GENSTART Á GO-GO!

-->

HVAD BLOGDAHL ER

Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.

BLOGDAHL OG CITATER

Som værk-indrammet, kritisk og kunstnerisk collage-føljeton benytter Blogdahl sig af en udvidet, kunstnerisk ytringsfrihed. Citater af tekster og billeder sættes i kontekst af såvel omgivende tekst og citatets placering i en citat-komposition (= collage) som bloggens og den enkelte posts indramning. Når det er sagt, skeler citeringen på Blogdahl hårdt til et relevans-kriterium i forhold til bloggens virkefelt og den enkelte posts ærinde. Blogdahl følger efter bedste evne reglerne for god citatskik (Citatet må ikke være længere, end formålet tilsiger. Ophavsmanden skal krediteres ved angivelse af navn. Kilden skal angives. Citatet skal være korrekt).

ANG. BLOGDAHLS TANKEPAUSE

Blogdahl har holdt 2 måneders tænkepause! Det, der skulle tænkes over – og læses og tales med indsigtsfulde mennesker om - var akkurat omgangen med andres tekster og billeder i blogposter. Anledningen var en Facebook-opdatering (der er fjernet på hendes egen profil, men stadig kan læses på min) af Berlingskes debat- og kulturredaktør Anne Sophia Hermansen, der udtrykte forargelse over en dengang månedgammel blogpost - der som led i den polemiske diskussion af Berlingskes nye anmelderhyrings-politik præsenterede en ny kulturanmelder, Majbriit Maria Nielsen, ved at gengive en Facebook-opdatering, inkl. selfie, om hendes hyring, hendes egne cv’er fra henholdsvis Facebook og hendes blog og et uddrag fra en Berlingske-blogpost; bloguddraget knyttede jeg en kort kritisk kommentar til – og ikke mindst kommentarfeltet under opdateringen, hvor der var en del anklagende/truende snak om blogpostens tyvagtighed, blandt andet fra MMN selv (som jeg dog ikke siden har hørt fra, hverken offentligt eller privat – eller juridisk; hun har desuden endnu ikke skrevet sin første anmeldelse). Jeg skrev selv følgende kommentar i tråden:

”Hej-hej - fra en anden tidszone. Og tak for opmærksomheden til min månedgamle blogpost, som forekommer mig rigeligt voldsom. Posten var/er et led i min polemiske diskussion af den nye anmelder-politik på Berlingske. Majbrit Maria Nielsen er omsider et konkret eksempel på en Berlingske-debattør, der er blevet bedt om at være kulturanmelder. Jeg lavede en lille collage af hendes FB-proklamation af det nye job, hendes CV-præsentationer på FB og Berlingske og et generøst citat fra et debatindlæg, som jeg knyttede tre linjers kritisk kommentar til. Pointen fra min side var ikke latterliggørelse, men en meget ren undren: Hvad kvalificerer denne person til at anmelde teater/film/litteratur/billedkunst i Berlingske? Engagement, viden, sprogligt talent? Jeg er ked af, hvis MMN føler sig krænket på sin person og sin ophavsret af mit citat af FB-tekst og billede, begge dele er nu fjernet. KH”

Kort tid efter gjorde jeg bloggen privat, fordi jeg simpelthen var blevet forskrækket og, tænkte jeg, måske med rette, fordi jeg ikke tidligere med nogen grundighed havde tænkt over bloggens citat-politik. Da et par uger var henrundet, skrev jeg denne opdatering på FB:

”Kære Blogdahl-læsere. Tak fordi I savner bloggen! Den skal nok komme tilbage, og sorry for ikke at have forklaret offentligt, hvorfor den ikke lader sig læse lige nu. Som jeg har skrevet til dem, der har henvendt sig privat, blev jeg - efter en aggressiv Facebooktråd om en månedgammel blogpost, der præsenterede en ny Berlingske-anmelder ved at lade hende præsentere sig selv - omsider konstruktivt paranoid omkring, hvordan jeg omgås copyright, andres tekster og billeder, på min blog og foretrak derfor lige at lade den pausere et øjeblik, mens jeg taler med kloge mennesker og professorer om, hvad der er fornuftigt og lovligt at copypaste af alt det, der er oplysende og skønt og sjovt at copypaste. Ses om lidt på det gamle net! KH”

Nu har jeg talt og tænkt! Og resultatet er, at jeg nok har været for sjusket med især kreditering af billede-citater, men grundlæggende - bloggens koncept- og værkmæssige, kunstneriske og kritiske karakter taget i betragtning - har jeg opført mig rimeligt ordentlig eller ordentligt rimeligt, hvad tekst-citering angår. Hvis vi ser på blogposten, der udløste tankepausen, så indgår den som sagt i en serie af poster, der polemiserer imod Berlingskes nye anmelderhyrings-politik. I posten kommer jeg med et konkret eksempel på en hyret anmelder, som jeg ikke havde hørt om før, og hvis kvalifikationer jeg helt reelt har svært ved at få øje på. Jeg går ikke på løs strandhugst i MMN’s FB-billedarkiv, men nøjes med at citere den åbne opdatering, hvor billede og tekst eksplicit markerer og fejrer anmelder-hyringen, ligesom de to CV’er jo lige præcis er cv’er, selvpræsentationer ord til andet. Blog-uddraget (med tilhørende link) skal dokumentere det manglende skrivetalent og kommenteres kritisk, men tekstnært. Hvis der er satire i blogposten – og det må der gerne være, synes jeg – står det, på klassisk grusomhedsudstillende vis, helt for de umanipulerede tekst- og billede-citaters egen regning; det er ikke chikane at fremvise, hvad meningsmagere offentligt selv har sagt og knipset, forhåbentlig finder MMN selv intet latterligt eller ukvalificerende i opdatering, cv’er og blogpost. I forhold til Blogdahls diskussion af kritik i almindelighed og Berlingskes nye anmelderhyrings-politik i særdeleshed må blogposten og dens citatelementer siges at besidde fuld relevans (ligesom den som selvstændig hybrid-tekst, med overskrift og tekst-kommentar, sagtens retfærdiggør sin signerede eksistens). Men klart nok, når det er MMN så meget imod, at jeg gengiver hendes opdatering, så fjerner jeg den da bare igen, det skal (i dette tilfælde) ikke komme an på det.

Morale: Jeg må ikke sjuske med at citere, jeg skal holde mig vagtsom og bevidst og samvittighedsfuld, når jeg benytter mig af andres ord og billeder. Men så længe citeringen er relevant og – med det dyreste ord heromkring – nødvendig, skal jeg ikke lade være med at citere, så det vil jeg ikke lade være med.

OG LAD SÅ KOMME I GANG MED AT HAVE GANG I DEN – ENDNU EN GANG! 

(foto: dig)