Tak til Rif og Hulberg

OPVASKEBØRSTENS LOV
(eller: hvad Det Danske Akademi er godt for)

- fra interview i JP (David Jacobsen Turner):

"Den distinkte stil udspringer af en bestemt dag for 22 år siden, da Helle Helle som ung forfatterspire var inviteret til at læse op for Det Danske Akademi. Hun havde medbragt en novelle skrevet til lejligheden. »Jeg fik to kommentarer, der har været fuldstændig afgørende for min måde at skrive på,« siger Helle Helle. »Peer Hultberg sagde "Pas på med sentimentaliteten", og Klaus Rifbjerg sagde "men jeg kan godt lide den måde, hun slår vandet ud af opvaskebørsten på.« Hun ler stille. »De to ting tænker jeg på, hver eneste gang jeg skriver. Det virker meget bedre, hvis der ikke står for meget. Der skal ikke være for svulstige beskrivelser, og jeg vil ikke have al den patos omkring det, der måtte gøre ondt. Jeg evner ikke at beskrive følelser eller det der indre liv, men jeg kan godt skrive, hvordan vandet slås ud af en opvaskebørste. Et sted her i bogen er der også en tåre, der slynges lidt hen ad dynen i en seng på hospitalet, men det skal hele tiden styres. Jeg vil ikke befamle.«.

Giv det op for mine Peers!

Jeg vil gerne reviewes af

Peer Syvspring

Peer Gynt (ægte Peer)
Lykke-Peer

Peer Kirkeby
Peer Vers

(og hvorfor skal de afdøde slippe)

Peer Hultberg (ægte Peer)
Peer Højholt

kh Laars

(men ikke Postmand-Peer, Peer-Stig Møller og Peer Nittengryn)

Mursten top 9

De 9 bedste danske bøger på over 500 sider de sidste 50 år i kvantitativ rækkefølge (inspireret af kvalitet-kvantitet-diskussionen med Lars Frost nede i kommentarfeltet til Ursula-posten);

hver forfatter optræder kun 1 gang, selvom han/hun har skrevet flere +500-bøger; med 1 kvalificeret undtagelse tæller opsamlinger (og romanserier og trilogier) ikke med; jeg kunne ikke finde 10, hvis jeg skulle overholde reglen 1 bog pr. forfatter; bloglæserne må frygtelig gerne supplere med mursten, jeg har glemt; generelt holder danske forfattere sig langt væk fra den rent kvantitative monstrøsitet (vores som sådan mest produktive forfatter, Klaus Rifbjerg, har kun skrevet 1 +400-bog (eller måske faktisk +300-?), Alea på 459 sider); sigende nemlig at flere af forfatterne på listen har skrevet flere +500-bøger, mens alle andre gode forfattere end de 9 ingen har skrevet (+400-bøger har pænt mange skrevet, hvilket tyder på, at det kritiske skel går ved de 500 sider):

1. Martin Larsen: Monogrammer 1-8, 2007, 5984 sider

2. Jess Ørnsbo: 14 spil for løst publikum, 1987 (de fleste ikke tidligere trykt i bogform, derfor inkluderet), 1012 sider

3. Kirsten Thorup: Himmel og helvede, 1982, 718 sider (2 500+bøger yderligere, Den yderste grænse, 1987, 707 sider, og Elskede ukendte, 1994, 615 sider)

4. Svend Åge Madsen: Tugt og utugt i mellemtiden 1-2, 1976, 696 sider (1 500-+bog yderligere, Syv aldres galskab, 1994, 508 sider)

5. Klaus Høeck: HJEM, 1985, 640 sider (1 +500-bog yderligere, Palimpsest, 2008, 579 sider)

6. Peer Hultberg: Requiem, 1985, 611 sider

7. Poul Vad: Kattens anatomi 1-2, 1978, 602 sider

8. Vibeke Grønfeldt: Mulighedernes Land 1-2, 1989, 548 sider (1 500+-bog yderligere, i års Livliner, 528 sider)

9. Niels Henrik Svarre Nielsen: Biografisk Skygge Leksikon, 2000, 503 sider

Og det er jo knap mursten nok til et hundehus!