FOFU-FORKLARING (mit småhemmelige formandskab for småhemmelig forening)

Jeg er formand for FOFU og og netop genralsforsamlingsvalgt FOFU-medlem af Forfatterskolens bestyrelse (for tredje gang) sammen med Martin Bastkjær Christensen og også nyvalgte Christel Wiinblad. Der har i bestyrelsen været lidt undren over,  hvad egentlig dette FOFU og dets 3 pladser store tilstedeværelse i bestyrelsen egentlig gik ud på, derfor udarbejdede jeg på FOFUS vegne denne påmindelse, til os og omverdenen, som blev præsenteret for bestyrelsen ved det nyligt afholdte bestyrelsesmøde:

-->

"FOFU FINDES OG GIVER MENING – en påmindelse

FOFU er et smukt og mærkeligt og magisk ord, der er forkortelsen for Foreningen for Forfatteruddannelse, der blev stiftet af Poul Borum i 1987 forud for oprettelsen af Forfatterskolen som, ifølge vedtægterne, ”Forfatterskolens forankring i det aktive litterære miljø.”

  Borum inviterede 28 betydelige forfattere fra flere generationer til at blive medlem, 27 takkede ja, blandt dem hæderkronede navne som Thorkild Bjørnvig, Peter Seeberg og Villy Sørensen. Siden er medlemskredsen blevet udvidet og forynget en håndfuld gange, og foreningen tæller nu 52 medlemmer, fra Naja Marie Aidt over Ursula Andkjær Olsen til Søren Ulrik Thomsen, blandt de senest tilkomne har flere meget smukt og nyttigt selv gået på Forfatterskolen.

  Det oprindelige formål med foreningen var at give Forfatterskolen troværdighed og opbakning i de første skrøbelige, eksperimenterende år, overfor det litterære miljø og den litterære institution, hvor mange forholdt sig skeptisk til ideen om en forfatteruddannelse, overfor medierne og den brede offentlighed og overfor Kulturministeriet; to afgørende milepæle var, da eleverne blev SU-berettigede i 1996, og da skolen kom på Finansloven i 2004.

  Nu om stunder er FOFU’s væsentligste funktion og eksistensberettigelse at levere tre medlemmer, der hver sidder i fire år, til Forfatterskolens otte medlemmer store bestyrelse. Hvilket forbliver en yderst vigtig funktion og vældig meningsfuld berettigelse. De tre medlemmer repræsenterer ”Forfatterskolens forankring i det aktive litterære miljø”, som de jo netop ikke vil eller kan repræsentere ud fra nogen ideologisk og litteraturpolitisk konsensus eller noget institutionelt og foreningsmæssigt mandat, men alene i kraft af deres aktive, uafhængige forfatteridentitet.

  Med tidligere bestyrelsesformand Anne-Marie Mais ord i hendes bidrag til jubilæumsantologien FS 25: ”Det vigtigste er, at skolen helt og holdent er forfatternes.” Det er en forfatter, der er rektor, det er forfattere, der er faste lærere, og det er i altovervejende grad forfattere, der besøger skolen som gæstelærere. Det ville være imod selve ånden – og selve praksissen - i og på Forfatterskolen, hvis der ikke også sad forfattere, i et ikke-beskedent antal, i Forfatterskolens bestyrelse.

   Anne-Marie Mai igen, i hendes jubilæumsbidrag:

. ”Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at beskrive FOFU som en organisation, hvis mødeaktivitet ligger på et meget overkommeligt niveau, men FOFU vågner lynhurtigt op af sin dvale ved ordet ”bestyrelsesvalg”, og det er hver gang lykkedes at få forfattere til at gå særdeles aktivt og vedholdende ind i bestyrelsesarbejdet.”

  Ikke mindst, når en ny rektor skal findes, hvilket har været aktuelt hele to gange de seneste to år, giver det mere end almindelig god mening, at forfattere – som forfattere og intet andet – giver deres besyv med. Det er jo ikke primært på de administrative evner, en ny rektor skal bedømmes, men på hans og hendes visioner for skolen og dermed for dansk litteratur, som skolen forbliver den førende talentleverandør til: Hvordan kan skolen bedst hjælpe digterspirer til at blive så gode og stærke forfattere som muligt.

  Fordi forfattere har den dybeste og grundigste forstand på forfatteri, er det pinedød nødvendigt, at FOFU består og fornyes og beholder sin repræsentation i Forfatterskolens bestyrelse.

Kærlig hilsen FOFU, ved formand Lars Bukdahl"