eget sted ved Vesterhavet. Inde i Øregårdsparken er dne lille café lavet om til boghandel med både nye og antikvariske bøger. der kan man goså få kaffe og hænge ud. Sådan har jeg tilbragt det meste af mit voksne liv. Siddet omgivet af bøger og cappucino. Det er næsten ligesom i gamle dage. Bare uden computer, bare uden ambitioner."
Jeg hørte Maria læse nogle vilde tekster op til et finere "erotisk" oplæsningssarrangement inde i Huset for en syv års tid siden og roste hende bagefter og spurgte, om ikke Hvedekorn skulle trykke en af de tekster. Hun havde sendt ind for lang tid siden, sagde hun, det skulle hun ikke prøve igen. Jamen, jeg er redaktøren, sagde jeg. Og i nr. 1, 2011, Hvedekornsdebuterede hun med digtet "Tirsdagshammeren".
Jeg gik en tur med Cecilie ned til Strandvejen den anden aften og skråede gennem Øregårdsparken og kom begge i tanke om, at caféen i Marias bog er blevet en lille boghandel og så kunne vi ikke komme ud af dobbelteksponeringen igen, vi gik videre gennem hendes omsorgsfuldt forvandlede Hellerup, forbandet triste over, at hun ikke længere er omkring:
"Strandvejens butikker har ændret sig efter anlæggelsen af hospice. Alle tøjforretningerne er væk. der er ikke flere poloer eller sorte ting med pels. Et apr butikker har specialiseret sig i hvide accessories. Tasker og tørklæder, hvide gummisko ad libitum. ellers ligger her fem forskellige juicebarer. tre forretninger, der sælger sundt slik, mørk chokolade, lakridsrod, daddelkugler. de er populære blandt de nye, der ikke har doseret olien rigtigt endnu. de står dernede og hænger, sidder på caféstolene udenfor og venter på, at butikkerne åbner. der er en fotohandel, der er blomstret noget op, fordi der ikke er nogen, der tager billeder digitalt, og der er så mange at savne udenfor murene. der er altid kø, og den ældre ejer løber rundt imellem store paller med fotoalbum med glittet papir og forstørrer og indrammer billeder af børnebørn i swimmingpools. Der er kiosker med aviser og skrabere og et diskret udvalg af slik og chips, som man skal bruge rationeringsmærker til. Det er ens personlige træner, der bestemmer. Hvis man pjækker fra træning, får man ingen mærker. Så må man på det sorte marked nede ved Rosenhaven. Mikkel køber sprut af de ansatte. Der er et væld af massører ud over den ugentlige, man er berettiget til. Terapeuter i alle afskygninger. Gentofte Bibliotek er bevaret og fortsat, børneafdelingen er dog blevet fjernet, de syge børn har fået deres eget sted ved Vesterhavet. Inde i Øregårdsparken er dne lille café lavet om til boghandel med både nye og antikvariske bøger. der kan man goså få kaffe og hænge ud. Sådan har jeg tilbragt det meste af mit voksne liv. Siddet omgivet af bøger og cappucino. Det er næsten ligesom i gamle dage. Bare uden computer, bare uden ambitioner."
fredag den 17. april 2015
Antidigt
Jeg ved ikke,
hvad jeg er mest
imod:
at du er i NewYork
og ikke her i Hellerup
hos mig
eller at jeg er i Hellerup
og ikke dér i New York
hos dig
jo, det ved ved jeg
ved nærmere eftertanke
godt
hvad jeg er mest
imod:
at du er i NewYork
og ikke her i Hellerup
hos mig
eller at jeg er i Hellerup
og ikke dér i New York
hos dig
jo, det ved ved jeg
ved nærmere eftertanke
godt
onsdag den 29. oktober 2014
Et Laila Berlin-tørklæde til 2600 kr.
