Din telefonbeskedspoesi-sangtekstscoda

-->

Meget cool og stolthedsfremkaldende har du, Cecilie, bidraget til Nikolaj Nørlunds nye, fine, fine plade med Copenhagen Phil, Skamskudte fugle, med en poetisk telefonbesked oplæst af skuespiller Danica Curcic som coda til den stærke, kærlighedsmanende sang ”Forrest i skibet”. Det er et meget smukt og slående faktum, at Nørlund både er en af DK’s talentfuldeste og originaleste sangtekstskrivere og en af de allerflittigste til at samarbejde med gode digtere, fra HC Andersen over Michael Strunge og Naja Marie Aidt til Bjørn Rasmussen, Køb pladen eller stream straks, her er den samlede, skønne tekstlighed

"Forrest i skibet

Jeg ser din silhuet skråt bagfra

Da du rejser dig og bevæger dig

Møjsommeligt frem til en position

Forrest i skibet

Og jeg elsker dig, jeg elsker dig

Jeg ser din silhuet skråt bagfra

Da du rejser dig og ser at du venter dig

Inden alt, alt, alt for længe

Og jeg elsker dig, jeg elsker dig

Og det samme gælder for

De tusindvis og atter tusindvis

Af afbrudte øjeblikke og afstumpede sekvenser

Forladte sekunder og fortabte mennesker

Vi fortærer hinanden

Vi efterlader hinanden

Vi forelsker hinanden

Vi forkæler hinanden

Vi husker hinanden

Vi husker

Jeg ser din silhuet skår bagfra

Jeg kender dig på håret og på faconen

Som du står der og spejler dig yderst på perronen

Og jeg elsker dig, jeg elsker dig

Jeg ser på dit ansigt, da du vender dig

At du ikke kan kende mig, at du aldrig har set mig før

Og at du ikke har nogen chance for at forstå mig nu

Men jeg elsker dig, jeg elsker dig

Og det samme gælder for

De tusindvis og atter tusindvis

Af afbrudte øjeblikke og afstumpede sekvenser

Forladte sekunder og fortabte mennesker

Vi fortærer hinanden

Vi efterlader hinanden

Vi forelsker hinanden

Vi forkæler hinanden

Vi husker hinanden

Vi husker

Vi afskediger hinanden

Udsmykker hinanden

Udtrykker hinanden

Udløser hinanden

Og vi efterlader hinanden

Forsagte, fortænkte, forbløffede

Forelskede, forelskede

Forsinkede

Hey du, der er ikke andet jeg kan gøre, end at se efter om dit ansigt findes til mig, et andet sted, måske, hvis jeg stirrer på månen, tilstrækkeligt længe, måske vil dine træk så tone frem i månens lys, og du elsker mig, derfra, fra månen, kan du elske mig, med det lys, så vil jeg bade mig i måneskær, ligge på græsset, afklædt, og knuge mine hænder sammen, hårdt, bide mig i læben og tænke på dig, altid tænke på dig, drømme om dig, altid, altid græde over dig, vi skal aldrig hvile os ind i andres hjerter end hinandens, lov mig det, hvis ikke andet”