Om vi kender den Emmerys - men det DOBBELT uhyggelige er jo, at hun ved PRÆCIS hvad hver luksuriøs beklædningsgenstand på de to piger koster -
HELLERUP-FRONTEN:
Hvis man en dag har det rigtig godt med sig selv, så skal man bare gå en
tur på Emmerys på Strandvejen i 2900 og drikke en kop kaffe. Så går det
sgu hurtigt over! Sidder (svært tilfreds med mig selv) og hygger med
veninde, indtil to gymnasiepiger på maks. 17 somre indtager bordet ved
siden af os. Den ene er iført en Saks Potts-pels til 16.000 kr., et Lala
Berlin-tørklæde til 2600 kr. og et par Acne Pistol-støvler til 3000 kr.
Den anden iført en Chanel-taske til 20.000 kr., et andet Lala
Berlin-tørklæde til 2600 kr. og en halskæde om halsen fra Sophie Bille
Brahe til 12.000 kr. Og nej, galskaben stopper skam ikke her. Nærmest
synkront tager de så lige hver deres iPhone 6 op af taskerne! Jamen,
hvad fanden sker der? Om jeg så solgte alt, hvad jeg ejede, ville jeg
ikke have råd til at se ud som dem. Så jeg lagde pænt min i-Phone 4 ned i
min Hennes og Mauritz-taske og skred! Hvorfor er det lige, at jeg har
bosat mig i 2900? Flytter fandme snart til Greve!
( fra klumme i Ekstra Bladet af Lotte Reimar "en selvironisk, erfaren erhvervskvinde på 45 år, der til
daglig bor i 2900 Happiness med sin mand ' Alfahan', sine børn og sin
elevatorvægt. Der er meget, Lotte ikke forstår, og det skriver hun om
hver uge i EKSTRA. Hvordan livet mest er op ad bakke, når man er tættere
på 50 end 40 og både skal være succesfuld direktør, nogens mor, nogens
veninde og en husmor, der på mystisk vis forvandles til sexgudinde om
aftenen. Her er Lottes tanker om ugen, der gik")
fredag den 15. august 2014
Jeg ved godt I lige er åbnet, MEN!
Skrækkelig Hellerupdame i dens umådeligt populære, nyåbnede Le Marché på Strandvejen, der skingert klagede til de dybt fortravlede ekspedienter over, at hum måtte vente en halv time, selvom der kun var blevet varslet 15-20 minutter, fik mig til at overveje om
jeg bitcher patroniserende nok
dvs.
patroniserer bitchet nok
i mine anmeldelsererererererererererererrerERERERERERERERERERERER
jeg bitcher patroniserende nok
dvs.
patroniserer bitchet nok
i mine anmeldelsererererererererererererrerERERERERERERERERERERER
onsdag den 6. august 2014
tirsdag den 29. juli 2014
Anti-Gentofte(/Hellerup)litteratur = Vangedelitteratur
- fra Dan Turèlls Vangede Billeder, 1975:
"Pas på, når du kører igennem
Vangde ... Der bor ikke andet
end bisser"
Gentofte-villadame
til veninde i 50'erne (...)
Gentoftes historie - og Gnetofte betyder her: kvarterene Gentofte, Jægersborg, Hellerup, Ordrup og Charlottenlund, kort sagte hele Gentofte Kommune undtagen Vangede - Gentoftes historie er historien om konger og dronninger og adelsmænd og fyrster, eller i det mindste ministre og berømt digtere, storgrosserere og skibsrhedere og direktører og store huse, villaer og lystslotte og yachter og pelse og fine selskaber ... Det er Gentoftes historie, og dén historie er ikke Vangedes.
Der findes en masse bøger om gentofte (de har et helæt værelse fuld af dem på hovdbiblioteket i Hellerup), hvor de skriver side op og side ned om hvrt andet velhaverpalads på villavejene. I dem finder man aldrig ét ord om Vangede, ikke én ord om "småfolkene", "bisserne" eller "rosset" i Vangede.
... Gentoftes historie er ikke Vangedes historie. Lige fra middelalderen og måske længe før har Gentofte og Vangede været to selvstændige landsbyer der lå omkring Gentofte Sø på hver sin side af søen, sådan at søen dengang skilte dem som Lyngbyvejen lige ud for søen siden har gjort det. Allerede fra de ældste tider var der forskel på landsbyerne, de tre landsbyer der i Gjentofte Sogn: Gjentofte, Ordrup, Wangede.
Gjentofte var den største, den der havde kirken og kroen og senere skolen, den første landsbyskole. I Gjentofte boede præsten og degnen.
Ordrup var den mindste landsby, og den fornemste. I Ordrup boede herremanden, grev Bernstorff, for hvem alle egnens bønder var hovbønder.
Måske har de fattigste allerede dengang boet i Vangede. Måske har der allerde dengang været et vist fjendskab, i hvert fald et modsætningsforhold, imellem byerne. Sikkert er det, at forholdet var nøjagtigt som det er i dag mellem samme tre områder: Herremanden i Ordrup, hvor boss'erne nu bor, bankerne og gymnasierne og underboss'erne i Gentofte, den ny herremands nye ridefogeder - og arbejderne, nu som altid arbejderne (arbajerne md tryk på bajer, ha ha) i Vangede City ...
"Pas på, når du kører igennem
Vangde ... Der bor ikke andet
end bisser"
Gentofte-villadame
til veninde i 50'erne (...)
Gentoftes historie - og Gnetofte betyder her: kvarterene Gentofte, Jægersborg, Hellerup, Ordrup og Charlottenlund, kort sagte hele Gentofte Kommune undtagen Vangede - Gentoftes historie er historien om konger og dronninger og adelsmænd og fyrster, eller i det mindste ministre og berømt digtere, storgrosserere og skibsrhedere og direktører og store huse, villaer og lystslotte og yachter og pelse og fine selskaber ... Det er Gentoftes historie, og dén historie er ikke Vangedes.
Der findes en masse bøger om gentofte (de har et helæt værelse fuld af dem på hovdbiblioteket i Hellerup), hvor de skriver side op og side ned om hvrt andet velhaverpalads på villavejene. I dem finder man aldrig ét ord om Vangede, ikke én ord om "småfolkene", "bisserne" eller "rosset" i Vangede.
... Gentoftes historie er ikke Vangedes historie. Lige fra middelalderen og måske længe før har Gentofte og Vangede været to selvstændige landsbyer der lå omkring Gentofte Sø på hver sin side af søen, sådan at søen dengang skilte dem som Lyngbyvejen lige ud for søen siden har gjort det. Allerede fra de ældste tider var der forskel på landsbyerne, de tre landsbyer der i Gjentofte Sogn: Gjentofte, Ordrup, Wangede.
Gjentofte var den største, den der havde kirken og kroen og senere skolen, den første landsbyskole. I Gjentofte boede præsten og degnen.
Ordrup var den mindste landsby, og den fornemste. I Ordrup boede herremanden, grev Bernstorff, for hvem alle egnens bønder var hovbønder.
Måske har de fattigste allerede dengang boet i Vangede. Måske har der allerde dengang været et vist fjendskab, i hvert fald et modsætningsforhold, imellem byerne. Sikkert er det, at forholdet var nøjagtigt som det er i dag mellem samme tre områder: Herremanden i Ordrup, hvor boss'erne nu bor, bankerne og gymnasierne og underboss'erne i Gentofte, den ny herremands nye ridefogeder - og arbejderne, nu som altid arbejderne (arbajerne md tryk på bajer, ha ha) i Vangede City ...
Smukke, smukke Klaus fra Hellerup (dessertgafler)
- fra novellen
”Klaus” i Christian Hagens debutbog Sexdronning,
2008 (Boyfrind-skribler jr. - eller måske faktisk sr.!?)
Og så er der
Klaus. Smukke, smukke Klaus fra Hellerup. Jeg smager på ordet, når jeg går for
mig selv, shopper i stormagasiner eller sidder på toilettet. Hellerup. Jeg
udtaler det, så det lyder, som om min far har en havneplads i Rungsted Havn.
Måske skal vi giftes og have børn, Klaus og jeg. Børn, der går på
Bernadotteskolen. Og vi skal besøge hans forældre, der har sommerhus lidt
udenfor Cannes. (…)
Klaus er smuk
som mænd fra kataloger. Han går ind for brugerbetaling på bibliotekerne, og han
har sælskindspuder i sin sofa. Hans toiletbørste er formet son en kaktus. Klaus
har gået på Herlufsholm og været tyk af Wienerbrød, og hans mor har været
alkoholiker og haft en elsker, der ikke er hans far. En affære med en anden
mand. Og hun har drukket sig meget fuld og gået med solbriller inden døre og
fået ansigtsløftninger og skrællet huden af. Klaus har sat streger på
spiritusflaskerne for at tjekke, hvor meget hun drak. Og han har ikke inviteret
venner med hjem. Jeg elsker ham, tror jeg. Han bor hvidt og rent, og han har
reklame for Gucci hængende i sin spisestue. (…)
Jeg ringer til
ham og spørger, hvor jeg skal komme. ”Hvornår skal jeg komme?” ”Hvornår passer
det bedst?” Men det passer aldrig bedst. Klaus er i Magasin for at bytte gaver.
Han er i bil. Han er i en kælder.
Han har kolde fødder, siger han. Han underskriver sine mails med ”Knus, mister forvirret 2008”.
Han har kolde fødder, siger han. Han underskriver sine mails med ”Knus, mister forvirret 2008”.
Alligevel overtaler jeg ham med min snedige
teknik, for jeg er menneskekender, og vi knepper igen. Koldere end før. Ikke
længere som savannedyr. Vi knepper som salatgafler, og han vender sig om på
siden efter sex. Han siger alt, hvad der forventes af ham. Han er en avanceret
jukeboks. Han har pli. (…)
Miss Hellerup
-->
- fra Dorrit
Willumsens hybrid-bog Modellen Coppelia,
1973 (fundet af dig, men jo ikke = dig (du hat fx ikke fede kinder))
Født i 53
trykker jeg
bamsen
mod mine fede
kinder
Værelset er rosa
På gulvet står
Gyngehesten
bambien
og tøjdyr
med
uudgrundelige glasøjne
Siden fyldes
værelset
af vampyrer
flagermus
pludselige styrt
og mærkelige
drømme
siden igen af
filmshelte
Jeg spilder ikke
tiden
som syttenårig
har jeg været
ringforlovet
tre gange
Mine planer for
fremtiden:
At blive
heltinde
i en
kærlighedshistorie
der er upraktisk
umoralsk
og blottet for
biologi
Ganske
umusikalsk
ser jeg operaer
betaget af
handlingen
Julie får ikke
sin første rynke
Isolde oplever
ikke det første skænderi
Kærligheden er
en sygdom
en akut smerte
lukket inde i en
glasklokke
I eventyrene
er der ingen
alder
intet støv
kun de elskende
Når de forenes
er alt forbi
Jeg tænker på
hunedderkoppen
der efter akten
ganske langsomt
æder
sin tavse
elskedes
lange
ufordøjelige ben
Og jeg søger
partneren
med den høje blå
tone
hver eneste
sommer på stranden
i mine t-shirts
og bikinier
de blå de røde de
orange
og dem af
havannabrun bast
Jeg ryster ikke
mine sprayflasker
Med våde
plastickamme
reder jeg mine
parykker
og retter på
mine blomster
af gummi og
syntetisk tyll
Jeg lukker ikke
et øje
bag mine lune
solbriller
En dag siger de
en er druknet
at dykkere
nærmer sig kysten
slæbende på et
lig
For mig har
vandet altid været
et stykke hvidt
og levende fløjl
Jeg hørte til
de unge
de smukke
de solbrændte
Til frokost
henter jeg
bøfsandwich
som jeg spiser
direkte af
papiret
mens jeg tænker
på
hvor vidt tungen
på en druknet
sidder fast
eller
er meget løs
Ind imellem
bliver jeg
tørstig
og tænker på
coca-colaen
den kølige
hvidvin
og de mange appelsinvand
rundt om
i vore køleskabe
Men ingen af os
forlader
stranden
selv om huden
skaller
og vi trænger
til
tørre badedragter
Den dag
eksisterer
Både grillristen
og de lådne
cashimirsweatre
forgæves
Vi spiser kiks
og svøber os i
våde
håndklæder
mens vi stadig
ser
ud over vandet
Det bliver mørkt
Men vi tager
ikke
på diskotek
vore biler
står tomme
på stranden
Vi åbner for
vore hundrede
transistorer
Vi danser
Vi holder
hinanden
i hænderne
Og på vore
bryster
flagrer
sommerfugle
af blå silke
Om morgenen er
vore kroppe
tusind spor
af hvide snegle
i sandet
Jeg er sulten
jeg henter brød
og avis
jeg læser datoen
d. 17 august 72
har jeg endnu
engang
været forgæves
på stranden
I et anfald af
akut ungdom
svømmer jeg ud
og bliver væk i
en bølge
Findes nordsjællandsk skønlitteratur? Ja! siger tråden
Okay,
inden jeg jeg går op og spørger bibliotekaren her på Gentofte
Bibliotek, ny dansk skønlitteratur der udspiller sig i Hellerup /
Gentofte / Nordsjælland / Whiskybæltet (ud over Jan Sonnergaard) !! ??
Gitte Broeng Hvis en (billedkunstners) ekspedition også tæller med, så Lasse Krog Møllers 'Ang.: Hellerup'
Poul Peter Nicolai Jarlskov Hmmm... hvem tør skrive sådan en bog ? altså nu når hr. Bukdahl er på udkik ?
Ingo Nielsen Hvornår skal bogen være klar, og hvad kunne du godt tænke dig, den handler om? Behøver den være lang? Behøver den være renskrevet?
Maria Stensgaard Poulsen Whiskybæltet har meget andet at lave, end at skrive, har jeg ladet mig fortælle...men man har da lov til håbe. Det er længe siden Trampedach fortalte, at han var blevet en uhelbredelig underholder, når han med for meget alkohol i blodet, lå og væltede rundt på de ægte tæpper...nu ER han her ikke mere! Tak for det gode glimt fra ham. Han malede mens han boede der.....det er lige så farligt!
Jens-Martin Eriksen "De uanstændige" af Panduro, hvor der nilres ved kønsdele og skydes til stor fortrydelse for den ene og den anden. Desuden "Midt i en Jazztid" af Sønderby. Fra kritikken: "”jazzende, bilkørende og whiskydrikkende Ungdom!”. Det kan umuligt blive mere rørende.
Vagn Remme Blidahlund - en tragedie. Den er skrevet af både Sternberg og Vagn Remme. Det er dobbelt så godt.
Peter Højrup Harald Voetmann "Hvalp-væk-fra-tæve-forsøget (del 1)" fra "En alt andet end proper tilstand" 2008 foregår i Brikerød. Jeg vil i øvrigt gerne forlange del 2-38 snarest.
Simon Fruelund Dele af Verden og Varvara. Borgerligt tidsfordriv (hvis sådan cirka Søborg er Nordsjælland) kh Simon
- Lars Bukdahl Tak til alle, som jeg alle har ignoreret! Til fordel for kun Sonnergaard og Krog Møller. Avisen er kort! Se Blæksprutten i morgen i WA Bøger, sidste nummer før DEN NYE REDAKTØR! Men skøn tråd i sig selv jo, tråd som kritisk (opslags)værk -
Abonner på:
Opslag (Atom)
